lørdag den 5. april 2014

madbudget marts 2014


April måned er skudt i gang og det betyder, at marts måneds madforbrug nu kan gøre op. Det er altid sjovt at lægge sammen, når måneden er løbet ud. Jeg plejer normalt at finde tid til bonerne i løbet af måneden, men denne gang havde jeg nok en halv måneds boner, som ikke var behandlet. Dermed kendte jeg heller ikke månedens fordeling = spænding. Lad os se på, hvad tallene så blev for marts i vores lille husholdning.

Det går fortsat godt med de større indkøb en gang i ugen og at forbruge det indkøbte til ugens madlavning - uden madplan. Det rammer dog hårdt, hvis jeg ikke lige kommer i køkkenet nogle timer søndag og forbereder lidt til uges løb. I så tilfælde kan der snige sig mindre 'rigtige' måltider på banen ud på aftenerne efter træning eller fx en æggemælk inden yoga. Det lever jeg dog lidt med så længe vi ikke ender ud i madspild, men ret faktisk får brugt det indkøbte.

Det er helt tydeligt, at grønt-andelen er vokset i denne måned. Det er glædeligt, da det faktisk også lidt var en af mine forhåbninger for marts, inden vi tog hul på den. Jeg synes, året havde startet ud med ret høje forbrug af kød. Netop kød-andelen er faldet ret meget i denne måned. Den præcise årsag hertil er ikke så tydelig, men forråd i fryseren har nok dækket en del af månedes behov og kæresten har da også spist havregryn til aftensmad på de dage uden overskud til madlavning. Jeg tror heller ikke lige, der har været store røde bøffer på menuen i måneden, der er gået - hvilket vi ellers gerne nyder et par gange om måneden. Det må der laves om på - men kommer nok helt af sig selv i april, som byder på mere frihed.

Mejeri-andelen ligger stabilt på de 21 % af det samlede forbrug. Egentlig havde jeg nok ventet en nedgang her, da jeg har skåret meget i indkøb af creme fraiche, hytteost, flødeost, fløde m.m. særligt den sidste halvdel af marts. Smør og ost er dog stadig at finde i køleskabet omend jeg indtager mindre mængder. Tilgengæld så tror jeg mit forbrug af æg fylder meget her - i hvert fald har jeg i marts indkøbt hele 92 økologiske æg (wtf?!) og selv med en 10-styks bakke på lager i køleskabet, så er det immervæk en del æg - bare 'kolesterol-politiet ikke' kommer efter mig ;)

Nuts&Oils-andelen er faldet i forhold til andelen i februar og det skyldes i særdeleshed, at olie-lageret blev fyldt op i sidste måned (læs: så nu skal der snart mere på lager igen tsk tsk...). Desuden har jeg dømt min elskede guilty pleasure, peanutbutteren, ude af min kost for en stund - da den sammen med chokolade havde fået et lidt for godt tag i mig. Glassene i skabet skulle dermed gerne holde læææænge i denne omgang - da det ikke indtages med ske direkte fra glasset til fordel for den mere strikse LCHF.

Månedens samlede forbrug landende helt utroligt under de 3.000 kr. med et forbrug på 2.910,57 kr. Det var en glædelig erkendelse. Det er nok ikke så sandsynligt at endnu en måned lander dernede, da lagret er tyndet lidt ud. Heldigvis venter der gode øko-weekender med rabat i supermarkederne, så skabene kan fyldes op. Det benytter jeg mig meget gerne af og det er helt sikkert med til at hive øko-andelen i vejret også for denne måned, hvor den ramte 55 %.

Øko-andelen for marts ramte: 55 %

Det samlede forbrug for marts landede på: kr. 2.910,57

2 kommentarer:

  1. Helt vildt sej måde at stille det op på! Har hermed snuppet ideen :) Indtil videre i april er det mejeri og frugt & grønt der stjæler førstepladsen, men kan se, at jeg skal skære ned på fornøjelser - de tager en stor del af budgettet. Meget illustrativt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej KB,
      Jeg er synes også, det er meget sjovt at få en illustration på forbruget og se, hvordan det skifter fra måned til måned.
      Glæder mig, at du kan bruge idéen til dit eget budget.
      KH
      - frk. sveske

      Slet