Viser opslag med etiketten usa. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten usa. Vis alle opslag

onsdag den 26. juni 2013

usa part X: San Francisco - Alcatraz


På dag 23 var vi tilbage, hvor det hele begyndte. I San Francisco skulle resten af dem skønne ferie blot nydes. Det viste sig at være et godt valg - San Francisco var nemlig den storby på ruten, som vi faldt mest for. Den er nogenlunde nem at finde rundt i og komme rundt i i bil med dens parallelle, ensrettede gader. Dog i meget bakket terræn med stejle stigninger.

Vi kørte af Highway 82 fra San José ind til byen, så vi kom igennem de meget forskellige forstæder. Desuden kom vi forbi kirkegården for faldne militærfolk i South San Francisco. Det var et vildt syn og i anledningen af Memorial Day var de mange mindesten pyntet med Stars and Stripes.

Golden Gate National Cementery

South San Francisco sign i det fjerne

San Francisco forude...

På vores vej til centrum af San Francisco kørte vi også igennem homo-forstaden, Castro, hvor det vrimlede med regnbuefarvede flag. Ingen tvivl om pladsen til diverse seksuelle præferencer i det område, som nedenstående vægmaleri også symboliserer.

vægmaleri i Castro

shopping
Den første eftermiddag, fremme ved Market St., besøgte i shoppingcentret Westfield. Westfield er et kæmpe shoppingcenter med mange kendte mærkevarer butikker. Vi besøgte centret flere gange og fik også brugt penge derinde ;-) Desuden besøgte Union Square - et kæmpe shoppingmekka i centrum, hvor alle de store mærkevarer er samlet i gaderne omkring pladsen. 
De lækre Whole Foods Markets ligger der også flere af i centrum, men udvalget var en smule mere skuffende end de Whole Foods vi havde besøgt tidligere på turen. Vi besøgte derfor Whole Foods i Berkeley, for at shoppe lidt lækkerier med hjem. 
Skal der købes elektronik med hjem, vi jeg anbefale de store Best Buy-butikker, som både er at finde i centrum og udenfor, hvor de store butikker ligger samlet. Den sidste aften på vej til hotel nær lufthavnen fandt vi desuden en kæmpe boghandler i sådan et shoppingområde og jeg fik købt flere titler fra min læseliste med hjem til en billig penge.
Skal der købes kosttilskud eller måske de lækre QuestBars, er GNC Stores også at finde i disse shoppingområder.

overnatning
Vi havde på forhånd booket overnatning nær Union Square på White Swan Inn i weekenden inden hjemrejse. For de første par nætter var vi meget heldige at finde et meget lækkert motel, Seaside InnLombard St. Fordelen ud over de lækre nyistandsatte værelser, var her prisen og muligheden for gratis parkering uden for døren.

Seaside Inn

Der var desværre ikke mulighed for en tredje nat, så den tilbragte vi på det ganske udmærkede America Best Value Inn Golden Gate længere nede ad Lombard St. 
På White Swan Inn fik vi et lækkert blomstret værelse i ægte engelsk stil med pejs på værelset. Prisen her var også en helt anden (læs: her spiller weekenden også ind), men inkluderede en sparsom morgenmadsbuffet samt fri vand og sodavand på værelset. Parkeringen var mod betaling, men valet parkering, så vi blot skulle 'bestille' bilen, når vi havde behov for at benytte den - det er altså luksus.

vores værelse på White Swan Inn

White Swan Inn

mad
Vigtigt punkt for en madblogger. Vi benyttede os som på hele turen flittigt af tripadvisor, for at besøge de bedst anbefalede restauranter. Fra besøget i San Francisco huskes særligt morgenmad på Hollywood Café og Dottie's True Blue Café (læs: i meget snusket kvarter med mange hjemløse), burger hos Artisan Roam Burgers - lækre burgere af gode råvarer, aftensmad hos Ruth's Chris Steakhouse og kæmpe is hos The Olde San Francisco Creamery Co. Sidstnævnte er endnu et af de steder, som Adam fra Man v Food har besøgt for at tage The Kitchen Sink Sundae Contest op. Det er lige otte kæmpe kugler is plus diverse toppings, som skal spises på under 30 minutter. Vi nøjedes dog med tre kæmpe kugler og lækre toppings som en frokost.

morgenmad på Hollywood Café

morgenmad på Dottie's True Blue Café

burger i salatwrap på Artisan Roam Burgers

skøn steak med lækkert tilbehør på Ruth' Chris Steakhouse

kæmpe is på The Olde San Francisco Creamery Co.

must sees
Du kan ikke besøge San Francisco uden at lægge vejen forbi Golden Gate Bridge og Alcatraz. Derudover rummer byen andre oplevelser, som jeg mener er et besøg værd - Filbert St., som er byens stejleste gade og det siger ikke så lidt i en by fuld af stejle stigninger - Lombard St., den mest snoede gade med otte hårnålesving, China Town og søløvernes Pier 39.

Golden Gate Bridge

Filbert St.

vores Chevy op ad Filbert St.

mig på Filbert St.

Lombard St. - den mest snoede gade

indgangen til China Town

søløver på Pier 39

Alcatraz
Søndagen inden hjemrejse besøgte vi fængselsbetjente Alcatraz. Vi tog den guidede tur rundt i fængslet og fik dermed fængslets historie fortalt af tidligere indsatte, mens vi bevægede os rundt hele fængslet. Ud over fængslet var det mest af øen lukket for publikum, så vi tog efterfølgende retur efter godt to timer.

Alcatraz

outside Alcatraz

inside Alcatraz 

en af de mange celler

skøn udsigt til San Francisco fra Alcatraz

Derudover er det værd at nyde storbystemningen...

her føler man sig meget lille...

charmerende ældre bygninger
med udvendige brandstifter

smukke huse - præcis som på film

Det blev enden på en skøn ferie - en hel måned i staterne, som vi slet ikke havde lyst til at ende...

Næste stop Amsterdam - Billund, Danmark.

Har du lyst til at læse mere - de øvrige indlæg om vores roadtrip finder du lige her:

tirsdag den 25. juni 2013

usa part IX: Highway 1


skøn udsigt langs kysten

Vores rute fra Los Angeles til San Francisco gik langs kysten ad Highway 1. Vi havde tiden foran os med en uges tid til hjemrejse, så det var meget oplagt at tage den oplevelse med. Turen byder på masser af skøn vild natur og dyreliv, så det er klart at anbefale den rute frem for motorvejen på den strækning.
Vi gjorde flere korte stop på vejen, så der kunne tages smukke billeder.

Santa Barbara, Stearns Wharf

Santa Barbara bød på en kold og blæsende gåtur på molen. Næste stop var dansker-byen, Solvang, der bare vrimler med Dannebrog, bindingsværkshuse, danske navne og et hav af bagerier - det er åbenbart synonym med Danmark.

Solvang

et af de mange bagerier i Solvang

Længere oppe ad kysten ligger Pismo Beach, som er den eneste strand man må besøge i bil. Det var der mange, som benyttede sig af. Her viser drengerøvene deres store og gejlede trucks frem - en strand med frit løb for folk med benzin i blodet.

Pismo Beach

Kyststrækningen fra Hearst Castle/ San Simeon til Carmel kaldes også Big Sur-kysten og den byder på noget af kystens vildeste natur, smukt. Dyreliv er også rigt præsenteret her. 

pelikaner

søløve på molen ved Morro Bay

love is in the air...

Ved Hearst Castle, hvor en af Europas gamle fyrster en gang forsøgte at lave zoologisk have, var vi heldige at se de tilbageværende dyr på marken lige ved vejen - zebraer og kvæg.

Hearst Castle i det fjerne

grænsende zebraer og kvæg ved Hearst Castle

Ikke langt fra Hearst Castle ligger de dovne søelefanter nærmest i lag på hele strandbredden. Der er faktisk så mange, at jeg syntes, det så en smule ulækkert ud. De ser jo nærmest døde ude, selv om der da var liv i få af dem.

dovne søelefanter

...og en lille ung søelefant, der er liv i

I den nordlige ende af Big Sur-kysten ligger Julia Pfeiffer Burns vandfaldet, som er et meget lille vandfald, der falder direkte ned på stranden. 

kæresten og jeg foran det lille vandfald

Ved Monterey-halvøen sprang vi køreturen langs kysten over og nøjedes med en gåtur på Cannery Row, som vrimler med turister, butikker samt restauranter. 

Cannery Row

Da vi nåede Santa Cruz i regnvejr blev det blot til et kig forbi den berømte 'Broadwalk' med det gamle Tivoli lige ved strandbredden.

The Broadwalk, Santa Cruz

Vores sidste stop, lige syd for San Francisco, var endnu en park med store træer, men denne gang redwoods i Big Basin nationalpark. Vi gik blot den korte rute fra parkeringspladsen forbi Mother- og Father-of-the-Forest samt det hule Chimney Tree.

Chimney Tree


Mother-of-the-Forest

Vi brugte cirka tre dage på køreturen langs kysten. Dag et kom vi dog til at køre et langt stræk efter mørkets frembrud, da der lige pludselig var langt mellem overnatningsmulighederne. Da vi endelig ramte lidt byliv omkring Monterey-halvøen var alt booket på grund af weekend. Meget flinke receptionister på et hotel i Carmel lod os låne pc'er med internet, men alt var udsolgt i nærheden. Vi besluttede os for at køre mod et i måske ledigt motel længere væk. Heldigvis kom vi aldrig så langt, da vi fandt et dyrt motel på vejen i Seaside. Det var nok bare det dårligste motel på hele tiden, så gå lige uden om Economy Inn.
På grund af det lange stræk i mørke, kørte vi dagen efter et stykke sydpå igen for at opleve den del af strækningen og besøge Julia Pfeiffer vandfaldet. Dag to bød derfor på overnatning i Watsonville, inden på dag tre besøgte Big Basin og overnattede i San Jose lige syd for San Francisco.
Skulle du planlægge en tur langs kysten, vil jeg derfor anbefale, at du booker en overnatning i forvejen, så du er sikker på at have et sted at sove cirka halvvejs på turen. Mulighederne for overnatning og tankning er nemlig få på Big Sur-kysten.


Næste stop San Francisco...

Læs mere fra vores roadtrip her:

torsdag den 20. juni 2013

usa part VIII: Los Angeles

The Hollywood Sign

Efter vores besøg i San Diego Safari Park satte vi kursen mod Los Angeles. Trafikken vist klart, at nu var vi kommet til storbyen - sneglende trafik i fem-seks baner på motorvejen. Det er med at finde tålmodigheden frem i den situation (læs: ikke kærestens spidskompetence). Vi valgte at gå efter en overnatning uden for centrum og endte på endnu et Motel 6 i Irvine syd for Los Angeles. Heldigvis var det ikke blevet sent og det blev til aftenhygge med en omgang tøjvask ;-)

Dagen efter gik turen til centrum - Hollywood, hvor vi havde booket to nætter på Motel 6, som ligger på en sidegade til Hollywood Boulevard. Det viste sig dog at være et meget snusket område med mærkelige typer - så det blev kun den første aften, vi befandt os her og gik en tur på Boulevarden og så den berømte Walk of Fame.

Walk of Fame

Dag 16 var sat af til et besøg i Universal Studios. Da vi kun havde en enkelt dag derindw, valgte vi at supplere med et 'Front of Line'-pas, hvilket i hvert var pengene værd og sparede os for køtid. Det var virkelig besøget værd og jeg fik min 3D- debut - ja, faktisk også 4D. Vi var i flere 3D rutsjebaner og det er virkelig en sjov oplevelse. Besøget bød desuden på en rundvisning i filmkulisserne med indlagte specialeffects.

Universal Studios Hollywood

mig og mit 'front of line'-pas

mange besøgende i Universal Studios

specialeffects a la Fast & Furious

flystyrt 'look a like'

Desuden var vi til forestillingen Animal Actors. Det er imponerende, hvad de trænere kan lære dyr, så de kan medvirke i film. 

hundekunster i Animal Actors

Efter fem timers fornøjelse i Universal Studios takkede vi af og tog shuttelbusen og metroen retur til Hollywood Boulevard.

Dag 17 blev dedikeret til shopping og dermed besøg på Farmer's Market og Beverly Center. Vi (læs: især bedre halvdel) gik dog lidt død i kiggeriet, så om eftermiddagen gik vi tur ved Venice Beach. Fedt at besøge en ægte Baywatch-strand, selv om det ikke lige var en omlagt badedag på grund af køligt vejr og heftig blæst. Nogle havde dog trodset vejret og solede sig på stranden.

= shoppingmekka for en madblogger

grønne lækkerier på Farmer's Market

popcorn i alle smagsvarianter

sukkerfrie lækkerier, som dog forblev bag ruden

Venice Beach

mig foran et af livredder-tårnene på Venice Beach

Dagen efter (dag 18) ville vi i Magic Mountain - Six Flags rutsjebaneparken, så vi havde booket overnatning i Santa Clarita nordvest for Los Angeles, tæt på parken.

allerede kø ved åbningstidspunktet

Dagen i Six Flags-parken havde kæresten virkelig set frem til - der har jeg mødt min overmand, når det kommer til indre legebarn og rutsjebaner. Jeg er dog også ret vild med rutsjebaner, men de videoer jeg havde set på youtube så ret så vovede ud. Men men... Jeg blev jo grebet af stemningen, så det endte med, at jeg kun stod over på en enkelt. Se lige her hvorfor...

TATSU med flere loops på hovedet...

...i denne stilling (spot kæresten i den hvide t-shirt)

...man er spændt fast med ryggen op til skinnerne (!!!). Resten af dagen bød dog på både stående og næsten liggende rutsjebaner. Det lykkedes os også at nå stort set alle rutsjebanerne ved hjælp af Flash Passet, så vi kunne booke tid ved de forskellige forlystelser og springe en stor del af køen over - det kan anbefales.

X2

Green Lantern

Lex Luthor - Drop of Doom

'The View' fra parkeringspladsen

Vi havde travlt for at nå alle rutsjebaner indenfor åbningstiden, så der var ikke tid til madpauser - hurra for mættende morgenmad. Heldigvis fandt vi en god steak restaurant kort udenfor parken.
Det blev til endnu en nat i Santa Clarita. Vi tog afsked med Los Angeles ved Hollywood-skiltet på dags 19, inden tog hul på turen langs Highway 1


To be continued...

Læs flere spændende indlæg om vores roadtrip her:


usa part VII: om at spise (eller ikke) lchf-kost i USA
usa part VI: Phoenix - San Diego
usa part V: Lake Mead - Hoover Dam - Grand Canyon
usa part IV: Las Vegas
usa part III: Sequoia & King's Canyon
usa part II: Golden Gate Bridge - Lake Tahoe - Yosemite
usa part I: lækkerier i kufferten