søndag den 24. marts 2013

ren nostalgi: frugtsalat med sukkerfri råcreme


Råcreme... er ikke noget, jeg har fået siden jeg var barn. Derefter røg jeg jo ind i fedt-forskrækkelsesbølgen, hvor fløde var bandlyst. Ren flødeskum er stadig ikke min favorit, men smagen af råcreme blev mine smagsløg glad for 'gensynet' med. Frugtsalat er jo ikke lige low carb, men de mange fristende jordbær i tilbudsaviserne satte lysten til råcreme i søen. Jordbærene er dog ikke klar til stå alene på denne årstid. Jeg købte en enkelt bakke, men en tredjedel af bærene havde det ikke godt, så der blev jeg glad for de øvrige frugter. Frugtsalat er desuden lige i øjet hos kæresten, så der blev han forkælet. Frugt er ellers heller ikke noget, han spiser meget af.
Jeg synes ikke, det gik alt for voldsomt ud over blodsukkeret, så her må råcremen alligevel have en stabiliserende effekt sammen med mandlerne på toppen.
Desuden er farverne da bare en fryd for øjet...

frugtsalat med sukkerfri råcreme
(stor portion)

frugtsalat
2 små bananer
2 appelsiner
2 pærer
2 æbler
2 kiwi
1 lille bk jordbær
1 håndfuld granatæblekerner

råcreme
2 past. (=1 bg) æggeblommer
1 tsk vanillepulver
2-3 spsk SukrinMelis
1½ dl fløde

topping
hakket mørk chokolade 86 %
hakkede ristede mandler
lakridsrodspulver

fremgangsmåde:
1) Skær alle frugterne i mundrette bidder og bland dem i en stor skål
2) Pisk æggeblommerne lyse med SukrinMelis og vanille.
3) Pisk fløden til skum og vend æggesnapsen i.

den flotte farverige frugtsalat

en portion lækkerhed

...enjoy!

8 kommentarer:

  1. Uhm frugtsalat med råcreme er også bare så godt - og så især på en søndag hvor vi i den grad mangler noget forår :)
    Jeg plejer at lave råcreme af flødeskum, græsk yogurt og vaniliepulver - dét er altså også rigtig lækkert (den græske yogurt giver sådan et dejligt syrligt twist).
    God søndag til dig søde sveske
    - Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla,
      Det var virkelig lækkert og kun til at blive i godt humør af.
      Begrænser mælkeprodukterne udover lidt smør, fløde og ost, så har sjældent græsk yoghurt, men lyder ikke dumt. Tak for tippet.
      God aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Nøj det ser godt ud :) Haps

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathrin,
      Det var lækkert!!!
      God aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Nøj, hvor ser det bare lækkert ud! Jeg skal have undersøgt, om ikke jeg kan piske kokosfløde til skum, så jeg kan bruge det i stedet for! Frugtsalat er SÅ lækkert! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Det har jeg også længe overvejet, men endnu ikke fået afprøvet. Så del endelig, hvis det lykkes.
      God aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Råcreme er en af fav og heldigvis let at lave LC - kan være at jeg skal prøve om det går bedre med råcreme til frugter...
    Jeg har nemlig problemet at jeg bliver sindssygt sulten når jeg har spist frugt - uanset om det er æbler, bananer eller andet :\

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annika,
      Jeg går normalt også uden om frugten (alene) pga. sukkerindholdet, som mit blodsukker heller ikke er glad for, men der er jo undtagelser. Og jeg synes at den fede råcreme var med til at hæmme effekten.
      KH
      - frk. sveske

      Slet