lørdag den 19. april 2014

om at nyde processen og den der selvkærlighed

Hvilken proces tænker du nok?

Affødt af lidt billeder og skriverier på #instagram og skønne Louises indlæg, så skal jeg nu bare have det ud - derfor dette indlæg. Så er du ikke til personal stuff og selvkritik så spring dette indlæg over ;)

'Du burde være en streg i luften med den kost, du spiser...'
Den kommentar har jeg fået et par gange - og den bliver hængende i baghovedet og kigger frem fra tid til anden. Det er svært ikke at tænke, hvad er der galt med MIN krop? Man skal ikke kigge langt omkring for at læse succes-slanke-historier med LCHF, men jeg taber mig ikke. Til gengæld vil jeg ikke bytte min kost for noget andet - da jeg har det bedre end nogensinde, selv om jeg vejer 5-7 kilo mere end da jeg lagde min kost om. På gode dage tror jeg på, at en del af den vægtøgning er muskler. På de dårlige dage er alt tøjet for småt og yndlingsjeansene strammer unødigt meget.

LCHF gør mig glad, veltilfreds (og til at være sammen med), men jeg taber mig ikke. Når vægttabet udebliver er det svært for mig ikke hele tiden at tænke i andre strategier. Er du fast læser ved du, at jeg har forsøgt mig med diverse afskygninger af LCHF i håb om at finde den gyldne nøgle til vægttabet. Måske er nøglen tålmodighed, men når jeg i dag sidder efter en måned på forholdsvis striks LCHF og har taget på, så er det svært at finde tålmodigheden. Måske svaret på min vægttabsgåde ikke ligger i kosten, men i livet... Av av!

Kalorierestriktion
Puha for et grimt ord - jeg kan næsten ikke få det over mine læber, men jeg har tidligere tabt mig og tabt mig meget på 1200-1300 kcal. Det kommer ikke til at ske igen - for livet er for kort til konstant hul i maven og ustabilt blodsukker og ustabilt energiniveau. Da jeg i efteråret besøgte en klog dame, bed hun specielt mærke i min vægt-historie lige netop på det punkt, at jeg tidligere havde tabt mig ved kalorierestriktion.

Den fede arv
Det er så nemt at sige, at mine gener heller ikke hjælper mig - faktisk giver de mig adskillige udfordringer. Jeg kan ikke mærke mæthed, har tendens til overspisning og tager den mindste kalorie overskydende energi på! Jeg kan ikke bare spise i dag, for det feder først i morgen - nej, min krop tror kun den får noget i dag, så det er bare med at holde på det = lagre det i fedtdepoterne.

Drømmen...
Trods alle udfordringerne og en krop, som ikke er med på min plan, så drømmer jeg stadig om en stærk og tonet krop. Er det for meget forlangt med 4-5 ugentlig træningssessioner, hvor jeg lægger mange kræfter i styrketræningen?
Jeg vil se mine mavemuskler - ja, hvordan ser mine 'felter' ud?
Jeg vil gerne være stærk - kunne løfte mig selv og træne med egen kropsvægt
Jeg vil være mega sej til yoga - lytte til min krop og være i balance
.

Så kan det godt være, at min krop synes jeg skal se sådan her ud


- jeg drømmer om noget andet!

Selvkærlighed
Hvordan og hvornår drømmen indfries ved jeg ikke - men indtil da, vil jeg bare gerne lære at nyde processen. Lære at elske mig selv, min krop og mine kvindelige former. Det kommer ikke ved et knips med fingrene og der er gode og dårlige dage. Rom blev ikke bygget på en dag, men jeg er bevidst om mine tanker om mig selv - og selvkærligheden kan bare vokse på mig.

'Jeg accepterer mig selv og min krop, for den jeg er, lige nu'.


Det blev en lang smøre, så klap på skulderen til dig, hvis du er nået helt herned. Håber, mine skriblerier giver lidt mening for dig, som er er udenforstående...

God Påske!

24 kommentarer:

  1. Jeg har det på den samme måde. Spiser meget sundt og bevæger mig dagligt, men kommer ikke af med den skide overvægt. Især på midten, jeg ligner en der er i 7e måned. Det er virkelig trist..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Himmelstrutz
      Tak for din kommentar - forstår til fulde din frustration. Jeg håber, du også finder fred med kiloene og smiler stort til spejlbilledet ... some day...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Mon det egentlig er vægten det er galt med? Jeg tror alt for mange tror de kan beholde ungpigevægten livet ud. Og har en forkert opfattelse af kvindekroppen udfra alle de billeder vi ser i medierne. Håber du slutter fred med dig selv. For mig at se, er du helt normal.
    Kh.
    Anne-Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Marie,
      Det er lige netop den sidste linje med det gyldne ord 'normal', som godt kan tricke mig. Måske jeg ikke slæber rundt på 20 kilo overvægt og egentlig er tallet på vægten underordnet. Men jeg træner mere end normalt og går vist også mere end normalt op i min kost, fordi jeg drømmer om noget andet end at se normal ud.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det normale har jo vide grænser... Jeg synes bare det er ærgerligt, hvis du ser dig selv som overvægtig. Et eller andet sted er du vel oppe imod den her med at kvinder ikke bliver muskuløse af styrketræning, hvilket mange ellers er bange for. Så vidt jeg ved skal der decideret sultekur til for at fedtet i underhuden forsvinder. Noget man gør op til en konkurrence og så ser man anderledes ud resten af tiden.
      Jeg er selv ramt af sygdom og har tabt rigtig mange kg og muskelmasse. I den situation betyder det rigtig meget at kroppen kan holde lidt på sulet.
      Jeg håber du en dag finder fred med dig selv, du er virkelig en flot pige.
      Kh.
      Anne-Marie

      Slet
  3. Jeg har det ligesom dig, rart at høre at jeg ikke er den eneste som ikke taber sig. Har nu spist lchf siden september sidste år, og fik det næsten med det samme godt i kroppen, ingen sult om formiddagen eller om eftermiddagen, og spiser kun 3 måltider om dagen. Lige da jeg startede på striks lchf efter et par måneder på alm. Lchf, så tabte jeg mig den første uge 1,5 kg og glæden var stor. Men dem tog jeg på igen og har nu haft den samme stabile vægt i 1,5 måned. Træner også 4-5 gange om ugen, interval, løb og vægte, så håber at det på et tidspunkt kan ses på kroppen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susie,
      Det er også rart at høre fra jer derude - at jeg ikke er alene.
      Vi må slå til tålmodighed og nyde processen.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Kære Sveske :-)
    Som jeg netop også har skrevet hos Louise; Hvor kan jeg dog godt forstå din frustration! Det er umådelig uretfærdigt, at I to ikke ser ordentlige resultater af jeres hårde slid. Det synes jeg virkelig! .... Vi er nok nogen, der er nødt til at acceptere, at vores kroppe elsker spækket, men sideløbene kan vi jo godt arbejde med, at få deb til at forstå, at vi ikke er fans af spækket.
    Jeg ved du tager tilløb til den mælkefri periode, og jeg kan kun opfordre til at springe ud i det. På den halvanden uge jeg har været i gang er min krop så snåt begyndt at give slip på noget af det genstridige mave- og lårfedt, kan jeg se. Og maven bliver også mindre oppustet her, hvilket får det hele til at se lidt mere harmonisk ud.
    Husk selvkærligheden undervejs - den er trods alt det vigtige. Og så sender vi lige nogle gode tanker ud i universet om de muskler der gemmer sig unde bag ved på den lækre mave der.
    Ps. Du ved at jeg synes, at du er pisse flot som du er nu (men jeg forstår ogsp hvorfor det ikke er nok)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vikki,
      Tak for opmuntringen til at droppe mælkeprodukterne - det skal i hvert fald have et forsøg - om det også kan gøre noget godt for mit mavefedt. Jeg har da i hvert fald lov til at håbe!
      Jeg er en sæl med spæk og jeg kan helt sikkert blive bedre til at elske det - men jeg har allerede rykket mig meget. Heldigvis kan vi lære hele livet.
      Jeg vil gerne acceptere mig selv - og skal nok komme derhen... en dag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Tak fordi du også skriver det jeg tænker. Jeg har været på LCHF i et hård, nogle perioder mere liberale/strikse. Men vægten står stille - jeg har måske taget 2 kilo på men ellers har jeg vejet det samme som tidligere. Og jeg vil så gerne under! så meget. Har også taget mig i at tænke, at jeg måske 'bare' skal gå tilbage til den gamle kost. Men maden nu giver mig så meget andet. Elsker at jeg er mæt i flere timer og at maden er mere velsmagende m.m. Jeg savner ikke det hvide tilbehør på tallerken. MEN hvorfor kan jeg så ikke elske min krop. Det kværner rundt i mit hovedet til tider. Jeg øver mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maddy,
      Selv tak da - og tusinde tak for din kommentar. Hvor er det dejligt med alle tilbagemeldingerne herinde.
      Jeg har også tænkt, at kcal-restriktion måske er den eneste mulighed for mig - men der er jeg slet ikke klar på at gå hen. Jeg elsker velværet ved LCHF-kosten, så der bliver jeg for nuværende.
      Jeg øver mig også og spejlbilledet bliver da også venligere - men der er noget vej til fuld accept...
      KH
      - frk.sveske

      Slet
  6. Hey. Vil lige sige at jeg er flittig bruger af din blok, og laver meget af din mad som er utroligt lækkert (thumbs up)..!

    Kan se hvordan du kæmper med og acceptere dig selv og få de resultater som du gerne vil.
    Ville bare prøve at give dig et bud på hvordan jeg ser lchf og træning
    Måske du skulle prøve at køre en lidt mere fri LCHF, hvor du indtager mere af det tunge kulhydrat, brune ris, grov pasta, bulgur osv. Der er ingen beviser på at LCHF er en god trænings kost, tvært imod. Det der med at leve strick LCHF er efter min vurdering og erfaring ikke noget der hænger sammen med folk som træner hårdt, du taber dig men bygger ingen muskler på. Med sådan en stram kost og træning som du køre efter, så burde der være mere resultat efter min mening. Der må være noget som er forkert, nu har jeg efterhånden fulgt dig i et lille år.
    Så skriver du at du gerne vil træne med egen kropsvægt og være stærkere, så vil jeg da helt klar anbefale at du begynder og lave crossfit i et rigtig "crrossfit center". I stedet for at bruge timer i en skod fitness center. Lav nu noget som du egentlig kan bruge til noget i stedet for at side og trække i en eller anden latterlig maskine eller cykle på en motion cykel.

    Jeg begyndte selv at køre strick lchf, men resultater og træning faldt meget i den månede jeg holdte mig til low carbs. Nu spiser jeg lidt mere liberal lchf, og det fungere rigtig godt. Har dog ikke talt hvor mange g kulhydrat jeg får, men har fået mig kørt ind på noget jeg kan bruge til min krop. Spiser stadig rigtig meget fedt og masser af protein. Nå du træner hårdt har kroppen og muskler brug for lidt kulhydrat. Jeg har også tendens til overspisning og svært ved at føle mig mæt, og jeg kan spise utrolige mængder mad. Men jeg elsker mad, og nyder hvert eneste måltid. Da jeg er så aktiv som jeg er er vægten ikke noget problem.

    Det er bare min mening selvfølgelig. Tak for en cool blok, og bliv ved med at kæmpe.!

    Mvh. Jonas

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for et godt og informativ indlæg vedr. kulhydrat og træning - og en masseandet godt :-)

      Slet
    2. Hej Jonas,
      Tusinde tak for din kommentar. Jeg er klar over den faktor med kulhydraterne i forbindelse med træning - det har jeg også forsøgt mig med i en periode. Det gav umiddelbart ikke nogen forskel, men det er ikke udelukket, at jeg rykker tilbage til det.
      Jeg har svært ved at gennemskue, hvad der er galt - så skal det være den andel med fedtet, men jeg tvivler. Andre taber sig meget på den ketogene kost og opnår lavere fedtprocent. Det er muligt, at det ikke er 'vejen' for mig, men jeg tror måske, jeg skal søge svar uden for tallerknen.
      Ang. træning, så er cardio næsten uden og jeg træner primært frivægte. Jeg er for tung i røven til at kaste rundt med mig selv - men måske jeg en dag får mere mod på crossfit - mit træningscenter skulle udvide med crossfit-afdeling senere på året.
      Skønt, du har fundet den kost, som fungerer for dig. Tak for input
      KH
      - frk.sveske

      Slet
  7. Hej Sveske
    Right back at you - skønt at vide at man ikke står alene med sine kost/trænings frustrationer. Hovedet på sømmet at gøre alt til nærmest ekstremer både på kost og træningsdelen og så ... tah dah stadig "normalt" udseende. Nogle gange når jeg ser de der træner til konkurrence og ser at de løfter og træner på samme måde som jeg gør tænker jeg damn. Men der er den store graverende forskel at de tager en såkaldt "cut-fase" og det er jeg ikke villig til. Jeg tror på at det hårde arbejde nok skal smide af sig på dig, men med mere tålmodighed og insisteren end naboens... musklerne skal nok titte frem - selv på sælen hvis den arbejder hårdt nok ;) Og ja nyd at du er en smuk ung pige med blændende smil og lys i øjnene - resten er bare bonus oveni.
    Iøvrigt tankevækkende at vi ikke er alene om det her, med tanke på øvrige kommentarer her på indlægget. Og tænk lidt på mig og mine sidste 200 Walking Lunges for denne omgang GVT - kommer ikke til at savne dem - for sure!!!
    Ha en fantastisk søndag i solskinnet :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      You got my point.
      Jeg vælger også at tro på tålmodigheden og de muskler kigger nok frem en dag...
      Tak for alle de blændende roser! Jeg håber, at jeg kommer til at se resten som bonus med tiden.
      Håber, du havde god fornøjelse med de 200 walking lunges - du er for sej! Jeg er bare øm i min røv efter gårsdagens bentræning! Elsker det!
      God aften!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  8. Åh ja, goderne er ulige fordelt! Jeg synes jo også, du er smuk, lige som du er, men jeg kan sagtens følge dig i, at det er unfair, at du ikke opnår det resultat, du går efter, når du arbejder så hårdt for det.

    Jeg tror, du er inde på noget rigtigt med, at svaret ikke skal findes på tallerkenen men i livet og i selvaccepten. Du har eksperimenteret med din kost i to år og spist mere af det ene og mindre af det andet og udelukket ting på skift, og jeg tror ganske enkelt ikke, at du finder dit svar i endnu en eliminationsdiæt eller i en magisk energiprocentfordeling. Du mærker fint nu, hvad du har det bedst med, og hvad der er realistisk for dig at leve med på den lange bane, og det er jo et kæmpe skridt allerede. Så det kan du jo starte med at klappe dig selv på skuldrene for.

    Og så håber jeg, at du lykkes med at finde fred. Det er dit liv, det handler om her. Og du får kun et af dem, og det skal da leves fuldt ud! Når du bliver gammel, skal du ikke sidde og kigge tilbage på et liv, som blev brugt på at kæmpe for et ideal, som din krop måske slet ikke var skabt til. Du skal jagte lykke! Og du ved godt, at lykken ikke findes i en lavere vægt. Det ved jeg, at du ved, selvom det godt kan føles sådan. Det er bare tankerne, der skal justeres lidt i her.

    Men altså, jeg forstår dig virkelig godt! Jeg tror bare, at vejen til selvaccept er kortere end vejen til at opnå et modedikteret ideal. Og så er jeg enig med Louise i, at du har en helt speciel lysende udstråling. Og derudover ser jeg en fin, flad mave, et par slanke ben og et par stærke, flotte arme. Nå ja, og et guddommeligt hår! Man er vel altid misundelig på det, man ikke selv har ;-)

    SvarSlet
  9. Og lige da jeg havde trykket send, kom jeg til at tænke på noget. For jeg glemmer nogle gange, at du er så ung (ift. mig ;-)). Jeg havde også mange vrede kropsfølelser, da jeg var yngre. De gik ikke så meget på vægt men på generelt utilfredshed med alt muligt. Især var jeg meget vred på min krop over, at den ikke blev gravid, da jeg gerne ville det. Men siden hen, efter jeg havde født mine børn, var det, som om fokus ændrede sig. Jeg begyndte at tænke kærligt på min krop for alt det, den havde kunnet! Fx bære/nære to børn i 8 måneder, føde to sunde og raske børn, producere mælk til at nære to børn etc. Og så kan det godt være, at maven eller lårene var blødere end før, men mine øjne kiggede mere kærligt og accepterende på dem.

    Nu ved jeg godt, at I ikke har børn endnu, men det er øvelsen, som jeg synes jeg fokusforandrende. Og din krop kan jo masser af ting: Den er stærk, den er smidig (altså det ved jeg jo ikke noget om, jeg sætter bare ord på her), den har en stærk radar, der fortæller dig, hvad der er godt for dig og skidt for dig etc. Måske kan du have gavn af at sætte positive ord på din krop, som er mere relaterede til, hvad den kan, fremfor hvordan den ser ud.

    Og nu stopper hippien for i dag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære hippie-Jane,
      Jeg vil gerne kigge uden for tallerknen og finde mere ro.
      Det kan helt sikkert også hjælpe mig til accept af kroppen.
      Jeg føler egentlig ikke mit ideal dikteret - jeg har nogle mål for mig - og en dag skal jeg nok nå dertil. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at sætte pris på det kroppen KAN og ikke udseendet, men for mig hænger det også lidt sammen... hvis det giver mening? Det er også her yoga virkelig kan give mig meget!
      Mit mantra skal helt sikkert fremhæves!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Jeg vil bare lige igen understrege, at jeg altså virkelig sagtens kan følge dig i dine tanker, og at de selvfølgelig er fuldt ud berettiget. Det er nemt nok at være hippie-agtig her på sidelinjen. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at du en dag når dit mål, hvad enten det så bliver en bestemt vægt, kropsform eller en højere grad af selvaccept. Se bare på, hvor langt du er kommet i de sidste to år! Du er blevet så meget bedre til at tale pænt til dig selv, så du er så fint på vej allerede.

      Og så vil jeg gerne sig skråt op til den kollega med den åndsvage kommentar! Folk bør generelt afholde sig fra at kommentere på andre folks mad og vægt. Dårlig opførsel, altså!

      Slet
  10. Søde, smukke Sveske. Som flere har skrevet, så kan jeg virkelig også godt forstå dig - du kæmper virkelig hårdt! MEN jeg vil give Jane ret i, at det er en rigtig god øvelse at ændre fokus til hvad kroppen KAN. Det vil jeg ihvertfald øve mig på. Jeg vil øve mig på at KUNNE noget med min krop, blive bomstærk, tage pull-ups, osv., i stedet for at fokusere så meget på six-packen. Jeg læste om en pige, som skrev, at dén dag hun begyndte at træne seriøst var begyndelsen på aldrig mere at blive tilfreds. Hvor mange gange læser man ikke på IG fra smukke piger, at de er på vej, men der er laaaang vej endnu - jeg tror aldrig de bliver tilfredse, for mere vil have mere. En bikinifitness-atlet ville stille op i DM i år, men skiftede i stedet til noget styrkeløft, fordi hun hellere ville bedømmes på dét hun kunne præstere rent fysisk i stedet for hendes udstråling og udseende. Det er så tankevækkende synes jeg.
    Som Jane skriver, så vil det være så uendelig ærgeligt at sidde som 80-årig og tænke, at man bare aldrig blev rigtig tilfreds… Jeg er ikke super god til det selv, men i guder hvor jeg øver mig!!
    Som Christine Bonde skrev i sit sidste blogindlæg: "Jeg vil langt hellere fokusere på kroppens sundhed, og særligt funktionalitet, frem for æstetik."
    En masse rodede tanker fra mig til søde og smukke dig! Fokusér på dit smukke hår, dine strålende og livlige øjne, dit skønne og smittende smil og ikke mindst din flotte, runde og misundelseværdige bagdel <3
    …og lige en sidste ting - smid så den vægt ud! Hvis du gør, så gør jeg også (indsæt selv skræmt smiley)!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære skønne Jonna,
      Tusinde tak for din kommentar og alle roserne (jeg rødmer jo helt).
      Jeg vil også rigtig gerne KUNNE en masse med kroppen - derfor vægter en stærk krop i balance også højere end udseendet - men et eller andet sted hænger det sammen for mig (hvis det giver mening?).
      Jeg vil med tiden rigtig gerne kunne acceptere mit ydre og smile mere til spejlbilledet, men det kommer fra den ene dag til den anden - derfor må processen nydes og frem med selvkærligheden.
      Rodede tanker er altid velkommen - det er så hyggeligt, når I responderer herinde.
      Den der bagdel vil jeg fortsat arbejde på - har gode DOMS i den i dag efter gårsdagens bentræning - jeg elsker det!
      Puha, jeg ville gerne smide den ud - har taget tilløb mange gange, men det er virkelig angstprovokerende....
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  11. Jeg har det nøjagtig som dig... efter et år på lchf nu!! Elsker min kost, har det godt... det er ikke en kur, men man går og tænker: Burde jeg gå på kur?! Åh nej! Jeg HAR droppet badevægten, men tøjet er ikke blevet løsere af det :"( beklager! Noget må jeg (vi) gøre forkert tænker jeg faktisk indimellem, for hverken min mand eller jeg har fået vores drømmekrop efter et år på lchf, og det burde ellers være muligt da vi kun er 8-10 fra ; )
    Jeg tænker at der desværre må findes en hel gruppe mennesker som skal have en anden kostsammensætning - os - men hvilken? Jeg synes faktisk at alle de lchf-blogs jeg følger, drives af dem som IKKE bare lige smider kiloene... eller kender du en hvor skribenten er en af de heldige, som bare smider kilo på kilo??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Snullemor,
      Vi er flere i samme båd, desværre!
      Tanken om kalorierestiktion strejfer mig også (ofte), da jeg tidliger har haft succes med det. Jeg håber bare, at jeg med tiden kan finde den kost som kan få mig til at skrumpe lidt... Det er lige det der med 'hvilken' som er det store spørgsmål. Jeg tror, det er en lang og måske livslang proces at blive klog på lige præcis ens egen krop (og psyke), så kost og livsstil kan gøre at de overflødige kilo slipper...
      Faktisk ikke, men Jane hører mange succeshistorier fra glade LCHF'ere....
      KH
      - frk. sveske

      Slet