søndag den 17. maj 2015

søndagsforberedelser hos den gravide madblogger


For nogen tid siden spurgte en sød læser efter et indlæg om mine køkkenforberedelser til en ny uge. Jeg må dog være ærlig at indrømme, at den indsats har været svingende den seneste tid. 
Ikke desto mindre står jeg nu overfor min sidste arbejdsuge forud for barselslivet, der dog lige indledes med en uges ferie. 

Da ugen bare glider SÅ meget nemmere med backup på køl og/ eller frost, fik jeg i dag produceret:
 
palæostykker med chokolade
 
 
 

Alle 4 skønne og mættende favoritter i mit køkken - opskrifter jeg ofte vender tilbage til.

De holder sig godt på køl - og jeg smider gerne kyllingedeller og palæostykkerne på frost, så kan de tages op efter behov.

God søndag aften ;)

fredag den 15. maj 2015

quinoadeller med sød kartoffel


I dag holder jeg fri fra jobbet og er oveni købet alene hjemme, så morgenen er startet med skøn gravidyoga hjemme i stuen, god tid i badet og en skøn morgenmad. Det må siges at være en dejlig forsmag på barslen, som heldigvis nærmer sig. Jeg skal blot arbejde en uge mere og holder derefter en uges ferie op til mine 4 ugers barsel. Nøj, jeg glæder mig! 
 
Den stille start på dagen kan jo passende fortsættes ved tasterne og deling af en favoritopskrift herhjemme. Opskriften stammer fra Marias lækre blog - hun er den ultimative grøntsagspassionist, så mens jeg/ vi glæder os til hendes første kogebog, så vil jeg gerne dele en af hendes grønne opskrifter med jer.

 

quinoadeller med sød kartoffel

(12-16 stk.)
 
400 g kogt quinoa (ca. 2 dl ukogt)
200 g sød kartoffel (rå vægt)
2 æg
1 tsk fennikelfrø
2 tsk loppefrøskaller
salt+peber
 
fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Rens og skær sød kartoffel i tern, ryst dem med i en pose med lidt olivenolie og salt - fordel på en bageplade beklædt med bagepapir.
3) Bag kartoffelternene møre i ovnen ca. 20 min.
4) Blend de søde kartofler med æg og krydderier - jeg bruger blot stavblenderen.
5) Rør kartoffelpuréen i de kogte quinoa sammen med loppefrøskallerne. Lad farsen hvile 10-15 min.
6) Form farsen til små deller og sæt på en bageplade beklædt med bagepapir.
7) Bag quinoadellerne sprøde ved 200 grader i ca. 30 min.
 
Inspiration: vanløseblues.




Velbekomme!

mandag den 11. maj 2015

min træning uge 19.2015 | fedtforbrænding uge 2

mandag: hviledag

tirsdag: træningsdag 1
7 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. kompleks/ cirkel x4 runder  + PowerPlanke x3 runder
Kompleks: Push Press 3 reps. H/V, Goblet Squat 6 reps., Swings 10 reps. (12 kg). 90 sek. pause (morgen)

onsdag: hviledag
25 min. yoga for gravide (video på min-mave.dk) (eftermiddag)

torsdag: træningsdag 2
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
12 min. Swings 'by the minute' (12 kg) + PowerPlanke x3 runder
(eftermiddag)

fredag: hviledag
30 min. gåtur

lørdag: træningsdag 3
12 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. kompleks/ cirkel x4 runder  + PowerPlanke x3 runder
Kompleks: Push Press 3 reps. H/V, Goblet Squat 6 reps., Goodmornings 6 reps. (12 kg). 90 sek. pause (morgen)

søndag: træningsdag 4
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
10 min. Swings 'by the minute' (12 kg) (morgen)

Træningen for endnu en uge er gået. Det blev så også ugen, hvor jeg måtte have gang i nedskalering. Jeg har den seneste uge haft lidt problemer med træthed/ let smerte i højre siden af lænden/ nedre ryg. Mistanken er kastet efter swings, men graviditen har også noget at sige. Det er klart, at jeg efterhånden nemmere bliver træt i kroppen og det er min højre side; lænd, balde, ryg, der er det første sted, som viser træthed i denne tid. Derfor blev mine 'swings-dag' en smule kortere og jeg nedskalerede desuden til goodmornings i mit kompleks på 3. træningsdag, for ikke at provokere lænd/ ryg yderligere. Nu må vi se, hvordan den kommende uge forløber, men jeg er ikke bleg for at fjerne de swings helt, hvis det er dem, som kroppen ikke kan være med til længere. Når det er sagt angående træningen, så kan jeg også mærke, at en hel dag på kontorstolen ikke er fordrende. Heldigvis kan antallet af arbejdsdag før min barsel nu tælles på to hænder :)

Kosten har jeg ikke meget nyt at berette om.

Restitutionen er guld værd. Der er kommet varmepude og yoga på programmet til afslapning og smidighed i kroppen. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at holde fat i den rytme resten af graviditeten.

God træning!

mandag den 4. maj 2015

min træning uge 18.2015 | fedtforbrænding uge 1

mandag: træningsdag 1
6 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. compleks: Push Press 3 reps. H/V - Goblet Squat 6 reps. - Swings 10 reps.(12 kg). 4 runder. 90 sek. pause + 3 runder Power Planke (eftermiddag)

tirsdag: træningsdag 2
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
10 min. Swings 'by the minute' (12 kg) (eftermiddag)

onsdag: hviledag
30 min. gåtur

torsdag: hviledag
25 min. yoga for gravide-session hjemme - jeg brugte denne guidede video på min-mave.dk. (eftermiddag)

fredag: træningsdag 3
9 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. compleks: Push Press 3 reps. H/V - Goblet Squat 6 reps. - Swings 10 reps.(12 kg). 4 runder. 90 sek. pause + 3 runder Power Planke (morgen)

lørdag: træningsdag 4
7 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Swings 'by the minute' (12 kg) (morgen)

søndag: hviledag
25 min. yoga for gravide-session hjemme (morgen)
45 min gåtur med ham den lækre (eftermiddag)

Træningen med kettlebell er tilbage efter en uges deload - dejligt. Jeg ville gerne have været lidt mere kreativ med fedtforbrændingsprogrammet for de næste 4 uger, men her i uge 1 er jeg lagt ud med at følge uge 7 i skyhøj forbrænding. Derfra må vi se, om programmet udvikler sig over de næste tre uger, jeg har min tvivl. Graviditetens ekstra kilo og den voksende mave man mærkes, så det der med store udfordringer må jeg nok gemme til på den anden side af graviditet og fødsel. Når det så er sagt, så synes jeg, det er alt for skønt at kunne træne stadigvæk. Det vil jeg gøre mit for at holde ved så længe som muligt.
Ugen der er gået er har også budt på hjemme-yoga. Det fungerede faktisk fortrinligt at følge den guidede video, som jeg har linket til ovenfor. Det giver bare en skøn følelse i kroppen at blive rørt på den måde, som yogaen gør.

Kosten er der ikke meget at sige om. Jeg har oppet mig lidt angående aftensmaden og får lavet nogle gode madpakker. Sidstnævnte vil jeg gerne holde fast i de sidste uger på jobbet.

Restitution er stadig meget vigtig for mig - og jeg laver gerne vejrtrækningsøvelser og lytter til hjernebølger dagligt. Desuden gør det jo heller ikke noget med gåture og yoga, der kan give ro sindet.

God træning!

søndag den 3. maj 2015

min træning uge 17.2015 | deload

mandag: 1 time gå-/ shoppingtur (eftermiddag)

tirsdag: 30 min. gåtur
10 min. øvelser og udstrækning for gravide (eftermiddag)

onsdag: 15 min. øvelser og udstrækning for gravide (morgen)
30 min. gåtur (eftermiddag)

torsdag: 90 min. yoga for gravide (eftermiddag)

fredag: 30 min. gåtur (eftermiddag)

lørdag: 15 min. øvelser og udstrækning for gravide (formiddag)

søndag: 30 min. gåtur med kæresten
10 min. øvelser og udstrækning for gravide (eftermiddag)

Træningen i den forgangne uge bød på øvelser og udstrækning samt gåture. Dejligt med en uge med rolig træning. Det var lige hvad min krop havde brug for. Det passede desuden perfekt med, at ugen bød på flere andre praktiske gøremål, som ville have forhindret træning. Heldig har man jo lov at være en gang imellem. Deload efter fire ugers træning var i hvert fald helt perfekt i denne omgang.

Kosten fik også lidt mere frie tøjler, men den gode sunde basiskost holder jeg fast i. Der kom gode salater med i madpakken og jeg fik gensyn med de lækre kyllingedeller - perfekt til madpakken.

Restitutionen fik øget fokus med den rolige træning og flere gåture - dejligt.

God træning!

lørdag den 2. maj 2015

læsetips #4: sund balance & saft


Foråret er kommet over os - og det betyder masser af lækre bogudgivelser. Læse- og inspirationslisten herhjemme er i hvert fald vokset betydeligt i løbet af den seneste måned - og senest har jeg læst disse to. Julie Berthelsens 'Sund balance' og Sarah Cadjis 'Saft. Rene grønne vitaminer'. Sidstnævnte har i den grad prikket til mit 'behov' for en juicer her i husholdningen. Kan man måske ønske barselsgaver til sig selv, som kommende mor? tsk tsk...


Julie Berthelsen, Sund balance

Lindhardt & Ringhof. 20. april 2015
Julie Berthelsen, som de fleste af os kender fra Popstars, har begået en bog om hendes egen kamp mod vægten. En 'kamp' der især blev tydelig efter en graviditet, som gav ekstra kilo på sidebenene - der ikke længere var helt så nemme at komme af med.
Julie skildrer dilemmaet mellem at være madglad livsnyder og ønsket om at være i form og balance helt ud fra sit eget perspektiv. Der er altså ikke tale om nogen ekspertviden eller ernæringsteori. Derimod en personlig og letlæselig bog om, hvordan hun har fundet sin sunde balance og derudfra gerne vil give sine bedste tips videre til læserne.
Jeg er ret sikker på, at mange kvinder inklusiv undertegnede, kan se sig selv i Julies dilemma. Og jeg kunne ikke være mere enig i, at det gælder om at finde sin egen sunde balance - for det er kun din egen vej, som holder i længden. Når det er sagt, så giver jeg ikke meget for den skudsikre lynkur sidst i bogen, hvor Julie hævder, at du kan smide 5 kilo på få uger ved hjælp af de fedt- og kulhydratfattige opskrifter. Jeg ved godt, hvad min krop ville kvittere med, hvis jeg udsatte den for den cocktail sammensat med en ugentlig 'spis, hvad du har lyst til'-dag. Personligt har jeg levet alt for meget i on- og off-perioder, som også er en del af Julies hektiske musik-liv, men det er for mig ikke en sund balance.
Læs bogen som inspiration til at finde din egen sunde balance - eller blot for at få fornemmelsen af, at du måske er som kvinder er flest - vi bruger meget tankevirksomhed på m-a-d.


Sarah Cadji, Saft. Rene grønne vitaminer

Politikens Forlag. 20. april 2015
Sarah Cadjis bog er et stykker lækker og grøn inspiration til safter, shots, juicer og smoothies på base af grøntsager. Bogen indledes med Cadjis egen tilgang til de grønne safter, der opstod grundet udbrændthed og sygdom, hvor lægerne blot ville fylde hende med mere medicin. De rå safter gav hende 'balance' og blev et sundt tilvalg, der var kommet for at blive.
Med kapitlet, 'Saftpresningens ABC' er du godt guidet ud i de grønne safter m.m. Og derudover indeholder bogen 50 lækre opskrifter inddelt i morgenmad, frokost og aftenmadsmad, da vores kroppe ifølge forfatteren har gavn af forskellige safter på forskellige tider af døgnet. Desuden er der safter med bestemte mål i sigte, shots til fx betændelsesbekæmpelse, smoothies og opskrift på hjemmelavet nøddemælk.
Bogens store plus er i mine øjne ingrediens- og ordlisterne samt de små noter til saftens indhold og virkning ved hver enkelt opskrift. Ikke at forglemme de lækre billeder, der er mere end halvdelen af en opskriftsbog i min optik.
Ønsket om en juicer er i den grad rykket til toppen af min ønskeliste

God læselyst!


Tak!
til Lindhart & Ringhof samt Politikens forlag for sponsorat af de to bøger. Omtalen i dette indlæg er dog 100 % udtryk for min egen holdning til bøgerne.