Jeg prøver lige igen... Hele mit færdige indlæg forsvandt, da jeg ville udgive det.
April-måned er gået og I skal ikke snydes for en update på månedens madbudget hos mig. Jeg har været alene hjemme i tre ud af månedens fire uger. Diverse-andelen er steget en smule trods mit sukkerafvænnings-projekt - det skyldes nok mest månedens helseindkøb af nøddecremer og -mel, som falder i denne kategori. Jeg skal passe lidt på med de nødder(!) for den ene skefuld/håndfuld kan nemt tage den anden.
Heldigvis bærer Frugt&Grønt-andelen præg af mit fortsatte fokus på grønt (læs: i håb om at tage pladsen for lækkerierne).
Kød-andelen er gået lidt frem. Fryseren ligger stadig inde med en del hakket oksekød. Desuden har jeg jo haft frisk fisk på menuen et par gange i den sidste måned, som også er med til at tælle op på kødkontoen.
Mejeriprodukterne vil jeg jo gerne begrænse, men i april har jeg haft en del gode fede kvalitetsprodukter på menuen - jeg elsker OST. Ud over osten har jeg også brugt både fløde og fed creme fraiche, som er gode smags- og mæthedsgivere i LCHF-kategorien. De kan dog også tricke blodsukkeret og jeg vil gerne stramme lidt op/ skære ned på indtaget. På den anden side er det bare en nem måde at få ekstra fedt i måltiderne. Mejeri-andelen indbefatter også mine morgenæg, som jeg bestemt ikke vil undvære.
Overordnet har jeg/ vi levet godt den sidste måned - god og 'ren' mad: kød, grønt og fedt. Forbruget er ikke oversteget de 3.000 kr. og der er blevet købt en god portion økologi. Jeg vælger altid økologiske æg og hovedsageligt alle mejeriprodukter økologiske. Desuden går jeg efter tilbud på økologiske varer og det bliver til mere og mere økologisk grønt (som selvfølgelig også er med til at hive andelen op). Der er sket meget med min tilgang til indkøb af dagligvarer i løbet af mit første år med LCHF - og jeg elsker real foods(!).
Øko-andelen kom for aprilmåned op på hele 48 % og det er bare dejligt. De gode takter fortsætter heldigvis. Har du husket føtex' øko-rabat i dag med 25 % på al økologi? Du kan stadig nå det ;-)
Det samlede forbrug for april landede på: kr. 2.802,73.