once a sugar addict - always a...

Egentlig har jeg haft lidt bekymringer ved at poste et sådant indlæg, er det måske at vise hovmod? På den anden side har jeg været sukkerfri (læs: efter egen definition - nærmere om det senere) i over en måned - i dag siger min fine Days Since-app 46 dage. Det er ikke sket tidligere i mine utallige forsøg på afvænning.

hvad har jeg så gjort anderledes?

Når det kommer til sukker er jeg alt eller intet-typen, dog forstået på den måde, at en nedtrapning ikke er den bedste/ sikreste vej ud af sukkerspiralen for mig, men derimod en kold tyrker (læs: som jeg snart burde have en pris for, når du tænker i antallet).

ketose
Denne gang tog jeg den kolde tyrker samtidig med, at jeg valgte at starte mit ketose-eksperiment midt i junimåned. Det bevirkede, at mine fysiske carvings efter det hvide stads blev betydeligt dæmpet. Dog cravede jeg kulhydrater (læs: kiggede langt efter den ellers triste frugtskål på jobbet) på grund af ketosen, som medførte en del overgangsbesvær og udpræget træthed - læs mere om mine første uger med ketosekost lige her. Den høje fedtenergiprocent i min ketosekost er jeg ret overbevist om har hjulpet mig godt på vej.

motivation
Der er stadig de mentale abstinenser og her hjælper en god portion motivation altså - jeg ville bare i ketose (læs: så jeg kunne opleve dens positive effekter). Motivation er en svær størrelse og ikke mindst at holde ved motivationen, når resultaterne måske svigter lidt (læs: som i mit tilfælde). Skulle du kaste dig ud i en sukkerafvænning må mit bedste råd være ikke at slå dig selv oven i hovedet, hvis du ryger en tur i sukkerfælden - men mind dig selv om, hvad der fik dig til at ønske at slippe ud af den i første omgang. For mig er det bedste ved at leve uden sukker (og med ketose) det snorlige blodsukker og craver jeg lækker is fra Paradis (læs: som er en meget aktuel fristelse pt - heldigvis holder de ikke til i min by), minder jeg mig selv om netop den fantastiske genvinst OG det 'arbejde' det vil kræve at komme tilbage dertil, hvis jeg vælger at give efter.

motion
Eftermiddage med mindre energi rammer mig stadig, selv om jeg har fået øget energi i ketosen. Her er det virkelig en vinder at have en pakket træningstaske med på job, så jeg ikke skal hjem forbi chokoladen først. Træningen giver mig virkelig energi og afhjælper de psykiske cravings (læs: som er de stærkeste i ketose). Der er ingen der siger, du skal samle energi under afvænnings første dage til de helt store udskejelser, her kan en rask powerwalk være fint. I det hele taget bare det at få kroppen brugt og flytte fokus til noget kropsligt kan hjælpe, da det får de signalstoffer (serotonin- og betaendorfin), som sukker ellers ville påvirke, til at stige.

obs! for den sukkersensitive
Jeg ved af erfaring at mange kulhydrater i min kost fordrer øget indtag. Mere vil have mere. Det er blot endnu et bevis på, at ketosens lave kulhydratindtag helt sikkert har været fordelagtigt i forhold til min afvænning i denne omgang. Dermed ikke sagt, at ketosekost er et must, men jeg vil klart råde til at kigge på indtaget af:

• frugt(-sukker)
• kulhydratrige nødder
• underjordsgrøntsager/ rodfrugter (heller ikke en del af LCHF)
• sødemidler*

*sødemidler kan påvirke signalstoffer på samme måde som sukker hos den meget sukkersensitive.

Ovenstående er rige på kulhydrater og giver hurtigt et ret højt indtag af energi fra netop kulhydrater, om øger risikoen for sukkercravings (læs: det er i hvert fald min erfaring og årsagen til min store begejstring for LCHF). Begræns derfor indtaget så meget som muligt - derved kan du i høj grad afværge de fysiske cravings, hvis du samtidig skruer op for fedtindtaget. Fedt mætter fantastisk og virker i den grad stabiliserende på blodsukkeret. Når det kommer til proteinindtaget, så vær opmærksom på, at overskydende protein omdannes til kulhydrater.

vær ikke fanatisk
Når ovenstående omkring hindring af de fysiske cravings så er sagt, vil jeg blot sige, at min redning til de psykiske er ikke at være fanatisk. Nogle vil så måske mene, at jeg ikke er 100 % sukkerfri, men det tager jeg mig ikke af. I min afvænning har jeg tilladt:

• mørk chokolade min. 85 % kakao (jo højere kakaoprocent, des lavere sukkerindhold)
• Hellmanns mayo (min yndlings, om dog indeholder en smule sukker)
• meget lidt bær (det er jo sommertid med friske danske bær overalt)
• alm. ketchup (indeholder en del sukker, men mængden der indtages er ikke overvældende)

Det er hovedsageligt chokolade og mayonnaise-undtagelserne jeg har gjort brug af. Listen er nok heller ikke helt komplet, men pointen er blot at en afvænning med et my sukker godt kan lade sig gøre. Jeg lagde godt nok ud med, at jeg er enten-/eller-typen, men slutter så med, at jeg ikke er fanatisk - det er en smule selvmodsigende, men blot mine erfaringer, som jeg meget gerne vil dele med dig.

hvis/ når fælden klapper...
Årsagen til, at jeg er lidt bange for at vise hovmod med dette indlæg er - hvad så når jeg falder i? hvad tænker de kære læsere så? - at min 'plan' alligevel ikke er så skudsikker. Frygten for sukkerfælden er i mit baghoved, men den fylder ikke meget, for det sørger ovenstående punkter for at afhjælpe. Jeg ved dog, at det sker en dag... og den dag, vil jeg gerne nyde det og ikke slå mig selv i hovedet. Forhåbentlig kan jeg hurtigt motivere mig til at vende tilbage til det sukkerfrie liv ved at minde mig selv om, hvorfor jeg valgte det fra tidligere. Jeg er kun et menneske - men once a sugar addict - always a sugar addict...

Note!
Vil du læse meget mere om sukkersensivitet og -afhængighed, kan jeg anbefale at læse 'Sukkerbomben' af Bitten Jonsson.