Søndags-simremad i en gryde er slet ikke at kimse ad. Faktisk laver jeg sådan en omgang 'gryderet' at for sjældent - måske mest fordi, jeg synes sådanne retter bliver bedre ved længere simretid, altså gerne på den anden side af en halv time og det er tiden bare ikke til til hverdag. Søndag er derfor en perfekt simre-rets dag, så senest blev der lavet lækker 'chicken tikka masala' efter opskrift hos Anne - Den omvendte verden.
Inden jeg sprang ud i LCHF var indisk altid en sikker vinder, når vi har været ude i den store verden. Jeg elsker, når der er knald på smagen og jeg savner ikke længere de sprøde pappadums og svampede, seje naanbrød så meget. Naanbrødene kan jo også erstattes af oopsies med nigellafrø, hvis der er behov for noget 'brødagtigt' som tilbehør.
chicken tikka masala
(2-3 pers.)
curry paste
1 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær
½ frisk rød chili
10 mandler
1 spsk kokosolie
1 spsk tomatpuré
½ spsk tørret koriander
½ spsk røget paprika
1 spsk alm. kokosmel
1 tsk garam masala krydderi
½ tsk cayennepeber
½ tsk spidskommen
salt+peber
chicken tikka masala
2 store kyllingebryster (ca. 400 g) i tern
1 port. curry paste (se ovenfor)
1 løg i tern
½ rød chili i tynde ringe
2 cm finthakket frisk ingefær
25 g smør (erstat med kokosolie for mælkefri variant)
2 dl fuldfed kokosmælk
2 dl mosede tomater, fx fra Urtekram
salt+peber
tilbehør - idéer
kål tilberedt som ris eller i strimler
ristede mandler
kokoschips
creme fraiche (udelades for mælkefri variant)
limebåde
fremgangsmåde:
1) Kør alle ingredienserne til curry pasten til en ensartet masse i minihakkeren.
2) Smelt smør/ kokosolie i en gryde og steg løg, chili og ingefær heri til løgene er gennemsigtige.
3) Tilsæt curry paste og kylling.
4) Steg godt til kyllingen tager lidt farve.
5) Tilsæt kokosmælk og de mosede tomater - rør godt.
6) Skru ned og lad retten simre under låg i minimum 30 min. Rør i retten et par gange undervejs.
7) Smag retten til med salt og peber inden servering.
8) Servér retten på kål og med lækre toppings.
Velbekomme!
Tak for igår :) !!
SvarSletDejligt at du havde lyst til at prøve opskriften - jeg elsker også indisk!! Håber at du kunne lide den.
KH
Anne
Selv tak :D
SletDet havde jeg helt sikkert - den faldt i rigtig god jord også hos kæresten, så det er ikke sidste gang, jeg laver det.
Tak for lækker inspiration.
KH
- frk. sveske