Her i den varme danske sommer bliver det altså lidt småt med nye inspirerende retter. Derfor er aktiviteten herinde også derefter. Jeg tænkte dog, at når nu, jeg ikke har nye opskrifter at dele med jet, vil jeg i stedet sende lidt lækker inspiration ud til jer med en maddagbog a la low carb/ palæo. Det er den retning som bedste beskriver min kost lige pt. Jeg trives godt med den og savnet til mælkeprodukterne er småt, så da de ret sikkert ikke gør noget godt, bliver de ikke lige inviteret ind i min kost igen. Jeg synes faktisk også, at min hud i ansigtet er blevet pænere og blødere nu, hvor jeg snart runder tre måneder stortset uden mejeriprodukter.
Nu et kik på onsdagens lækkerier på min tallerken.
Morgenmaden stod på lækre rester i skåle. Jeg elsker rester og mange retter. Her var det; to skiver grillet flæsk, lidt rå blomkål, spidskåls-/ fennikelsalat med hindbær & cashewnødder + choco chiagrød med topping overload (læs: som jeg dog ikke kunne spise op).
Frokosten bød på æg når nu jeg havde udryddet rester til morgenmad. Dog var der også spidskålssalat til madpakken samt lidt gnavegrønt. Dertil en broccolibolle.
Der sneg sig også en lille eftermiddagssnack ind mellem dagens træning og aftensmaden. Snickers a la low carb, som blot er et stykke god mørk chokolade toppet med en stor teskefuld peanutbutter - så syndigt og lækkert!
Aftensmaden blev en lækker grillmenu; rib eye, nem bearnaise, bønnefritter og spinatsalat med jordbær. Eftermiddagen bød nemlig på indkøb hos mig, da der skulle fyldes op med grønt og dermed var det oplagt med steaks til grillen - de er altså bedst, hvis de ikke har været på frost. Selv om jeg var heldig at finde nedsat økologisk hakket kød i dag til fryseren, så drømmer jeg stadig om at købe lækkert øko-kød online.
Kan du anbefale et sted med økologisk kød - primært oksekød af god kvalitet til en rimelig pris?
Bon appetit!
Lækkerier - som altid på din tallerken!!
SvarSletJeg har testet kød fra Øko-gårdene Skjern Enge (Slagter Sørensen) - og det var virkelig lækkert kød. Øko bacon og flanksteak'en var to-die-for!
Stort knus til dig
Anne
Hej Anne,
SletJeg må have prøvet en pakke med gode sager fra ham Slagter Sørensen ;)
KH
- frk. sveske
Vil også anbefale Slagter Sørensen. Super lækkert ��
SvarSletMen øko koster :-(
Hej Jennie,
SletJeg ofrer gerne ekstra, men kvailiten skal være derefter. Det skal være en rimelig pris.
Tak for endnu en 'stemme' op Slagter Sørensen - det må afprøves.
KH
- frk. sveske