tirsdag den 1. juli 2014

sødt stenalderbrød med tørret frugt


Lørdag havde kæresten fødselsdag og i den anledning gik jeg i 'det søde køkken'. Svigermekanikken kom til kaffe og aftensmad - og lidt til kaffen skulle der jo være. Valget faldt efter mine smagsløg på det søde stenalderbrød, som jeg for nylig havde spottet hos Camilla - Smag på maden. Det var jo oplagt at afprøve nu hvor det tørrede frugt igen er flyttet ind (læs: nøj, rosiner er godt)
Brødet gør sig rigtig godt med rigeligt økologisk smør. Det blev dermed min debut med smør siden Whole30, men jeg mistænker nu ikke dens andel af komælk for at være den store synder. Jeg synes faktisk heller ikke, at brødet gik ud over mit blodsukker - men jeg triggers alligevel lidt af brøderstatningen med tendens til overspisning. Heldigvis kan resten af brødet fint fryses ned i skiver og tages op efter behov. Det er i hvert fald ret sikkert, at det ikke er første og sidste gang, det bliver bagt hos mig. Brødet er perfekt til morgen- eller fødselsdagsbordet. 


sødt stenalderbrød med tørret frugt
(1 brød)

6 æg
½ ds kokosmælk (200 ml)
1 spsk Sukrin Gold eller kokossukker
1 dl hørfrø
½ dl mandler
50 g hasselnødder
1 dl solsikkekerner
1 spsk bagepulver
½ tsk havsalt
1 stor tsk kanel
2 tsk kardemomme
1 dl tørret blandet frugt*

*jeg brugte tørrede abrikoser, mørke rosiner og æbletern - alle fra Urtekram.

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 180 grader..
2) Pisk æggene sammen med kokosmælk og Sukrin Gold.
3) Kør solsikkekerner, hasselnødder, paranødder og mandler til groft mel i minihakkeren.
4) Skær den tørrede frugt i mindre stykker.
5) Tilsæt nødde-/ kernemelet sammen med de øvrige ingredienser og rør dejen ensartet.
6) Lad dejen hvile 5-10 min. inden den kommes i en brødform beklædt med bagepapir.
7) Bag brødet ved 180 grader i ca. 40 min. Læg evt. stanniol over efter 30 min., hvis brødet har taget meget farve på toppen.
8) Lad brødet afkøle helt på en bagerist, inden du tager en smagsprøve, da det ellers er porøst.

tip!
Servér brødet med iskold øko-smør.

Inspiration: Smag på maden.





...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

4 kommentarer:

  1. Det ser bare rigtig lækkert ud! Det må jeg prøve :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette,
      Det er virkelig lækkert. God konsistens (uden at være ægget) og skøn sødme - perfekt til tandsmør.
      God fornøjelse med opskriften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Når min Whole30 engang er overstået - er dette helt klart et brød der skal prøves!
    Kh. Pennie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pennie,
      Det lyder som en god plan ;)
      Hvordan går det med din Whole30? Hvor langt er du?
      KH
      - frk. sveske

      Slet