onsdag den 11. april 2012

udfordring: 7 dage uden korn

et udsnit af kornlageret herhjemme...
(quinoa røg lige med på billedet i farten, men det falder uden for kornkategorien.)

Ja. lageret af korn fejler ikke noget, men måske er min krop bedre tjent uden? Jeg har i flere omgange forsøgt at skære ned på kulhydraterne, som er nogle djævle, der craver sukker i min krop. Det går typisk okay i en periode med at holde dem væk, men de vender altid tilbage...

Da Jane i tirsdags postede udfordringen: 'Tør du leve en uge uden korn?' var min tanke, at det burde jeg sige 'ja' til. Efter at have læst alle de kommetarer på indlægget, hvor folk beretter om de positive effekter et liv uden korn har haft for dem, starter jeg i morgen min uge uden korn.

Jeg regner med lige at føre lidt dagbog over uden her på bloggen, da jeg ved, hvor svære de første tre dage kan være. Jeg har lidt en sideløbende udfordring - sukkeret skulle gerne ud sammen med kornet, men det er ikke et succeskriterie - dog et stort ekstra plus.

Håber, en uge uden korn kan fjerne ophobet væske og affaldsstoffer fra min krop og samtidig hjælpe mig til at vinde væddemålet med kæresten, som udløser et eksemplar af 'Fristende Lavkarbo'.

Vil du være med? Grib udfordringen ;-)

Håber i hvert fald, at du vil følge med i min uge og måske blive inspireret.

18 kommentarer:

  1. spændene.. jeg vil så gerne følge med.. og måske selv af prøve engang i næste uge, skal på ferie i weekenden, så der ved jeg det vil være umuligt.

    SvarSlet
  2. Som jeg også har tilkendegivet hos Jane, prøver jeg også fra i morgen. Så vi følges:-) Fedt hvis du skriver om det herinde, så et det måske lidt inspiration at hente oveni. Planlægger kæmpe proteinbombe til morgenmad i morgen, så det kan holde mig kørende, er faktisk lidt smånervøs...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine,
      Hvad har du så fået til morgenmad?
      - frk.sveske

      Slet
  3. I er seje, og I skal se, at det kommer til at gå langt lettere end I tror. Det er jeg helt sikker på!

    PS: husk at få fedt nok. Det giver lang og stabil mæthed :-) Low carb i kombination low fat er en virkelig skidt ting at byde sin krop.

    SvarSlet
  4. Kære frk. Sveske
    På billedet ser jeg en pose quinoa, men det er ikke et korn-produkt.
    Quinoa er derimod et frø, fyldt med protein og sunde fedtstoffer. Dem kan din krop helt sikkert godt lide!
    Dejlig og spændende blog iøvrigt :)
    KH Emilie

    SvarSlet
  5. Hej Sveske, jeg tager din udfordring op ! Jeg glæder mig til at høre mere om hvordan du især klarer frokosten :o) Mit store problem bliver nok at undvære min rugbrød, men mon ikke det går ?
    Held og lykke med udfordringen ;o)

    SvarSlet
  6. Hej anse, Trine, Jane, Emilie & Merca,

    Tusinde tak for alle jeres kommentarer. Det giver mig blod på tanden til at gennemføre, trods det tunge hoved (læs: mindre hovedpine), jeg er stået op til. Dagen er startet med lækker morgenmad, som kommer på bloggen i aften.
    Jane, du har helt ret, der skal sundt fedt ind sammen med proteinen og her er mit olieshot guld værd. Har taget det hver morgen længe, men overvejer nu også et efter aftensmad, hvor trangen til det søde typisk dukker op. Det skulle nemlig ikke så gerne være nødvendigt at spise noget efter aftensmad. (Jeg skal af mere flere kilo igen og minus korn-ugen skulle gerne sætte gang i vægttabet igen).
    Emilie, du har helt ret, den røg lige med i kategorien i farten - blev ret overrasket over alle de kornprodukter, som gemte sig i skabet. Tak for roserne til bloggen.
    Dejligt, I (Merca, anse og Trine) er med på udfordringen. Kommenter endelig på mine indlæg, hvordan det går hos jer i den kommende uge. Nu er vi i gang - dag 1.

    - frk. sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. ok, så kører bussen. Jeg tillader mig at sætte de resterende højglykemiske produkter med på udfordringen, da det primært er dem jeg skal undgå i dagligdagen, og min påske har virkelig været slem på det punkt. Dejligt at vi er flere om udfordringen, så er det forhåbentlig ikke så slemt !

      Slet
    2. Hej Merca,

      Det gør den i hvert fald og så dejligt, vi er flere med ombord. Jeg har også minus sukker med på udfordringen. Hvilke andre højglykemiske produkter skal du undgå? Jeg har også en del at rette op på efter påske etc. Lad mig endlig høre, hvordan det går hos dig.

      - frk. sveske

      Slet
    3. Frugt er også ude i øvrigt, bortset fra lidt bær.

      Slet
    4. Uh, jeg synes der er mange ting! Men blandt andet rødbeder,pastinak, meget frugt - både tørret og frisk, ketchup, varmebehandlede gulerødder, kartofler, kartoffelchips, is, marmelade, chokolade. Så det gælder om at klemme balderne sammen ;o)

      Slet
    5. Hej igen,
      Uha, så ambitiøs tør jeg ikke være. Jeg har ovendreven hovedpine i dag, selvforskyldt, så at være sukker- og kornfri bliver kamp nok for denne uge ;-)
      - frk. sveske

      Slet
  7. Hej frk. sveske.
    Hvor er du bare sej!! Jeg hopper også med på vognen fra i morgen af. Jeg har lige læst dit indlæg og har smurt en rugbrøds sandwich til frokost ;-)
    Hvad spiser du i løbet af dagen når du skal undgå korn produkter? Måske du vil skrive løbende hvad du spiser i løbet af dagen og hvor du har oplevet udfordringer?

    Hilsner fra Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina,
      Ih, skønt du også er med på udfordringen.
      Jeg regner med at skrive lidt a la dagbog incl. maddagbog (får bare ikke lige taget billeder af det hele). Kommer lige i skrivende stund i tanke om, at jeg har glemt en snack til i eftermiddag, hvor jeg skal direkte videre efter arbejde - den må jeg lige se, hvordan jeg grejer.
      Jeg hører også gerne, hvordan det går hos dig fra i morgen.
      - frk. sveske

      Slet
  8. Jeg er jo også hoppet med på Janes udfordring og kommer også til at smide lidt opskrifter på hos mig - kig endelig forbi :) Jeg er spændt på at følge med her også! Jeg er på 3. dag nu og det kører fint - indtil videre, tredjedagen plejer jo at være den grumme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva,
      Jeg lurer helt sikkert med hos dig også.
      Ja, jeg frygter tredjedagen, men satser på, at det kan være en fordel, det er en lørdag, så jeg kan få lækker og solid morgenmad.
      Hvad bruger du til snacks?
      - frk. sveske

      Slet
    2. Hvis det skal være ultra-hurtigt er favoritten saltmandler. Er jeg hjemme kan jeg godt lige kaste en hurtig smoothie sammen, det vil ungerne også gerne have. Ellers har jeg lige lavet nogle nye, krydrede knækbrød, som også er en succes. Jeg har også en opskrift på nachos på bloggen, de er også geniale, hvis jeg trænger til noget salt og chips-agtigt.

      Men det er jo lige det der med at få tid til at lave det hele...

      Slet