tirsdag den 8. april 2014

hverdagsmad på 30 min. | LCHF kyllingenuggets vol. 2


Variationer over kylling er tit på menuen hos os(!). Kæresten skal have dine proteiner, der der kyllingefileter er hurtige at tø op, når vi igen ikke har fået noget ud af fryseren. 'Undskyldningerne' er mange, men ikke desto mindre bliver repertoiret af opskrifter med kylling udvidet på den bekostning. 

Forleden blev et par fileter forvandlet til nuggets. Det er ikke første gang, jeg laver nuggets a la LCHF, men denne gang blev paneringen et miks af flæskesvær og sesamfrø i håb om, at et par stykker også gled ned hos ham den lækre. Han er nemlig ikke just fan af flæskesvær (tsk tsk...) Denne portion spiste han dig et par stykker af - med ketchup og måske mest i mangel af bedre.
Vil du gå all in på sprøde nuggets i flæskesvær kan du finde min tidligere opskrift her.

LCHF kyllingenuggets vol. 2
(2 pers.)

2 store kyllingefileter

panering
75 g flæskesvær
1 dl sesamfrø
et nip cayennepeber
salt
1 æg
loppefrøskaller 

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Skær kyllingefileterne i skriver - ca. 1 cm tykke.
3) Blend flæskesvær og sesam til 'mel'.
4) Hæld paneringen i en dyb tallerken og tilsæt krydderier.
5) Pisk ægget sammen i en anden tallerken og hæld loppefrøskaller i en tredje.
6) Panér nu kyllingen ved først af vende skiverne i loppefrøskaller, dernæst æg og til sidst i flæskesværsblandingen.
7) Læg nuggets på en bageplade beklædt med bagepapir.
8) Steg nuggets gyldne og gennemstegte ved 200 grader i ca. 15 min.

tip!
Servér nuggets med hjemmelavet aioli og en hurtig grøn salat vendt i balsamico-olie-dressing.





Velbekomme!

6 kommentarer:

  1. Hvor meget bruger du af loppefrøskaller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, det målte jeg ikke af. Hældte blot et par skefulde på en tallerken og vendte stykker deri og tilsatte, når jeg løb tør.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. De ser lækre ud! Jeg lavede en version med halv flæskesvær og halv parmesanost den anden dag. Min datter rå-åd af dem. Jeg er ikke heeelt så vild med flæskesværseftersmagen i dem.. nu sidder jeg og tænker om man mon kan bruge halv og halv af kværnede sesamfrø og parmesanost.. eller vil det simpelthen ikke holde? eller blive sprødt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sisse,
      Parmesan er også godt til parnering. Jeg panerer også gerne i ren sesam (og æg), men det giver ikke den samme skorpe af panering, som når der er flæskesvær med i blandingen. Prøv dig frem - jeg tænker at 2/3 sesam og 1/3 flæskesvær måske kan være løsningen for dig - evt. med parmesan som 'klister' og smagsgiver.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hvilke flæskesvær bruger du? Synes ikke altid dem på chipshylderne er så appetitlige.
    Og tak for en dejlig blog, forresten! Og IG, for den sags skyld :) Du spiser skisme noget lækkert mad - og nogle ordentlige portioner, som består af andet end skyr, proteinpulver og bær (!). :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line,
      Tusinde tak for roserne til bloggen og IG. Dejligt, du finder inspiration ved at følge med hos mig.
      Rigtig mad er bare godt!
      Jeg køber (desværre) bare de tarvelige flæskesvær i supermarkedet - synes faktisk dem fra ALDI med fedtkant smager bedst - det kan dog være en fordel med dem uden fedtkant til panering som her.
      KH
      - frk. sveske

      Slet