onsdag den 24. juli 2013

nem lchf hverdagsmad på 15 min.


Når indholdet i køleskabet ikke er prangende, må fantasien i gang. Det skete hos mig i sidste uge og heldigvis er det nemt at trylle (læs: arh, det er vist så meget sagt) et lækkert  LCHF-måltid frem ud fra få basisingredienser. Jeg har i hvert fald næsten altid noget grønt, som kan udgøre 'pasta' - det kan være kål eller squash, noget ost, pesto og efterhånden er bacon også blevet fast inventar. Dermed ingredienser til en gang grøn 'pasta' i pesto med lækre toppings. Retten er supernem og meget hurtigt at lave, så det var et rigtig hit. Inspiration til opskriften har jeg fundet hos Xenia.

squash-pasta med pesto, feta & bacon
(1 port.)

1 lille squash
1 tsk kokosolie
30 g ægte feta
4-6 sk bacon
evt. cherrytomater

fremgangsmåde:
1) Klip baconen i mindre stykke og steg den sprød i en gryde.
2) Kør squashen gennem spiralizeren til pasta-strimler.
3) Vend evt. squashen i kokosolie på panden, hvis du ikke vil spise den rå.
4) Tag squash-pastaen af varmen og vend pestoen i.
5) Anret squash-pasta med smuldret feta og bacon på toppen.



Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar