onsdag den 2. juli 2014

update post-whole30 | maddagbog no. 11

Her to uger efter jeg afsluttede min Whole30 vil jeg gerne opdatere jer lidt på kostfronten hos mig. Jeg nyder så meget, at der ikke er regler og retningslinjer for min mad - det er helt sikkert vejen frem hos mig. Spis rigtig mad-tankegangen holder jeg ved og mange måltider kunne sagtens være indtaget på Whole30. Jeg har ikke kørt noget systematisk system med at genindføre en fødevarekategori ad gangen, for at fornemme dens effekt på kroppen. Det ville have været ideelt, men igen med regler og restriktioner, som jeg havde behov for at sende ud af min kost. De fødevarer jeg har inviteret ind i varmen igen er primær;
  • chokolade
  • bacon og pølser (med diverse tilsætningsstoffer, øv)
  • økologisk smør (læs: som ikke er klaret - dog kun ved særlige lejligheder. Madlavning er stadig primært med ghee og dermed mejerifri)
  • fibermeltyperne (brugt til lidt erstatninger)
  • nøddesmør (primært hasselnøddesmør)
Jeg har ikke mærket nogle gener forbundet med introduktionen, heldigvis. Jeg vil gerne forsætte med at spare på erstatninger - særligt de søde og tilsætningsstofferne. Sidstnævnte er den ikke helt nem, da supermarkederne ikke har det store økologiske udvalg inden for kød og kød-produkter. Derfor bliver næste ønske, at købe øko kød fra en går og få det leveret til døren. Men det koster og madbudgettet har de seneste par måneder ligget højere end tidligere. Den tendens forsætter nok, da jeg spiser meget grønt og kæresten er på diæt. Jeg ville dog gerne undgå at det løber yderligere i vejret, selv om det er noget der prioriteres meget højt hos mig - at få nogle ordentlige råvarer.

Jeg har ført de ting videre fra Whole30, som gør mig godt. Jeg spiser mange grøntsager hver dag og går uden om mejeriprodukterne - også dem af ged- og fåremælk indtil videre. Derudover forsøger jeg løbende at implementere de kosttiltag, som er en del af forløbet med Skyhøj forbrænding. Det betyder blandet andet, at jeg i denne uge for alvor har taget hul på carbtimingen. Det er forløbet fint de sidste par dage, men skal nok vende tilbage efter længere tid med highcarb-måltiderne til musklerne. Mandagens måltider så således ud:

morgenmad:
grillpølse, røræg, fennikelfræs og rucola - blomkål - jordbær med balsamico-dressing (salat)

frokost:
grillet kyllingefilet og stor salat af gulerod, spinat, avocado, granatæble og olie/eddike-dressing

efter træning:
risproteinshake, riskiks og RawBite-bar

aftensmad:
butter chicken på blomkål og spinat med mandler og kokosflager + gulerod med lime og kokos

Min krop begynder også at være bedre tilfreds. Fordøjelsen er meget bedre og det er nok det største plus. Desuden har jeg kunne holde vægten - ja, faktisk smidt yderligere et halvt kilo på de sidste par uger. Energien har været lidt svingende, synes jeg, men så er det godt, der er ferie-mode på jobbet.
Tøjet sidder fortsat godt efter Whole30 og jeg har generelt bare en bedre fornemmelse i kroppen og med den kost jeg byder den. Måske, jeg er ved at finde ro? Den store forskel er, at nu er der ikke noget, jeg ikke spise, men der er bare noget jeg vælger ikke at spise, fordi det har en negativ effekt på min krop. Jeg er rigtig glad for de ting, jeg har taget med mig fra Whole30. Og sådan en detour med sødt stenalderbrød og rabarbercrumble i lørdags på kærestens fødselsdag vækkede den søde tand og gav stor lyst til grøntsager efterfølgende. Jeg kæmper stadig med sukkertrang, men drukner den i grøntsager og har klaret mig med 100 gram chokolade på 14 dage - det er vist ikke sket tidligere. Ud af den plade er der gået 30-40 gram til fennikelfræs, så det forbrug er jeg mere end tilfreds med. Som nævnt tidligere havde jeg frygtet, at restriktionerne ville give ædeflip efter endt Whole30. Det er en befrielse, at det ikke har været tilfældet og min sukkerfrie-tæller i stedet har rundet 382 dage i dag (læs: skulderklap til mig selv på den konto).

Eat.Real.Food

4 kommentarer:

  1. Jeg vil bare lige sige hej, og at jeg stadig læser med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Dejligt at høre ;) Og lige over da :)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej Sveske :)
    Jeg kom til at tænke på, om du har tænkt på, hvordan du vil gribe uge 7 og kaloriebomberne an? Så vidt jeg husker står der "masser af mel og sukker"!
    Jeg er selv i gang med bogen og er næsten igennem uge 3. For mig er det vildeste, at jeg faktisk kan lide træningen! Som inkarneret træningshader er det ret vildt, at have fulgt et træningsprogram tre uger i træk - det er aldrig sket før ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva,
      Hvor er det skønt, at du også er hoppet på bølgen og har glæde af den! Godt gået!
      Du har ret, det skriver hun; mel og sukker i de kaloriebomber. Jeg har ikke helt gjort op med mig selv, hvordan jeg håndterer det. Jeg kan dog allrede mærke, at efter-trænings-måltiderne med mange kulhydrater ikke lader mit blodsukker gå helt fri... Plus jeg vil stadig gerne holde mig fra sukker (og gluten). Må se, hvordan kroppen arbejder med mig i den kommende uge 6. Ellers hæfter jeg mig lidt ved, at Anna 'kun' anbefaler kaloriebombe til min type 4 hver 10. dag og kun, hvis kroppen har behov...
      KH
      - frk. sveske

      Slet