onsdag den 31. december 2014

godt nytår!

 
(billedet er lånt på nettet)

Årets sidste dag er kommet. 
2014 lakker for alvor mod enden. 
Inden året går på hæld, vil jeg da gerne 
ønske jer alle en fantastisk aften og sende 
jer de bedste ønsker for året der kommer.

Hos mig fejres årets sidste aften sammen med
ham den lækre herhjemme. Vi skal spise
lækker mad og hygge med en god
film på sofaen.


Menuen står på:
Appetizer
dadler i bacon og gnavegrønt med dip
Hovedret
oksemørbradbøf m/ bearnaise, Pommes Anna, bagte grøntsager i fad 
og salat med mango & avocado 
Dessert
brownie med salt dadelkaramel, vanilleis & pomelo
Snacks
chips m/ dip, hjemmelavet Bounty og kransekage


2015
Mit 2015 bliver noget ganske særligt.
2015 er nemlig året, hvor kæresten og jeg skal 
være en lille familie. 2015 er året, hvor to bliver til tre.
Det er den største og alt overskyggende begivenhed i året, 
der kommer hos mig/ os. Vi glæder os meget til at blive
 forældre til sommer, hvor den lille guldklump
ventes at vende op og ned på vores liv.
2015 bliver et skønt år!



Pst! Wtf?! Jeg er hoppet i en kjole i denne juleferie 
- den kommer også på i aften. Den skulle gerne have god 
plads til en pæn rund babybule - og ikke bare julesul... tsk tsk...

Godt Nytår!

lørdag den 27. december 2014

glimt af min jul anno 2014

Julen 2014 

...er nu gået - det betyder ikke, at jeg vinker farvel til julehyggen, men jeg vil gerne dele lidt glimt fra mine hyggelige juledage. Jeg har nydt masser af familietid, julemad i rigelige mængder og ikke mindst godter og gaver - lige sådan, som jeg elsker min jul, se bare...
Disneys Juleshow, juletræ hos mine forældre og et hav af gaver...

Årets julekjole, kalenderlyset brænder ud og min hjemmelavede konfekt

Fantastiske gaver!

Gåtur i vinterlandskabet

Julefrokost inkl. pakkespil og lækre brød uden mel hos mine forældre 2. juledag

Lækre julegaver fra Royal Copenhagen tages i brug

Håber, du også har haft nogle skønne juledage med dine kære, lækkerier til smagsløgene og lige det, du ønsker dig under juletræet.

Glædelig bag-jul og god lørdag!

fredag den 26. december 2014

glutenfrie klatkager (ikke lowcarb)


--- Denne opskrift er ikke lowcarb ---

Julemorgen lavede jeg mine første klatkager af en rest risengrød, der skulle bruges. 

Jeg elskede klatkager som barn, hvor de typisk blev spist til aftenkaffen hos mine forældre. 

Min variant er lavet uden det tradionelle hvedemel uden at det går ud over smagen. Denne variant kan bestemt anbefales, som et lidt sundere alternativ. Klatkager er selvfølgelig rige på kulhydrater, men med denne variant slipper du om ikke andet for den kedelige gluten.

klatkager - glutenfri

(ca. 8 stk.)

4 dl kold risengrød
2 store æg
1-1½ spsk kokosmel 
2 tsk Sukrin
et nip salt
smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål.
2) Smelt en god klat smør ved middelvarme.
3) Kom klatter af grød-dejen på panden og steg dem til de 'sætter sig' og har taget farve.
4) Servér de lune klatter straks.

tip I
Klatkagerne smager skønt med den krydrede yaconsirup.

tip II
Søger du et lowcarb alternativ - klik forbi de lækre proteinrige kesoplätter.


...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

torsdag den 25. december 2014

julens konfekt anno 2014

 

Hos mig hører konfekt til jul. Jeg er virkelig en sucker for julegodter og nyder dem gerne alle julens dage. Godterne hænger for mig uløseligt sammen med slikfadet på farmors gamle nissefad hos mine forældre. 

De seneste år har jeg medbragt en lidt sundere variant af hjemmelavet marcipan og nougat, som jeg gerne nyder som supplement til de sukkerholdige godter. Dette års konfekt består af flere gengangere - traditionen tro - og et par nyheder.

Er din nissemave måske ikke blevet helt rund oven på Juleaften i går, så kan du måske finde lidt inspiration her til at lave endnu flere julelækkerier nedenfor. 

3. medjool dadler fyldt med hasselnøddesmør og overtrukket med chokolade


...enjoy!

tirsdag den 23. december 2014

GLÆDELIG JUL




Inden
jeg drager
mod min forældre
på fyn for at indlede julens
hyggelige stunder med den
traditionsrige risengrød her på
Lille Juleaften, vil jeg gerne sende
en lille julehilsen til de bedste læsere
- nemlig alle jer, der læser med derude bag
skærmen og gør min blogging meget sjovere.

Jeg håber, I alle får nogle fantastiske juledage sammen med
jeres kære. Må julen hos jer være fyldt med hygge, varme og kærlighed
- også til smagsløgene.

Igen i morgen på Juleaften går turen for mig hjem til mine forældre på fyn,
hvor jeg traditionen tro skal fejre juleaften sammen med min lillebror. Kæresten drager
ligeledes hjem til sine forældre i det vestjyske. Julen byder desuden på julefrokost i den lille
hyggelige skala hos mine forældre og hos svigerfamilien mellem jul og nytår.
Nøj, jeg glæder mig!

RIGTIG GLÆDELIG JUL

De varmeste julehilser og ønsker for julen
- frk. sveske


balder uden buler uge 8 | 51.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 8, dag 1 - medium dag (eftermiddag)

onsdag: fridag

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 8, dag 2 - let dag (eftermiddag)

lørdag: fridag

søndag: BUB uge 8, dag 3 - tung dag (morgen)

Træningen efter 'balder uden buler' (BUB)-programmet er nået enden i denne omgang. De 8 uger er gennemført. Nu står den på 'deload' og 'food load' hen over julen for mit vedkommende. Det tror jeg også kroppen er klar på. I hvert fald var træningen i programmet sidste uge udfordrende - især for kondien. Jeg kører fortsat med lav vægt - 8 kilo kettlebell - og på den tunge dag, søndag, måtte jeg da også dele runden op og holde halv pause mellem hver side. 5x 15 sekunders arbejde med kuglen for hele kroppen udfordrer mig - men jeg er vild med det! Ingen tvivl om, at de berygtede komplekser er kommet for at blive. Det er bestemt heller ikke sidste gang, at jeg kaster mig ud i BUB-programmet, selv om næste runde træningsuger nok bliver efter 'Skyhøj forbrænding'.

Kosten har også denne uge båret præg af manglende forberedelse i køkkenet og forestående jul. Jeg lever stadig forholdsvis lowcarb i det daglige med prioritering af grønt og protein til frokost og aftensmad, men der har da været tilført lidt julegodter (tsk...tsk...) og de berømte nemme løsninger.
Ugens hårde træningen har betydet en sidste omgang decideret carbtiming - carbs i julen skal ikke times, men blot nydes - er det ikke hele fidusen med deload?

Restitutionen består fortsat af bølgerne på BrainWave-app'en og i torsdags havde jeg sidste omgang yoga i denne sæson, men jeg er klar igen i januar, for den vil jeg heller ikke undvære.
Oven på et veloverstået første bekendtskab med BUB forkælede jeg mig selv med en gang massage i går - så nu er jeg klar til Juleferie. Den har jeg set frem til.

Har du fået lyst til at kigge nærmere på Anna Bogdanovas trænings- og kostprogrammer, som jeg er så begejstret for, vil jeg opfordre dig til at klikke forbi hendes hjemmeside og tilmelde dig '21 dages gratis guide til sprød siluet - Nye regler for accelereret fedtforbrænding'.

God træning!


P.S. Et samlende og opsummerende indlæg på BUB må I have til gode - der er lige nogle julegaver, der skal være klar og food load'en kalder ;)

søndag den 21. december 2014

4. søndag i advent | nougatbider med ristede hasselnødder


4. søndag i advent.

Det er snart jul!
Nøj, jeg glæder mig til de mange hyggestunder med familien. Og her vil jeg gerne selv medbringe lidt mindre sukkerholdige julegodter, som supplement til de mere traditionelle godter. Jeg er dog ret sikker på, at slikfadet hos mine forældre nok skal fange min opmærksomhed uanset.

Når det er sagt, så kan det ikke smages på disse lækre nougatbider, at de stort set ikke indeholder sukker - jeg har lavet nougaten med mørk chokolade 70 % og overtrukket med mørk chokolade 85 %, som begge indeholder en smule sukker. Det tager jeg dog med - da de sukkerfrie varianter typisk indeholder en masse tilsætninger og sødemidler. Det er en smagssag - og disse kan selvfølgelig sagtens laves helt uden sukker med sukkerfri chokolade.


nougatbider med ristede hasselnødder

(ca. 20 stk.)

nougat
75 g mørk chokolade 85 %

fyld
en stor håndfuld ristede og afskallede hasselnødder

overtræk
100-150 g mørk chokolade 85 %

fremgangsmåde:
1) Start gerne dagen før, så nougaten kan stivne på køl natten over.
2) Smelt chokoladen til nougaten over vandbad.
3) Tilsæt hasselnøddesmørret og rør til en helt ensartet masse.
4) Kom hasselnødderne i bunden af en lille form, dækket med husholdningsfilm.
5) Hæld nougaten over og sæt på køl til den har sat sig - gerne til dagen efter.
6) Skær den kolde nougat i mundrette bider og overtræk med smeltet mørk chokolade.

tip!
Nougaten (med eller uden nødder) kan sagtens laves i god tid og opbevares på frost. Lad den blot tø en smule, inden den skæres ud, så den ikke splintres.


 

Glædelig 4. søndag i advent!

P.S. Du finder meget mere inspiration til julens konfekt, andre godter og julelækkerier under kategorien 'jul'.

_____
Indlægget indeholder affliliatelinks.

mandag den 15. december 2014

balder uden buler uge 7 | 50.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 7, dag 1 - medium dag (morgen)

onsdag: fridag

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 7, dag 2 - let dag (morgen)

lørdag: fridag

søndag: BUB uge 7, dag 3 (morgen)

Træningens anden sidste uge er gået. Lige om lidt har jeg gennemført min første omgang af 'balder uden buler'. Det passer perfekt op til julen, hvor jeg så kan holde 'deload'. Derefter går overvejelserne på at tage en omgang med 'skyhøj forbrænding'. I hvert fald håber jeg at få genlæst bogen i julen.
Tilbage til ugen der er gået. Jeg har haft en god træningsuge med mulighed for morgentræning, som jeg foretrækker det. Komplekserne er hårde, men fornemmelsen og energien i kroppen bag efter træning er så fantastisk. Dag 1 og 2 kørte jeg som foreskrevet med pause efter en fuld runde med begge sider i aktion. På den tunge dag 3 måtte jeg dog splitte siderne op og tage halv pause i midten. Det er især mine skuldre som syrer til og vejrtrækningen, der lige skal kunne følge med.

Kosten er der ikke så meget at sige om. Det grønne og proteinerne er godt på vej tilbage, synes jeg. Jeg er langt fra et kilo grønt om dagen, men en god portion grønt til frokost og aftensmad er vejen frem for mig lige pt. Madforberedelserne svigter stadig lidt og lysten til madder tager gerne over, som den nemme løsning.

Restitutionen er status quo.

God træning!

søndag den 14. december 2014

3. søndag i advent | brændte mandler - helt uden sukker


3. søndag i advent.

Julemåneden flyver afsted. Vi har allerede 3. søndag i advent og kun 10 dage til Juleaften. Her nydes måneden i fulde drag og med ekstra godter. Jeg ser nu også frem til fridagene med endnu mere julehygge i familiens skød. 

I dag vil jeg gerne dele en meget simpel julegodte med jer - nemlig brændte mandler. De er supernemme af lave og smager virkelig af jul, hvis du spørger mig. Jeg foretrækker varianten med Sukrin Gold eller kokossukker, da den ikke er kold i smagen og i sig selv er en smule krydret a la brun farin.

Brændte mandler kan varieres i det uendelige - her har jeg lavet to variationer. Én portion med kanel og en med lakrids.

 

brændte mandler

(et lille glas)

100 g mandler
2 spsk Sukrin Gold eller kokossukker*
1 tsk kanel/ rålakridspulver eller andet krydderi

fremgangsmåde:
1) Rist mandlerne på en middelvarm pande til de tager farve og dufter.
2) Skru ned til lav varme og tilsæt Sukrin Gold og krydderi.
3) Rør godt til Sukrinen er helt smeltet og jævnt fordelt.
4) Tag de brændte mandler af varmen og bred dem ud på et stykke bagepapir.
5) Når mandlerne er afkølet kan det brækkes fra hinanden og kommes i en lufttæt beholder.

*OBS!
Pas på med varmen, hvis du anvender kokossukker - det brænder nemmere på end Sukrinen.

tip!
Kom en portion mandler i en cellofanpose og luk med silkebånd, så har du en fin og hyggelig værtindegave til julens sammenkomster.



Glædelig 3. søndag i advent!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

fredag den 12. december 2014

grønt stenalderbrød | stenalderbrød med squash


Grønt stenalderbrød er måske så meget sagt, men det er i hvert fald grønnere end den oprindelige variant af brødet. Idéen med at tilsætte grøntsager er allerede flashet hos flere bloggere, men derfor vil jeg da alligevel gerne give brødet mine ord med på vejen.

Måske er du, som jeg, typen, der gerne selv medbringer dit brød til julens frokoster. Og her kan det traditionelle stenalderbrød godt blive lidt tungt og tæt i det. Jeg har løst det med meget tynde skiver - det fungerer også - og gerne suppleret med en anden type lowcarbbrød samt pålæg uden brød.

Her synes jeg virkelig, at denne variation over stenalderbrødet passer godt ind - brødet har stadig den skønne smag af nødder, kerner og frø, men konsistens er lettere - mindre tæt og tung. Du bemærker ikke grøntsagerne, men de gør altså noget virkelig godt for konsistensen - og så gør det jo heller ikke noget, at få lidt grønt ind i kosten ad den vej.

Særligt ikke hos mig for tiden, hvor der ofte kommer madder på tallerken og det grønne nemt begrænser sig til en gang gnavegrønt.



Med de mange færdige bageblandinger, der efterhånden er kommet på markedet, er det også ret nemt at bikse et lækkert brød sammen, som dog skal hygge sig en time i ovnen og gerne køle godt af, inden du skærer det i skiver.
Jeg skærer gerne hele brødet i skiver, som jeg så fryser ned i små portioner til at tage op efter behov.

 

grønt stenalderbrød

(1 stort brød)

1 håndfuld hasselnødder
1 lille groftrevet squash (ca. 200 g)
5 æg
1/2 dl olivenolie
2 tsk havsalt

drys
blå birkes

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 170 grader.
2) Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål.
3) For en brødform med bagepapir og fordel dejen heri.
4) Drys evt. med birkes på toppen.
5) Bag brødet midt i ovnen ved 170 grader i ca. 1 time.




...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

tirsdag den 9. december 2014

balder uden buler uge 6 | 49.2014

mandag: BUB uge 6, dag 1 - medium dag. (eftermiddag)

tirsdag: fridag

onsdag: BUB uge 6, dag 2 - let dag (eftermiddag)

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 6, dag 3 - tung dag (før frokost)

lørdag: fridag

søndag: fridag - ca. 25 min. gåtur/ niveau 1 cardio (før frokost)

Træningen i denne uge har kørt efter skemaet. Jeg har forsøgt mig med at gennemføre træningerne som foreskrevet - og dermed ikke pause efter hver side, som i min uge 5. Det er hårdt, men føles samtidig ret fedt. Især på den hårde træningsdag 3 (fredag) var jeg dog nødt til lige at tage et par sekunders pause undervejs for at få vejrtrækningen med. Jeg kan se den samlede træningstid i næste uge bliver længere, da der tilføjes yderligere runder i komplekserne - så her kan det godt være, at jeg igen går over til pause efter hver side.
Det er også gået fint med 1-hånds-swings. Jeg kører da også stadig komplekserne med lav vægt - 8 kilo kettlebell. Den vægt forventer jeg ikke at øge i denne omgang af BUB, men så er der noget at stræbe efter, når programmet gentages i fremtiden. Det er sådan det føles rigtig for mig og samtidig skal det nævnes, at jeg ejer kun kettlebells med 4 kilos-interval og på dette program, synes jeg springet til en 12 kilo kettlebell er stort. Det må komme, når jeg er stærkere og forhåbentlig får mere overskud på vejrtrækningen ;)

Kosten kører fortsat med lowcarb og carbtiming, sidstnævnte på træningsdagene. Der har sneget sig lidt flere snacks ind, men det lever jeg med. Det er julemåneden og de fleste af dem er i den sundere og sukkerfrie kategori. Weekenden bød da også på besøg i gluten-land (læs. det var virkelig den croissant og pizza værd), men ikke noget, der fik (de sædvanlige) géner for nattesøvnen, dejligt.

Restitutionen består fortsat af brug af BrainWave-app'en og ekstra nattesøvn.

God træning!

søndag den 7. december 2014

2. søndag i advent | lowcarb æbleskiver


 2. søndag i advent.

Nu er vi i december og julestemningen folder sig for alvor ud hos mig. Ja ja, jeg har været klar og ladet op siden sidst i oktober, så nu nyder jeg december i fulde drag. Masser af lys i den mørke tid, nisser, julekalender og julegodter - what is not to like?

Apropos julegodterne, så er der blevet eksperimenteret med æbleskiver i min nye æbleskivepande (læs: en julegave fra sidste år). Opskriften er endt ud helt uden gluten, laktose og sukker.

lowcarb æbleskiver

gluten-, laktose- & sukkerfri

(ca. 10 stk.)

4 æg - deles
2 tsk Sukrin (evt. mere, hvis du ønsker søde æbleskiver)
1 1/2 dl kokosmælk
4 spsk kokosmel (det fiberrige)
1 tsk bagepulver 
1 tsk fiberHUSK
1/4 - 1/2 tsk stødt kardemomme
revet citronskal af 1/2 øko citron
evt. citronsaft
et nip salt
smør eller kokosolie til stegning

fremgangsmåde:
1) Slå æggene ud og del blommer og hvider i hver sin skål.
2) Pisk hviderne stive og sæt til side.
3) Pisk blommerne med Sukrin.
4) Tilsæt kokosmælk til æggesnapsen og pisk til ensartet.
5) Tilsæt de øvrige ingredienser og rør/ pisk godt sammen.
6) Vend nu forsigtigt de stive æggehvider i dejen med en dejskraber.
7) Varm din æbleskivepande op.
8) Smelt en god klat smør i hullerne og tilsæt dej så hullerne er 2/3 fyldt.
9) Bag æbleskiverne gyldne og gennembagte ved middel varme.



Glædelig 2. søndag i advent!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

fredag den 5. december 2014

fredagskage | bananmuffins med chokolade


En fredag eftermiddag med modne bananer i vindueskarmen indbød til kagebagning. Det er længe siden, jeg sidst har bagt kage, men i dag har vi fået fredagskage. Dejlig sød start på weekenden.

Opskriften her tager udgangspunkt i opskriften på bananmuffins med karameltopping. Jeg har blot udeladt toppingen og tilsat grofthakket mørk chokolade. 

Jeg er vild med den lidt grove struktur på grund af det hjemmemalede mandelmel og meget svampede bid. Desuden kan disse muffins laves helt uden eller med blot lidt sødemiddel. De modne bananer og chokoladen tilfører nemlig masser af sødme i sig selv.

bananmuffins med chokolade

(gluten-, laktose- og sukkerfri)

(8 stk.)

2 modne bananer
50 g smeltet kokosolie
3 æg

100 g hjemmemalet mandelmel
30 g kokosmel (det fiberrige)
1 spsk kokossukker - kan udelades eller fordobles
1 tsk bagepulver
40-50 g mørk chokolade min. 70 %

fremgangsmåde:
1) Blend bananer og kokosolie til ensartet mos med stavblenderen.
2) Pisk æggene i bananmosen.
3) Bland de tørre ingredienser i en skål.
4) Pisk de tørre ingredienser i dejen.
5) Tilsæt til sidst grofthakket chokolade.
6) Fordel dejen i 6-8 muffinforme.
7) Bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 min.

Rigtig god weekend!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

luftige tortilla wraps (gluten- og laktosefri)


Et af de nemme måltider til aftensmad hos os er wraps med fyld a la tøm køleskabet. Forud for denne uge er det virkelig længe siden, jeg har lavet wraps. Til gengæld har jeg smittet en del af familien, særligt de kvindelige medlemmer, med de grønne wraps, så vi har fået det flere gange ude. Her er kæresten heldig, at der ofte er valgmuligheder, så han kan få den traditionelle wrap og spare lidt på alt det grønne.

For at gøre det nemt for mig selv lavede jeg forleden en portion tortilla wraps, som er både gluten- og laktosefrie og som samtidig kunne accepteres af kæresten. Det er win win.

Jeg blev inspireret af Katrine Tuborghs opskrift.  Her har jeg udeladt diverse krydderier og finthakkede grøntsager, men kan det accepteres af dit publikum, så kan der nemt tilsættes begge dele, for at give wrappen mere smag og bid.

luftige wraps

(gluten- og laktosefri)

(5-6 stk.)

5 æg
½ dl danskvand
½ dl mandel- eller kokosmel (det fiberrige)
salt
kokosolie eller smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Blend alle ingredienserne til en ensartet og luftig dej.
2) Smelt en god klat fedtstof på en mellemstor pande.
3) Hæld ca. 1 dl dej på panden og fordel til en stor wrap.
4) Bag wrappen gylden på begge sider - den kan vendes, når oversiden har sat sig.





Velbekomme!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

onsdag den 3. december 2014

3x lowcarb inspiration til morgenmad

Sidst delte jeg lidt inspiration til madpakken på ægte lowcarb manér. Denne gang har jeg taget lidt billeder af min lowcarb morgenmad. Jeg ville gerne vise de mere grønne morgenmadsindslag, men men salatkonto er gået lidt i stå og jeg har haft lyst til de varme morgenmenuer - derfor er denne omgang inspiration mere grå i det ;) Måltidet føles dog stadig mest kompelt med grønt 'on the side', så tilbehøret til pandekagen nedenfor var da også en råkost, som jeg dog ikke lige fik med på billedet. Desuden er det heldigvis nemt at fremtrylle en omgang gnavegrønt, når salatproduktion er gået lidt i stå.

Desuden er jeg i julestemning, så kokosgrøden har for alvor sneget mig ind på mig. Har spist den til morgenmad cirka én gang i ugen den seneste tid - ja, nok den seneste måned. Der er bare et eller andet over varm grød til morgenmad. Jeg kan heller ikke sige mig fri for varme drømme om risengrød, men det er blevet ved drømmen indtil nu. Mon ikke, jeg koger en portion en søndag, så kæresten (der ellers ikke rør mælkeprodukter) kan få en af sine livretter. Spørgsmålet er så bare, om jeg kan lave den lige så god som hans gamle mormor (læs: jep, hans seje og friske mormor er 94 år), der sørgede for, at han fik noget at stå imod med i barndommen.

1.
Røræg med tomater og en rest steg bacon, råkost og lowcarb hørfrøbrød
med ost og sukkerfri marmelade.

 

2.


3.
Kokosgrød med smørklat og rigeligt kanel (læs: ja ja, jeg lever livet farligt)
+ gnavegrønt


Bon Appetit!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

mandag den 1. december 2014

balder uden buler uge 5 | 48.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 5, dag 1 (eftermiddag)

onsdag: fridag

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 5, dag 2 (eftermiddag)

lørdag: fridag

søndag: fridag

Træningen i denne uge har virkelig skiftet karakter. Komplekser er kommet på banen - og dermed en helt ny udfordring. Bestemt ikke noget, der afskrækker mig. Jeg kan godt lide den intense vekslen mellem øvelserne, som bringer pulsen i vejret. Det betyder også, at teknikken virkelig skal være på plads. I denne uge har jeg kørt komplekserne med halv pause efter hver side for at få vejrtrækningen med.
Kendere af programmet vil spotte, at min uge 5 mangler en 3. træningsdag. Den skulle jeg have haft søndag, men noget havde sat sig i ryggen og plagede mig hele lørdagen. Det sidder lige under skulderbladet midt på ryggen i højre side, øv! Fornemmelsen er ikke øm muskel, men irriteret og træt væv. Jeg mistænker min 1-hånds-swing for at være synderen, selv med let vægt (8 kilo). Det er også årsagen til, at jeg i de første uger af programmet skiftede dem ud med 2-hånds-swings, godt nok også med let vægt, 12 kilo. Det kan også godt være, jeg tager dem ind i stedet for fremover. Det må den kommende uge være med til at afgøre.

Kosten passer fortsat lidt sig selv. Det betyder da også at indtaget af grønt kan ligge lidt lavt nogle dage. Jeg føler dog stadig, at jeg har en god og sund hverdagskost. Primært lowcarb med carbtiming. Men der er mere frugt og brøderstatninger ind over også. Jeg er en sucker for madder for tiden. Lowcarb brød med leverpostej eller lækker økologisk spegepølse... Uhm! Ikke det mest proteinrige, men de ryger ind, hvor de kan og en shake bliver også af og til den lette løsning.

Restitutionen består af BrainWave-bølgerne og ekstra søvn. 

God træning!

søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent | dadelkugler med syrligt drys


1. søndag i advent.

Med denne søndag følger anledning til at hygge med stearinlys og lidt søde julegodter.

Det er længe siden, jeg har lavet dadelkugler sidst, da dadlerne har været en tur ude i kulden. De er inde i varmen igen og de ser ikke ud til at genere mit blodsukker væsentligt længere. Fordelen ved disse kugler er også, at de indeholder en god portion fedt, som er med til at forsinke blodsukkerstigningen.

Opskriften kan jeg ikke tage kredit for - den stammer fra Anne - Den omvendte verden's hånd, så i samme åndedrag vil jeg da også gerne opfordre jer til at kigge forbi hos Anne, hvis I ikke allerede kender hendes blog.

dadelkugler med syrligt drys

(15-20 stk.)

10 tørrede dadler uden sten
1 spsk kokosolie
1 håndfuld mandler
1 håndfuld hasselnødder - evt. ristede
2 spsk raw cacaopulver
1 tsk vanillepulver
3 spsk vand

drys
1 spsk alm. kokosmel
1 spsk frysetørret hindbær

fremgangsmåde:
1) Skær dadlerne i mindre stykker.
2) Smelt kokosolien på en pande og steg dadlerne til de bliver blødere og begynder at karamellisere.
3) Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og kør til en ensartet masse. Tilsæt vand efter behov.
4) Sæt evt. dadelmassen på køl en halv times tid, så er det nemmere at trille den til kugler.
5) Blend kokosmel og frysetørrede hindbær sammen til lyserødt drys.
6) Tril dadelmassen i mundrette kugler og vend dem i det syrlige drys.

Inspiration: Den omvendte verden.

tip!
Opbevar kuglerne på køl.


Glædelig 1. søndag i advent!

tirsdag den 25. november 2014

balder uden buler uge 4 | 47.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 4, dag 1 (eftermiddag)

onsdag: BUB uge 4, dag 2 (eftermiddag)

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: fridag

lørdag: BUB uge 4, dag 3 (formiddag)

søndag: BUB uge 4, dag 4 (morgen)

Se lige mig - opdatering på sidste uges træning allerede på en tirsdag ;)
4. uge på 'Balder uden buler' er gennemført for mit vedkommende. Jeg er halvvejs! Og nået til det punkt, hvor træningen skifter karakter. Indrømmet, så var det faktisk det kommende skifte, der fik mig til at se en ende på uge 4.

Træningen med kettlebell har virkelig vundet mig på så mange punkter - og selv om, jeg var lidt sværere at sparke i gang i uge 4, så nyder jeg træningen og den efterfølgende fornemmelse i kroppen.
Jeg har stadig holdt mig til de lange pause (75-90 sek.) og brudt complexerne ned med pause mellem sættene i en runde. Min vejrtrækning er simpelthen for presset til at køre sættene ud i en køre og først holde pause efter endt runde. Men alfa omega er at lytte til kroppen. Det gode er, at jeg dermed sagtens kan se mig selv træne efter programmet ad flere omgange, da der er rig mulighed for forbedring og øget udfordring. Nu tager jeg dog lige min første runde til enden først og så er det jul og deload :)

Kosten nyder jeg også - ikke mindst min carbtiming i forbindelse med træningen. Jeg synes også, mit indtag af proteiner er på vej op. Der er ganske vist mange æg og et supplement af proteinshakes på menuen, men det er fint for mig. Æg er fantastiske, når det halter med aftensmaden og dermed rester til morgenmad og frokost. Mit indtag af grønt er påvirket lidt af udbuddet i supermarkederne, så jeg skal vist snart have kigget på Aarstidernes udvalg igen. Desuden kan drømmer jeg flere flydende grøntsager - og dermed en juicer eller Vitamix'en (læs: måske der var endnu et juleønske der).

Restitutionen har jeg ikke nyt at berette om. Jeg behøver jo ikke sige, at jeg er fan af BrainWave-app'en.

God træning!

søndag den 23. november 2014

3x lowcarb inspiration til madpakken

Når nu det er lidt småt med opskrifterne herinde, tænkte jeg, at I kunne få et kik i min madpakke fra sidste uge. Min frokost på jobbet er ret vigtig for mig, så jeg forsøger at lave lækre madpakker. Det betyder ikke, at der ikke også her sniger sig nemmere løsninger ind. Måske du kan hente inspiration til din egen madpakke i nedenstående. I hvert fald, så får du her tre bud på en low carb frokost, som nemt kan tages med på farten.

1.
Æggemuffins med broccoli og blandet kålsalat med granatæblekerner
og lækker moden avocado


2. 
Low carb pølsehorn, æg og spidskålssalat 
med granatæblekerner & avocado
 

3.
Smilende æg og rødkålssalat med feta



Det er vist ret tydeligt, at jeg pt er glad for æg i madpakken. Der har ikke rigtig været rester fra aftensmad og der er æggene altså nemme som erstatning. De er fulde af gode sager og giver nemt et mættende måltid sammen med grøntsagerne.

Bon Appetit!

torsdag den 20. november 2014

balder uden buler uge 3 | 46.2014

mandag: BUB uge 3, dag 1 (eftermiddag)

tirsdag: fridag

onsdag: BUB uge 3, dag 2 (eftermiddag)

torsdag: fridag - 90 min. yoga (aften)

fredag: BUB uge 3, dag 3 (formiddag)

lørdag: BUB uge 3, dag 4 (morgen)

søndag: fridag - 25 min. gåtur inden frokost/ tom mave (niveau 1 cardio)

Jeg beklager altså, at bloggen nærmest fyldes ud med de her ugentlige træningsopdateringer. Vi spiser stadig god mad herhjemme, men mange gengangere og af og til lette løsninger. Det går altså lidt ud over opskriftsdelen herinde - jeg håber dog, at I hænger på. For kender jeg mig selv ret, så kommer inspiration og energien i køkkenet tilbage, når jeg mindst venter det ;)

Træningen i denne uge har udfordret mig - særligt min kondition. Og nøj, hvor jeg elsker, at styrketræningen med kettlebells også kommer den vej rundt. For jeg får ikke lavet så meget andet træning (til kondien). Anna B hævder, at det ikke er nødvendigt - afhængigt af dit mål, så her lytter jeg til kroppen, hvor den mørke tid stjæler en smule af energien. Det er jo nærmest mørkt, når jeg kommer hjem fra job klokken halvfire. Så selv om jeg nyder hyggestunderne i mørket, så kræver det mere end almindelig overbevisning at lokke mig selv ud på gåben.
Når det er sagt, så har jeg haft en rigtig god træningsuge - min fornemmelse i kroppen kan ikke blive meget bedre. Jeg nyder stadig følelsen af, at jeg gør noget sundt for min krop (og sind) i den mængde der er passende - og ikke overdrevet træning, som tidligere i mit liv.

Kosten arbejder jeg stadig stille og roligt på at løfte et par grader, så der kommer mere protein på menuen. Der er jo altid plads til forbedring, men som nævnt ovenfor, så har jeg en god fornemmelse i kroppen, sådan hele vejen rundt. Derfor lægger jeg heller ikke en masse kræfter i kosten, men spiser en god basiskost og lytter til kroppen.

Restitutionen er status quo. Jeg er stadig stor fan af BrainWave-bølgerne og de er en fast del af aftenrutinen inden jeg rammer drømmeland. Jeg vil gerne blive bedre til at bruge dem i løbet af dagen også. Der er ikke noget andet, som på samme måde kan få mig ned i gear på kort tid. Inden for restitutionsdelen så er jeg fortsat meget glad for min ugentlige yoga.

God træning!

lørdag den 15. november 2014

balder uden buler uge 2 | 45.2014

mandag: fridag

tirsdag: BUB uge 2, dag 1 (eftermiddag)

onsdag: BUB uge 2, dag 2 (eftermiddag)

torsdag: fridag - 25 min. gåtur på 'tom' mave (niveau 1 cardio, eftermiddag)

fredag: BUB uge 2, dag 3 (før frokost)

lørdag: BUB uge 2, dag 4 (morgen)

søndag: fridag

Bedre sent end aldrig - hermed en opdatering på min uge 2 af 'Balder uden buler'-programmet. Otte uger kan være en lang tidshorisont, men nu har jeg allerede gennemført 25 %. Egentlig tænker jeg ikke frem i tiden/ forløbet, men tager en træning ad gangen. Der følger jo typisk en eller flere nye øvelser med, når en ny uge startes op. Derfor er det nemmere og mere overskueligt, at tage en træningsdag ad gangen, hvis du spørger mig.

Træningen har i denne uge fået en nyk opad, synes jeg. Den nye øvelse i denne uge var 'Renegade Walkouts'. Jeg synes, den fungerede ret okay for mig, men jeg kan mærke, at jeg skal være opmærksom på at holde spændet i kroppen under mine walkouts, så jeg ikke kommer til at hænge.
Igen er det træningspas med runder, som får min puls i vejret - derfor kører jeg fortsat med 90 sek. pause mellem runderne, så kroppen når at falde til ro inden næste eksplosion.
Opvarmningsflowet i denne uge har været en smule længere end i uge 1, så træningerne bliver lidt længere. Her kan jeg godt til tider savne de 15 min. over and out. På den anden side, så føles det jo godt at starte blidt op og aktivere musklerne inden den tungere træning med vægt. Jeg har dog overvejet at køre styrketræningspassene 4x15 min. i stedet for variationen fra 10-20 min.

Kosten halter altså lidt. Jeg er stadig sulten som en hest, men proteinindtaget har ikke været for godt. Heldigvis har jeg en god shake eller to at supplere med. Der er plads til forbedring, men jeg glæder mig over, at jeg holder ved grøntsagerne og der er luget ret godt ud i diverse snacks.

Restitutionen i denne uge hænger meget sammen med kosten. Den har nemlig haltet flere dage i ugen og det påvirker mine kostvalg meget. Er jeg træt og tung i hovedet, så trækker carbs altså mere end proteiner. Den faktor taget i betragtning, så synes jeg faktisk, jeg har haft en helt okay uge 2.

God træning!

torsdag den 6. november 2014

balder uden buler uge 1 | 44.2014

Her midt på ugen må det være tid til at lave den der forsinkede opdatering på min første uge med Anna Bogdanovas 'Balder uden buler' (BUB).

min tilgang

Jeg investerede i programmet en gang i sommer, men følte ikke helt, det var så håndgribeligt som ´Skyhøj forbrænding´ i bogform. BUB er et online-program. Det tog mig noget tid at finde hoved og hale i programmet, og der er stadig mange 'veje' jeg ikke har udforsket. Jeg har valgt at fokusere på træningsdelen. BUB indeholder desuden 4 forskellige kostmodeller alt efter dine mål, men her synes jeg, der kommer lidt for mange 'regler' for kosten. Jeg har valgt at føre kosten fra Skyhøj forbrænding videre. Jeg vil gerne rette den lidt mere stringent ind efter type 4 - kan ikke helt spotte, om jeg nærmer mig type 3. I hvert fald så trives jeg med kombinationen af lowcarb og carbtimining. Sidstnævnte i forbindelse med min træning.

træning uge 1

Største forandring fra Skyhøj forbrænding er, at der i BUB-programmet lægges stor vægt på opvarmning inden den egentlige styrketræning. Faktisk er opvarmningen af samme varighed som den tungere del. Det kræver lige lidt mental tilvænning hos mig, at træningen ikke er klaret på 15-20 min., men gerne tager 30 min. Egentlig er det jo rart, at komme stille og roligt ind i træningen og de øvelser, som er i opvarmningen er virkelig med til at vække kroppen, hvilket jo er hele pointen.

I øvrigt en pointe, jeg fik understreget ved en workshop med Anna B herself i lørdags. En stor del af workshoppen, der var rettet mod begyndere/ letøvede, bestod i opvarmningsøvelser for at vække kroppen. Desuden fik jeg godkendt min udførelse af de grundlæggende øvelser (Press, Squat, Swings, Clean) inden for kettlebell-træningen. Jeg blev bekræftiget i, at den form for træning er den rigtige for mig og der blev sat flere ord på i foredraget efter workshoppen. Anna B er en meget nede på jorden inspiration og det tiltaler mig. Efter mange år med træning i fitnesscentret, hvor jeg vist mest har brudt kroppen ned, frem for at bygge den op, så er det virkelig rart at finde en træningsform, der styrker og giver energi.

Tilbage til min første uge med træningen, så er øvelserne i styrkedelen heldigvis velkendte for mig - der forekom enkelte små variationer over øvelserne fra Skyhøj forbrænding. Det var rigtig rart at få kettlebells tilbage i træningen, men hold nu op, det var hårdt de første dage. Jeg har ikke haft udpræget doms - ud over efter den 3 timers workshop, som udgjorde den ene træningsdag i min uge 1. Jeg blev især presset på konditionen, synes jeg. Det skyldes nok mest, at programmet udføres i runder af forskellige øvelser. Jeg holdte pauser på 90 sek. mellem runderne og er startet ud med lidt lettere vægt (læs: 8/12 kilo). Jeg er ret sikker på, at når øvelserne sidder, så kommer min gule 16 kilo kettlebell igen med i træningen.

kosten uge 1

Første uge er gået med fokus på at luge ud i snacks - det er gået ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg fungerer godt på tre hovedmåltider og mit eftertræningsmåltid (læs: havregrød ftw), hvis jeg vel at mærke får spist nok til hovedmåltiderne. Jeg spiser stadig godt med grønt - kan ikke undvære det, men det kræver noget forberedelse og jeg bliver nemt hængende i de samme salater.
Jeg forsøgte mig igen med et stivelsesholdigt festmåltid efter maden lørdag aften, hvor kroppen var flad oven på en hel dag med workshop og foredrag. Det endte dog med at stjæle min nattesøvn igen. Jeg må prøve mig frem med de festmåltider.

BUB uge 2 er skudt i gang - opdatering kommer senere.

God træning!

tirsdag den 4. november 2014

lakridsgrød med hindbær & honning



Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at få grød til mit trænings-/eftertræningsmåltid. Grøden bliver varieret med forskellige smagstilsætninger og lige nu er jeg særligt glad for denne med lakrids & hindbær, som alle dage har været en god smagskombination. Og når der nu er tale om en genopfyldning af glykogendepoterne i musklerne topper jeg den gerne med lidt god honning. Sådan en portion er den rene slikskål, hvis du spørger mig.

Grød-måltidet er i den grad blevet en del af min gode fornemmelse i kroppen efter træning. Jeg supplerer desuden med en proteinshake.

lakridsgrød med hindbær & honning

(1 port.)

30-40 g glutenfri havregryn
1½-2 dl vand
1 strøget tsk rålakridspulver
salt
1 æggehvide (kan udelades)

topping
1 tsk honning
frysetørret hindbær

fremgangsmåde:
1) Kom havregryn, lakrids og vand i en lille kasserolle.
2) Varm grøden op under omrøring.
3) Tilsæt salt og evt. æggehvide, når grøden tykner.
4) Kom grøden i en skål og top med honning og hindbær - servér straks.





...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

fredag den 31. oktober 2014

bundløs tærte med kylling & broccoli (lowcarb og mejerfri)


Så er mørket for alvor kommet og lægger sin som en skygge over billederne her på bloggen. Når det så er sagt, så elsker jeg den mørke tid med masser af hygge og stearinlys. For en tid må I derfor leve med billeder taget i skæret af kunstigt lys. I hvert fald vil jeg gerne forsøge at bringe opskriftdelen tilbage på bloggen - den har svigtet lidt den seneste tid. Min kreativitet i køkkenet svigter i perioder, så der dykker jeg selv ned i arkivet herinde og laver gamle kendinge. Her ligger det kreative så oftest i, at erstatte eventuelle mælkeprodukter.

Tirsdag aften skulle aftensmaden være noget med æg, da vi lige havde fået ny forsygning fra vores ægge-pusher og kød-lageret i fryseren udtyndes efterhånden. Desuden var indholdet af grøntskuffen lidt svigtende - skulle jo også have salat. Heldigvis har vi altid frossen økologisk broccoli på frost - og i denne ret, vil jeg påstå, at det ikke gør den store forskel. I hvert fald så brugte jeg en pose frossen broccoli, men du kan sagtens erstatte med et frisk - hvis du skulle være så heldig, at nogen (tsk tsk...) har fyldt din grøntsagsskuffe.

Valget faldt på en bundløs tærte - eller bagt æggekage om man vil. Det er virkelig nem hverdagsmad. Bare i fadet med ingredienserne og så kan der laves tilbehør, mens den bundløs tærte hygger sig i ovnen.

Denne ret er måske ikke lige en fredagsret, men en nem hverdagsret til næste uges madplan eller som backup, når madplanen svigter ;) God weekend.

bundløs tærte med kylling & broccoli

(2 pers. aftensmad + madpakke)

250 g kyllingefileter
500 g broccolibuketter, frisk eller frossen
50 g chorizo i små tern (kan udelades)
½ tsk paprika
salt+ peber

æggemasse
6-7 æg
2 dl fuldfed kokosmælk
½-1 tsk paprika
salt+peber

fremgangsmåde:
1) Skær kyllingfileterne i små tern og brun dem på en pande med lidt paprika, salt og peber.
2) Kom kyllingeternene i bunden af et ovnfast fad.
3) Fordel broccolibuketterne ovenpå kyllingen.
4) Rist evt. små tern af chorizo og fordel dem ovenpå broccolien.
5) Pisk æg, kokosmælk og krydderier godt sammen i en skål.
6) Hæld æggemassen over fyldet.
7) Bag tærten ved 200 grader varmluft i ca. 30 min. - mærk efter, om æggemassen har sat sig i midten.

tip!
Bliver tærten meget mørk i overfalden kan du med fordel lægge et stykke staniol over undervejs


Velbekomme!

onsdag den 29. oktober 2014

varm kakao helt uden mælk & sukker


Grå mandag med træthed på energikontoen indbød til en stor kop varm kakao hos mig. 

Jeg skal være den første til at indrømme, at varm kakao kalder på flødeskum, men eftersom jeg holder lav profil med mælkeprodukterne måtte der laves kakao uden fløde.

Denne kakao lavet på kokosmælk er virkelig velsmagende og det betyder jo ikke, at en god klat flødeskum på toppen ikke ville klæde den ;)

varm kakao (laktose- og sukkerfri)

(1 stort glas)

1 spsk god kacaopulver - jeg foretrækker den rå fra The Chocolate Factory.
et drys vanillepulver
et nip salt
2 dl kogende vand
1 spsk kokosolie

fremgangsmåde:
1) Kom kacaopulver, vanillepulver og salt i blenderglasset til din stavblender.
2) Varm evt. kokosmælken en smule, inden den tilsættes sammen med det kogende vand.
3) Kom kokosolien i.
4) Blend nu din kakao til den er ensartet og letskumnende på toppen.
5) Hæld kakaoen i et stort glas og nyd straks.



...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

mandag den 27. oktober 2014

min træning uge 43 | deload

mandag
fridag

tirsdag
15 min. øvelser   SF uge 2, dag 4 (360 graders frem for power-vejrtrækning). 1 3/4 runde (eftermiddag)

onsdag
15 min. øvelser   SF uge 2, dag 5 (360 graders frem for power-vejrtrækning). 1 3/4 runde (eftermiddag)

torsdag
90 min yoga

fredag
fridag

lørdag
15 min. opvarmning   Theta Meditation på BrainWave-app'en
15 min. øvelser   SF uge 2, dag 4 (360 graders frem for power-vejrtrækning). 1 3/4 runde (morgen)

søndag
15 min. opvarmning   Morning Meditation på BrainWave-app'en
15 min. øvelser    SF uge 2, dag 5 (360 graders frem for power-vejrtrækning). 1 3/4 runde (morgen)

Træning. Endnu en deload-uge er gået hos mig. Deload med træningerne fra uge 2 i Skyhøj Forbrænding føles godt, men jeg er også ved at være klar til træning med kettlebells igen. Småskavankerne er i bedring, det er faktisk kun den forstuvede fod, som fortsat bider lidt fra sig.
Denne uge vil jeg derfor kaste mig ud i første uge på Balder uden Buler (BuB), som I nok skal komme til at høre meget mere om. Lige nu har rigeligt i, at sætte mig ind i programmet, der er et onlineprogram, som jeg har købt adgang til. BUB er ligeledes lavet af Anna Bogdanova, som jeg har været glad for 'at have i hånden' under træningen med Skyhøj Forbrænding.
Jeg ville gerne have haft mere frisk luft og gåture på programmet, men eftermiddagene går nemt med andre gøremål hos mig - jeg tager intentionerne med mig ind i denne uge.

Kosten har 'passet sig selv'. Det store indtag af grønt er blevet en selvfølge. Proteinindtaget kan svigte lidt, når kosten bliver mere lyst-præget, men jeg synes nu alligevel, at jeg holder godt fast i en håndfuld protein til hovedmåltiderne og mit eftertræningsmåltid. I eftertræningsmåltiden har jeg også fået mine kulhydrater, carbtimning, da det ganske enkelt gør det nemmere for mig, at gå uden om søde sager eller erstatninger.
Jeg satser lidt på, at træning med nyt program, kan motivere mig til at at holde igen med de mange snacks og at placeringen af kulhydrater igen bliver sat lidt i system. I hvert fald, så er jeg træt af, at få forstyrret min nattesøvn pga. indtag af stivelse sidst på dagen.

Restitutionen har jeg ikke meget nyt at berette om. Jeg bruger BrainWave-app'en dagligt og oplever øjeblikkelig ro med bølgerne i ørene. Desuden så er jeg vild med min ugentlige yoga. Her svinger det dog meget, om kroppen er med på de mere krævende/ udfordrende øvelser eller ej, men jeg vælger at lytte og acceptere i stedet for at presse mig selv. Jeg er bare vild med yogaen pga. dens evne til at bringe ro på og kontakt til kroppen.

God træning!