tirsdag den 24. april 2012

æggesalat med avocado

(beklager, det knap så appetitlige billede)

Aftenens nemme aftensmad blev en gang æggesalat med inspiration fra Gane & Gaffel. Jeg havde dog ikke lige de friske krydderurter og agurk på lager, så den blev lavet ud fra, hvad der lige var at finde i mit køleskab. Jeg er vild med den tykke cremede konsistens, som avocadoen giver salaten. Det er ikke sidste gang, jeg laver æggesalat efter denne opskrift.

æggesalat med avocado
(2 pers.)

3 æg
1 lille avocado
½ peberfrugt - helst grøn
evt. ca. 10 cm agurk uden kerner
1 spsk fromage frais eller creme fraiche
1 spsk mayonaise
1-2 tsk karry
1 tsk gurkemeje
1-2 tsk kryddersalt
peber

fremgangsmåde:
1) Kog æggene i en centimeter vand til de er hårdkogte - mine fik ca. 8 min. fra de nåede kogepunktet. Lad æggene afkøle, mens de øvrige ingredienser gøres klar.
2) Mos avocadoen med en gaffel og skær peberfrugten og evt. agurk i små tern.
3) Hak æggene i små tern og bland alle ingredienserne i en skål - smag til med urtesalt og friskkværnet peber.

2 kommentarer:

  1. Uh, den æggesalat gemte jeg også straks, da jeg så opskriften for nyligt! Jeg eeeeelsker æg og jeg eeeelsker avocado - what's not to love! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis!
      Den konsistens, som avocadoen giver salaten er Så lækker.
      - frk. sveske

      Slet