onsdag den 31. december 2014

godt nytår!

 
(billedet er lånt på nettet)

Årets sidste dag er kommet. 
2014 lakker for alvor mod enden. 
Inden året går på hæld, vil jeg da gerne 
ønske jer alle en fantastisk aften og sende 
jer de bedste ønsker for året der kommer.

Hos mig fejres årets sidste aften sammen med
ham den lækre herhjemme. Vi skal spise
lækker mad og hygge med en god
film på sofaen.


Menuen står på:
Appetizer
dadler i bacon og gnavegrønt med dip
Hovedret
oksemørbradbøf m/ bearnaise, Pommes Anna, bagte grøntsager i fad 
og salat med mango & avocado 
Dessert
brownie med salt dadelkaramel, vanilleis & pomelo
Snacks
chips m/ dip, hjemmelavet Bounty og kransekage


2015
Mit 2015 bliver noget ganske særligt.
2015 er nemlig året, hvor kæresten og jeg skal 
være en lille familie. 2015 er året, hvor to bliver til tre.
Det er den største og alt overskyggende begivenhed i året, 
der kommer hos mig/ os. Vi glæder os meget til at blive
 forældre til sommer, hvor den lille guldklump
ventes at vende op og ned på vores liv.
2015 bliver et skønt år!



Pst! Wtf?! Jeg er hoppet i en kjole i denne juleferie 
- den kommer også på i aften. Den skulle gerne have god 
plads til en pæn rund babybule - og ikke bare julesul... tsk tsk...

Godt Nytår!

lørdag den 27. december 2014

glimt af min jul anno 2014

Julen 2014 

...er nu gået - det betyder ikke, at jeg vinker farvel til julehyggen, men jeg vil gerne dele lidt glimt fra mine hyggelige juledage. Jeg har nydt masser af familietid, julemad i rigelige mængder og ikke mindst godter og gaver - lige sådan, som jeg elsker min jul, se bare...
Disneys Juleshow, juletræ hos mine forældre og et hav af gaver...

Årets julekjole, kalenderlyset brænder ud og min hjemmelavede konfekt

Fantastiske gaver!

Gåtur i vinterlandskabet

Julefrokost inkl. pakkespil og lækre brød uden mel hos mine forældre 2. juledag

Lækre julegaver fra Royal Copenhagen tages i brug

Håber, du også har haft nogle skønne juledage med dine kære, lækkerier til smagsløgene og lige det, du ønsker dig under juletræet.

Glædelig bag-jul og god lørdag!

fredag den 26. december 2014

glutenfrie klatkager (ikke lowcarb)


--- Denne opskrift er ikke lowcarb ---

Julemorgen lavede jeg mine første klatkager af en rest risengrød, der skulle bruges. 

Jeg elskede klatkager som barn, hvor de typisk blev spist til aftenkaffen hos mine forældre. 

Min variant er lavet uden det tradionelle hvedemel uden at det går ud over smagen. Denne variant kan bestemt anbefales, som et lidt sundere alternativ. Klatkager er selvfølgelig rige på kulhydrater, men med denne variant slipper du om ikke andet for den kedelige gluten.

klatkager - glutenfri

(ca. 8 stk.)

4 dl kold risengrød
2 store æg
1-1½ spsk kokosmel 
2 tsk Sukrin
et nip salt
smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål.
2) Smelt en god klat smør ved middelvarme.
3) Kom klatter af grød-dejen på panden og steg dem til de 'sætter sig' og har taget farve.
4) Servér de lune klatter straks.

tip I
Klatkagerne smager skønt med den krydrede yaconsirup.

tip II
Søger du et lowcarb alternativ - klik forbi de lækre proteinrige kesoplätter.


...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

torsdag den 25. december 2014

julens konfekt anno 2014

 

Hos mig hører konfekt til jul. Jeg er virkelig en sucker for julegodter og nyder dem gerne alle julens dage. Godterne hænger for mig uløseligt sammen med slikfadet på farmors gamle nissefad hos mine forældre. 

De seneste år har jeg medbragt en lidt sundere variant af hjemmelavet marcipan og nougat, som jeg gerne nyder som supplement til de sukkerholdige godter. Dette års konfekt består af flere gengangere - traditionen tro - og et par nyheder.

Er din nissemave måske ikke blevet helt rund oven på Juleaften i går, så kan du måske finde lidt inspiration her til at lave endnu flere julelækkerier nedenfor. 

3. medjool dadler fyldt med hasselnøddesmør og overtrukket med chokolade


...enjoy!

tirsdag den 23. december 2014

GLÆDELIG JUL




Inden
jeg drager
mod min forældre
på fyn for at indlede julens
hyggelige stunder med den
traditionsrige risengrød her på
Lille Juleaften, vil jeg gerne sende
en lille julehilsen til de bedste læsere
- nemlig alle jer, der læser med derude bag
skærmen og gør min blogging meget sjovere.

Jeg håber, I alle får nogle fantastiske juledage sammen med
jeres kære. Må julen hos jer være fyldt med hygge, varme og kærlighed
- også til smagsløgene.

Igen i morgen på Juleaften går turen for mig hjem til mine forældre på fyn,
hvor jeg traditionen tro skal fejre juleaften sammen med min lillebror. Kæresten drager
ligeledes hjem til sine forældre i det vestjyske. Julen byder desuden på julefrokost i den lille
hyggelige skala hos mine forældre og hos svigerfamilien mellem jul og nytår.
Nøj, jeg glæder mig!

RIGTIG GLÆDELIG JUL

De varmeste julehilser og ønsker for julen
- frk. sveske


balder uden buler uge 8 | 51.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 8, dag 1 - medium dag (eftermiddag)

onsdag: fridag

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 8, dag 2 - let dag (eftermiddag)

lørdag: fridag

søndag: BUB uge 8, dag 3 - tung dag (morgen)

Træningen efter 'balder uden buler' (BUB)-programmet er nået enden i denne omgang. De 8 uger er gennemført. Nu står den på 'deload' og 'food load' hen over julen for mit vedkommende. Det tror jeg også kroppen er klar på. I hvert fald var træningen i programmet sidste uge udfordrende - især for kondien. Jeg kører fortsat med lav vægt - 8 kilo kettlebell - og på den tunge dag, søndag, måtte jeg da også dele runden op og holde halv pause mellem hver side. 5x 15 sekunders arbejde med kuglen for hele kroppen udfordrer mig - men jeg er vild med det! Ingen tvivl om, at de berygtede komplekser er kommet for at blive. Det er bestemt heller ikke sidste gang, at jeg kaster mig ud i BUB-programmet, selv om næste runde træningsuger nok bliver efter 'Skyhøj forbrænding'.

Kosten har også denne uge båret præg af manglende forberedelse i køkkenet og forestående jul. Jeg lever stadig forholdsvis lowcarb i det daglige med prioritering af grønt og protein til frokost og aftensmad, men der har da været tilført lidt julegodter (tsk...tsk...) og de berømte nemme løsninger.
Ugens hårde træningen har betydet en sidste omgang decideret carbtiming - carbs i julen skal ikke times, men blot nydes - er det ikke hele fidusen med deload?

Restitutionen består fortsat af bølgerne på BrainWave-app'en og i torsdags havde jeg sidste omgang yoga i denne sæson, men jeg er klar igen i januar, for den vil jeg heller ikke undvære.
Oven på et veloverstået første bekendtskab med BUB forkælede jeg mig selv med en gang massage i går - så nu er jeg klar til Juleferie. Den har jeg set frem til.

Har du fået lyst til at kigge nærmere på Anna Bogdanovas trænings- og kostprogrammer, som jeg er så begejstret for, vil jeg opfordre dig til at klikke forbi hendes hjemmeside og tilmelde dig '21 dages gratis guide til sprød siluet - Nye regler for accelereret fedtforbrænding'.

God træning!


P.S. Et samlende og opsummerende indlæg på BUB må I have til gode - der er lige nogle julegaver, der skal være klar og food load'en kalder ;)

søndag den 21. december 2014

4. søndag i advent | nougatbider med ristede hasselnødder


4. søndag i advent.

Det er snart jul!
Nøj, jeg glæder mig til de mange hyggestunder med familien. Og her vil jeg gerne selv medbringe lidt mindre sukkerholdige julegodter, som supplement til de mere traditionelle godter. Jeg er dog ret sikker på, at slikfadet hos mine forældre nok skal fange min opmærksomhed uanset.

Når det er sagt, så kan det ikke smages på disse lækre nougatbider, at de stort set ikke indeholder sukker - jeg har lavet nougaten med mørk chokolade 70 % og overtrukket med mørk chokolade 85 %, som begge indeholder en smule sukker. Det tager jeg dog med - da de sukkerfrie varianter typisk indeholder en masse tilsætninger og sødemidler. Det er en smagssag - og disse kan selvfølgelig sagtens laves helt uden sukker med sukkerfri chokolade.


nougatbider med ristede hasselnødder

(ca. 20 stk.)

nougat
75 g mørk chokolade 85 %

fyld
en stor håndfuld ristede og afskallede hasselnødder

overtræk
100-150 g mørk chokolade 85 %

fremgangsmåde:
1) Start gerne dagen før, så nougaten kan stivne på køl natten over.
2) Smelt chokoladen til nougaten over vandbad.
3) Tilsæt hasselnøddesmørret og rør til en helt ensartet masse.
4) Kom hasselnødderne i bunden af en lille form, dækket med husholdningsfilm.
5) Hæld nougaten over og sæt på køl til den har sat sig - gerne til dagen efter.
6) Skær den kolde nougat i mundrette bider og overtræk med smeltet mørk chokolade.

tip!
Nougaten (med eller uden nødder) kan sagtens laves i god tid og opbevares på frost. Lad den blot tø en smule, inden den skæres ud, så den ikke splintres.


 

Glædelig 4. søndag i advent!

P.S. Du finder meget mere inspiration til julens konfekt, andre godter og julelækkerier under kategorien 'jul'.

_____
Indlægget indeholder affliliatelinks.

mandag den 15. december 2014

balder uden buler uge 7 | 50.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 7, dag 1 - medium dag (morgen)

onsdag: fridag

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 7, dag 2 - let dag (morgen)

lørdag: fridag

søndag: BUB uge 7, dag 3 (morgen)

Træningens anden sidste uge er gået. Lige om lidt har jeg gennemført min første omgang af 'balder uden buler'. Det passer perfekt op til julen, hvor jeg så kan holde 'deload'. Derefter går overvejelserne på at tage en omgang med 'skyhøj forbrænding'. I hvert fald håber jeg at få genlæst bogen i julen.
Tilbage til ugen der er gået. Jeg har haft en god træningsuge med mulighed for morgentræning, som jeg foretrækker det. Komplekserne er hårde, men fornemmelsen og energien i kroppen bag efter træning er så fantastisk. Dag 1 og 2 kørte jeg som foreskrevet med pause efter en fuld runde med begge sider i aktion. På den tunge dag 3 måtte jeg dog splitte siderne op og tage halv pause i midten. Det er især mine skuldre som syrer til og vejrtrækningen, der lige skal kunne følge med.

Kosten er der ikke så meget at sige om. Det grønne og proteinerne er godt på vej tilbage, synes jeg. Jeg er langt fra et kilo grønt om dagen, men en god portion grønt til frokost og aftensmad er vejen frem for mig lige pt. Madforberedelserne svigter stadig lidt og lysten til madder tager gerne over, som den nemme løsning.

Restitutionen er status quo.

God træning!

søndag den 14. december 2014

3. søndag i advent | brændte mandler - helt uden sukker


3. søndag i advent.

Julemåneden flyver afsted. Vi har allerede 3. søndag i advent og kun 10 dage til Juleaften. Her nydes måneden i fulde drag og med ekstra godter. Jeg ser nu også frem til fridagene med endnu mere julehygge i familiens skød. 

I dag vil jeg gerne dele en meget simpel julegodte med jer - nemlig brændte mandler. De er supernemme af lave og smager virkelig af jul, hvis du spørger mig. Jeg foretrækker varianten med Sukrin Gold eller kokossukker, da den ikke er kold i smagen og i sig selv er en smule krydret a la brun farin.

Brændte mandler kan varieres i det uendelige - her har jeg lavet to variationer. Én portion med kanel og en med lakrids.

 

brændte mandler

(et lille glas)

100 g mandler
2 spsk Sukrin Gold eller kokossukker*
1 tsk kanel/ rålakridspulver eller andet krydderi

fremgangsmåde:
1) Rist mandlerne på en middelvarm pande til de tager farve og dufter.
2) Skru ned til lav varme og tilsæt Sukrin Gold og krydderi.
3) Rør godt til Sukrinen er helt smeltet og jævnt fordelt.
4) Tag de brændte mandler af varmen og bred dem ud på et stykke bagepapir.
5) Når mandlerne er afkølet kan det brækkes fra hinanden og kommes i en lufttæt beholder.

*OBS!
Pas på med varmen, hvis du anvender kokossukker - det brænder nemmere på end Sukrinen.

tip!
Kom en portion mandler i en cellofanpose og luk med silkebånd, så har du en fin og hyggelig værtindegave til julens sammenkomster.



Glædelig 3. søndag i advent!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

fredag den 12. december 2014

grønt stenalderbrød | stenalderbrød med squash


Grønt stenalderbrød er måske så meget sagt, men det er i hvert fald grønnere end den oprindelige variant af brødet. Idéen med at tilsætte grøntsager er allerede flashet hos flere bloggere, men derfor vil jeg da alligevel gerne give brødet mine ord med på vejen.

Måske er du, som jeg, typen, der gerne selv medbringer dit brød til julens frokoster. Og her kan det traditionelle stenalderbrød godt blive lidt tungt og tæt i det. Jeg har løst det med meget tynde skiver - det fungerer også - og gerne suppleret med en anden type lowcarbbrød samt pålæg uden brød.

Her synes jeg virkelig, at denne variation over stenalderbrødet passer godt ind - brødet har stadig den skønne smag af nødder, kerner og frø, men konsistens er lettere - mindre tæt og tung. Du bemærker ikke grøntsagerne, men de gør altså noget virkelig godt for konsistensen - og så gør det jo heller ikke noget, at få lidt grønt ind i kosten ad den vej.

Særligt ikke hos mig for tiden, hvor der ofte kommer madder på tallerken og det grønne nemt begrænser sig til en gang gnavegrønt.



Med de mange færdige bageblandinger, der efterhånden er kommet på markedet, er det også ret nemt at bikse et lækkert brød sammen, som dog skal hygge sig en time i ovnen og gerne køle godt af, inden du skærer det i skiver.
Jeg skærer gerne hele brødet i skiver, som jeg så fryser ned i små portioner til at tage op efter behov.

 

grønt stenalderbrød

(1 stort brød)

1 håndfuld hasselnødder
1 lille groftrevet squash (ca. 200 g)
5 æg
1/2 dl olivenolie
2 tsk havsalt

drys
blå birkes

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 170 grader.
2) Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål.
3) For en brødform med bagepapir og fordel dejen heri.
4) Drys evt. med birkes på toppen.
5) Bag brødet midt i ovnen ved 170 grader i ca. 1 time.




...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

tirsdag den 9. december 2014

balder uden buler uge 6 | 49.2014

mandag: BUB uge 6, dag 1 - medium dag. (eftermiddag)

tirsdag: fridag

onsdag: BUB uge 6, dag 2 - let dag (eftermiddag)

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 6, dag 3 - tung dag (før frokost)

lørdag: fridag

søndag: fridag - ca. 25 min. gåtur/ niveau 1 cardio (før frokost)

Træningen i denne uge har kørt efter skemaet. Jeg har forsøgt mig med at gennemføre træningerne som foreskrevet - og dermed ikke pause efter hver side, som i min uge 5. Det er hårdt, men føles samtidig ret fedt. Især på den hårde træningsdag 3 (fredag) var jeg dog nødt til lige at tage et par sekunders pause undervejs for at få vejrtrækningen med. Jeg kan se den samlede træningstid i næste uge bliver længere, da der tilføjes yderligere runder i komplekserne - så her kan det godt være, at jeg igen går over til pause efter hver side.
Det er også gået fint med 1-hånds-swings. Jeg kører da også stadig komplekserne med lav vægt - 8 kilo kettlebell. Den vægt forventer jeg ikke at øge i denne omgang af BUB, men så er der noget at stræbe efter, når programmet gentages i fremtiden. Det er sådan det føles rigtig for mig og samtidig skal det nævnes, at jeg ejer kun kettlebells med 4 kilos-interval og på dette program, synes jeg springet til en 12 kilo kettlebell er stort. Det må komme, når jeg er stærkere og forhåbentlig får mere overskud på vejrtrækningen ;)

Kosten kører fortsat med lowcarb og carbtiming, sidstnævnte på træningsdagene. Der har sneget sig lidt flere snacks ind, men det lever jeg med. Det er julemåneden og de fleste af dem er i den sundere og sukkerfrie kategori. Weekenden bød da også på besøg i gluten-land (læs. det var virkelig den croissant og pizza værd), men ikke noget, der fik (de sædvanlige) géner for nattesøvnen, dejligt.

Restitutionen består fortsat af brug af BrainWave-app'en og ekstra nattesøvn.

God træning!

søndag den 7. december 2014

2. søndag i advent | lowcarb æbleskiver


 2. søndag i advent.

Nu er vi i december og julestemningen folder sig for alvor ud hos mig. Ja ja, jeg har været klar og ladet op siden sidst i oktober, så nu nyder jeg december i fulde drag. Masser af lys i den mørke tid, nisser, julekalender og julegodter - what is not to like?

Apropos julegodterne, så er der blevet eksperimenteret med æbleskiver i min nye æbleskivepande (læs: en julegave fra sidste år). Opskriften er endt ud helt uden gluten, laktose og sukker.

lowcarb æbleskiver

gluten-, laktose- & sukkerfri

(ca. 10 stk.)

4 æg - deles
2 tsk Sukrin (evt. mere, hvis du ønsker søde æbleskiver)
1 1/2 dl kokosmælk
4 spsk kokosmel (det fiberrige)
1 tsk bagepulver 
1 tsk fiberHUSK
1/4 - 1/2 tsk stødt kardemomme
revet citronskal af 1/2 øko citron
evt. citronsaft
et nip salt
smør eller kokosolie til stegning

fremgangsmåde:
1) Slå æggene ud og del blommer og hvider i hver sin skål.
2) Pisk hviderne stive og sæt til side.
3) Pisk blommerne med Sukrin.
4) Tilsæt kokosmælk til æggesnapsen og pisk til ensartet.
5) Tilsæt de øvrige ingredienser og rør/ pisk godt sammen.
6) Vend nu forsigtigt de stive æggehvider i dejen med en dejskraber.
7) Varm din æbleskivepande op.
8) Smelt en god klat smør i hullerne og tilsæt dej så hullerne er 2/3 fyldt.
9) Bag æbleskiverne gyldne og gennembagte ved middel varme.



Glædelig 2. søndag i advent!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

fredag den 5. december 2014

fredagskage | bananmuffins med chokolade


En fredag eftermiddag med modne bananer i vindueskarmen indbød til kagebagning. Det er længe siden, jeg sidst har bagt kage, men i dag har vi fået fredagskage. Dejlig sød start på weekenden.

Opskriften her tager udgangspunkt i opskriften på bananmuffins med karameltopping. Jeg har blot udeladt toppingen og tilsat grofthakket mørk chokolade. 

Jeg er vild med den lidt grove struktur på grund af det hjemmemalede mandelmel og meget svampede bid. Desuden kan disse muffins laves helt uden eller med blot lidt sødemiddel. De modne bananer og chokoladen tilfører nemlig masser af sødme i sig selv.

bananmuffins med chokolade

(gluten-, laktose- og sukkerfri)

(8 stk.)

2 modne bananer
50 g smeltet kokosolie
3 æg

100 g hjemmemalet mandelmel
30 g kokosmel (det fiberrige)
1 spsk kokossukker - kan udelades eller fordobles
1 tsk bagepulver
40-50 g mørk chokolade min. 70 %

fremgangsmåde:
1) Blend bananer og kokosolie til ensartet mos med stavblenderen.
2) Pisk æggene i bananmosen.
3) Bland de tørre ingredienser i en skål.
4) Pisk de tørre ingredienser i dejen.
5) Tilsæt til sidst grofthakket chokolade.
6) Fordel dejen i 6-8 muffinforme.
7) Bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 min.

Rigtig god weekend!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

luftige tortilla wraps (gluten- og laktosefri)


Et af de nemme måltider til aftensmad hos os er wraps med fyld a la tøm køleskabet. Forud for denne uge er det virkelig længe siden, jeg har lavet wraps. Til gengæld har jeg smittet en del af familien, særligt de kvindelige medlemmer, med de grønne wraps, så vi har fået det flere gange ude. Her er kæresten heldig, at der ofte er valgmuligheder, så han kan få den traditionelle wrap og spare lidt på alt det grønne.

For at gøre det nemt for mig selv lavede jeg forleden en portion tortilla wraps, som er både gluten- og laktosefrie og som samtidig kunne accepteres af kæresten. Det er win win.

Jeg blev inspireret af Katrine Tuborghs opskrift.  Her har jeg udeladt diverse krydderier og finthakkede grøntsager, men kan det accepteres af dit publikum, så kan der nemt tilsættes begge dele, for at give wrappen mere smag og bid.

luftige wraps

(gluten- og laktosefri)

(5-6 stk.)

5 æg
½ dl danskvand
½ dl mandel- eller kokosmel (det fiberrige)
salt
kokosolie eller smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Blend alle ingredienserne til en ensartet og luftig dej.
2) Smelt en god klat fedtstof på en mellemstor pande.
3) Hæld ca. 1 dl dej på panden og fordel til en stor wrap.
4) Bag wrappen gylden på begge sider - den kan vendes, når oversiden har sat sig.





Velbekomme!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

onsdag den 3. december 2014

3x lowcarb inspiration til morgenmad

Sidst delte jeg lidt inspiration til madpakken på ægte lowcarb manér. Denne gang har jeg taget lidt billeder af min lowcarb morgenmad. Jeg ville gerne vise de mere grønne morgenmadsindslag, men men salatkonto er gået lidt i stå og jeg har haft lyst til de varme morgenmenuer - derfor er denne omgang inspiration mere grå i det ;) Måltidet føles dog stadig mest kompelt med grønt 'on the side', så tilbehøret til pandekagen nedenfor var da også en råkost, som jeg dog ikke lige fik med på billedet. Desuden er det heldigvis nemt at fremtrylle en omgang gnavegrønt, når salatproduktion er gået lidt i stå.

Desuden er jeg i julestemning, så kokosgrøden har for alvor sneget mig ind på mig. Har spist den til morgenmad cirka én gang i ugen den seneste tid - ja, nok den seneste måned. Der er bare et eller andet over varm grød til morgenmad. Jeg kan heller ikke sige mig fri for varme drømme om risengrød, men det er blevet ved drømmen indtil nu. Mon ikke, jeg koger en portion en søndag, så kæresten (der ellers ikke rør mælkeprodukter) kan få en af sine livretter. Spørgsmålet er så bare, om jeg kan lave den lige så god som hans gamle mormor (læs: jep, hans seje og friske mormor er 94 år), der sørgede for, at han fik noget at stå imod med i barndommen.

1.
Røræg med tomater og en rest steg bacon, råkost og lowcarb hørfrøbrød
med ost og sukkerfri marmelade.

 

2.


3.
Kokosgrød med smørklat og rigeligt kanel (læs: ja ja, jeg lever livet farligt)
+ gnavegrønt


Bon Appetit!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

mandag den 1. december 2014

balder uden buler uge 5 | 48.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 5, dag 1 (eftermiddag)

onsdag: fridag

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 5, dag 2 (eftermiddag)

lørdag: fridag

søndag: fridag

Træningen i denne uge har virkelig skiftet karakter. Komplekser er kommet på banen - og dermed en helt ny udfordring. Bestemt ikke noget, der afskrækker mig. Jeg kan godt lide den intense vekslen mellem øvelserne, som bringer pulsen i vejret. Det betyder også, at teknikken virkelig skal være på plads. I denne uge har jeg kørt komplekserne med halv pause efter hver side for at få vejrtrækningen med.
Kendere af programmet vil spotte, at min uge 5 mangler en 3. træningsdag. Den skulle jeg have haft søndag, men noget havde sat sig i ryggen og plagede mig hele lørdagen. Det sidder lige under skulderbladet midt på ryggen i højre side, øv! Fornemmelsen er ikke øm muskel, men irriteret og træt væv. Jeg mistænker min 1-hånds-swing for at være synderen, selv med let vægt (8 kilo). Det er også årsagen til, at jeg i de første uger af programmet skiftede dem ud med 2-hånds-swings, godt nok også med let vægt, 12 kilo. Det kan også godt være, jeg tager dem ind i stedet for fremover. Det må den kommende uge være med til at afgøre.

Kosten passer fortsat lidt sig selv. Det betyder da også at indtaget af grønt kan ligge lidt lavt nogle dage. Jeg føler dog stadig, at jeg har en god og sund hverdagskost. Primært lowcarb med carbtiming. Men der er mere frugt og brøderstatninger ind over også. Jeg er en sucker for madder for tiden. Lowcarb brød med leverpostej eller lækker økologisk spegepølse... Uhm! Ikke det mest proteinrige, men de ryger ind, hvor de kan og en shake bliver også af og til den lette løsning.

Restitutionen består af BrainWave-bølgerne og ekstra søvn. 

God træning!