I weekenden fik jeg min debut med chiagrøden - i hvert fald i kokosvarianten. Jeg er ofte for nærig, når det kommer til at købe den Extra Creamy Coconut Milk fra Santa Maria, som skulle tilføre grøden den lækreste smag og konsistens. Så da en sød bekendt har smuglet 2x 500 ml hjem fra Sverige, havde jeg ikke flere undskyldninger for ikke at give køleskabsgrøden et forsøg.
Da jeg hidtil har også har været tvivlende i forhold til dens mæthed, var weekenden nøje udvalgt. Det er altid godt at have muligheden for at supplere med ekstra morgenmad, hvis den nye morgenmad ikke skulle være tilstrækkeligt. Og jeg blev da også tidligere sulten efter min morgenmad end vanligt - men den holdt mig fint mæt i cirka tre timer. For et mere mættende morgenmåltid vil jeg en anden gang supplere med fx et blødkogtæg - måske toppet med en smørklat.
Chiagrøden er virkelig en lækker og let (i maven) morgengrød. Konsistensen på min portion var lidt tynd, men ikke noget, der gik ud over smagen. En sød følger på IG har da også tippet mig om at blende den en tur med stavblenderen inden servering, hvis jeg ønsker en tykkere grød. Smagen af blid kokos passer også mine smagsløg fint. Desuden så kan den toppes med lige det, du har lyst til. Jeg synes de syrlige hindbær gav grøden perfekt modspil.
chiagrød med hindbær
(1 port./ 2 desserter)
2 spsk chiafrø
1 spsk hampefrø (kan udelades)
1½ dl kokosmælk - gerne Extra Creamy fra Santa Maria
et drys vanillepulver
7-10 optøede hindbær
fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne sammen i glas med lufttæt låg.
2) Sæt grøden i køleskabet natten over.
3) Næste morgen: rør grøden godt igennem - tilsæt evt. ekstra kokosmælk, hvis den er for tyk i konsistensen.
4) Top med optøede hindbær og nyd!
Velbekomme!
_____
Indlægget indeholder affiliatelinks
ser rigtig lækkert ud , men jeg har også grøden til gode endnu. Har lidt angst for det søde der ikke mætter og frygter at falde i overspisning resten af dagen ... men god ide at supplere med eks æg og smør. Eller måske tage en portion som dessert istedet for som et måltid :)
SvarSletHej Louise,
SletDet er netop samme tanke, som har afholdt mig fra chiagrøden.
I dag har jeg suppleret med peberfrugtmadder, men det er ikke nok for min mave. Så fremover bliver der i weekenderne eller en dessert ;)
KH
- frk. sveske
Superlækker grød. For ekstra mæthed tilsætter jeg fløde, lige inden servering.
SvarSletHej Lene,
SletTak for tippet - desværre mætter fløde mig ikke...
KH
- frk. sveske