Nu sidder jeg midt i min deload-uge oven på 7 uger med
skyhøj forbrænding på programmet. Som med alt andet, der får en ende, så har jeg lige skulle summe et par dage over processen og næste skridt. Derfor er det også perfekt med en uges tid, måske to, som genopladning til nye udfordringer. Der opstår ligesom en eller anden form for tomrum oven på et afsluttet forløb, men denne gang er det heldigvis mindre, da Anna B også kommer med programmer til den videre træning med kettlebell'en, der er baseret på de øvelser, man kender fra skyhøj forbrænding.
Inden næste skridt tages, vil jeg da gerne dele lidt af mine oplevelser med forløbet i skyhøj forbrænding.
Den positive ændring som ligger først for hos mig er, at hele min fornemmelse for mig selv og min krop er blevet meget bedre og langt mere positiv. Der er kommet mere ro på min hverdag og mere ro indeni. Det har nok for første gang været muligt for mig at nyde processen i fulde drag. Målet er gledet i baggrunden og af den grund har jeg hellere ikke sendt mange tanker til, hvad så efter de 7 uger...? De 7 uger er nemlig ikke en
kur (læs: afskyr den betegnelse) for mig, men blot opstarten på en livsstil, som jeg vil videreføre. Efter de 7 uger ville jeg da gerne kunne fremvise synlig fremgang på billederne og en vægtnedgang. Det er ikke tilfældet, men fornemmelsen i kroppen overskygger det og min krop skal åbenbart have mere tid, så på med den tålmodige hat.
Træningen i forløbet med skyhøj forbrænding er skøn, overskuelig og udfordrende på en og samme tid. Alene det, at den kan klares på 4x15 minutter er et stort plus hos mig, der ellers har brugt 1-1½ time dagligt i fitnesscentret. Det var et stort skridt at tage, men det er nok noget nær det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg kan godt lide at bruge min krop, men turen til fitnesscenteret 5-6 gange i ugen foregik bestemt ikke af lyst hver gang. Jeg kan stadig godt savne en god gang bentræning med kæresten - men det er mest, når han har DOMS, at jeg skænker det en tanke. Den meget træning gav mig ikke de ønskede resultater, så derfor var det ikke svært at skifte strategi. Anna B's træning med kettlebell kan jeg nemt se i min dagligdag fremover. Èn times ugentlig træning bør det være muligt at passe ind - i hvert fald, så vil jeg have én time til mig selv om ugen uanset, hvordan mit liv ellers ser ud. Da det har været min debut med kettlebell'en har jeg skulle arbejde med teknikken undervejs. Det føles om om, at den er ved at være der, så de 10 swings på 15 sekunder skulle jeg gerne ramme i næste træningsrunde.
Ud over træningen med kettlebell'en har jeg de sidste par uger af programmet tilføjet mere cardio. Anna B foreslår fra uge 6 gåture på 30-60 minutter på tom mave, så det har været oplagt for mig, at joine kæresten på powerwalk om morgenen. Jeg har forsøgt at være meget opmærksom på min appetitregulering, og synes egentlig det er gået fint, men kan alligevel ikke undlade at tænke, om det er for meget med fem tidlige morgener - det tager jo noget tid fra min søvn. Måske det fører stress med sig på den længere bane..?
Kosten fra skyhøj forbrænding er virkelig nem at have med at gøre. De små ændringer undervejs gør det hele mere overskueligt. Som nævnt tidligere, så eksperimenterer jeg fortsat, for at finde frem til den kost, som JEG trives med. Det er i hvert fald sikkert, at en mere liberal tilgang til alle energikilder er kommet for at blive. Havregrød er og bliver bare lækkert. Efter et par år uden smager sådan en portion af syndig forkælelse - havregryn kogt med vand wtf?! Jeg vil rigtig gerne spise ét kilo grøntsager om dagen
(uden at de vejses) og med det grønne på menuen om morgenen føler jeg mig godt på vej. Jeg kan slet ikke undvære salaterne til dagens tre hovedmåltider. Derudover så glider det fint med en håndfalde protein til måltiderne. Fedtindtaget er mere svingende - der er stadig levn fra LCHF nogle dage, men måske kroppen selv siger til, når ekstra fedt er tiltrængt og jeg derfor skruer op uden at tænke over det.
Genopfyldnings- og høj-kalorie-dagene er jeg gået udenom, da jeg ikke spotter tydelig fremgang i spejlet eller på mine status-billeder. Det tyder derfor på, at jeg stadig er en
type 4 og min forbrænding endnu ikke er tunet op til skyhøj. Anna B foreslår, at man skruer på mændgen af mad, så forbrændingen holdes fleksibel. Det har jeg praktiseret i det små efter appetit og dagens gøremål. Det er derfor ikke sat i system, da jeg foretrækker det sådan. Her gemmer der sig nok endnu en knap at skrue på, for at kunne se fremgang i spejlet.
Restitutionen arbejdes fortsat ind i rutinerne, så det kan blive en vane. Jeg elsker at have de værktøjer at tage frem, når der er dømt
'migtid'. Jeg vil rigtig gerne frem til daglige øvelser, men det er det ikke blevet til i forløbet. Det hele kan jo heller ikke komme ad en gang. Det er skønt, at
BrainWave automeditaitonen nu kan give mig næsten øjeblikkelig ro. En ro, som jeg er ret overbevist om, at jeg bærer med mig ud over de 10-20 minutter, jeg har bølgerne i ørerne.
Ud over en øgede ro, så har forløbet med hvile og mindre, men effektiv, træning nedbragt inflammations- og stressniveauet i min krop. Jeg bøvler ikke længere med smerter i forskellige lemmer, men oplever en generel god bevægelighed i kroppen, lækkert.
Rejsen slutter heldigvis ikke her, men første etape er veloverstået og jeg satser på, at en-to ugers pause fra træningen kan give fornyet styrke. I hvert fald glæder jeg mig til ny udfordring af kroppen med en tungere kugle efter pausen. Mon ikke det kan skubbe yderligere til min forbrænding, så jeg kan fortsætte med at sætte tænderne i al den skønne grønne mad.
Er du selv i gang med forløbet? Eller måske Anna B's 'Balder uden buler'? Del da meget gerne erfaringer og input til træning, kost, restitution i kommentarfeltet. Jeg svarer selvfølgelig også gerne på spørgsmål ;)
NB!
Læs mine øvrige indlæg om skyhøj forbrænding under etiketten; træning.