mandag den 31. december 2012

status 2012 & ønsker 2013

Godt Nytår = Flot NytHår! Ej, spøg til side. Et nyt år venter lige rundt om hjørnet og ja, jeg kunne godt bruge en ny frisure, men jeg vil i stedet benytte lejligheden til at se lidt på mit år 2012.

Ved sidste årsskifte delte jeg lidt tanker/ ønsker for 2012 med jer herinde og dem skal I da ikke snydes for lidt opfølgning på.

farvel til korn & sodavand
Det jeg husker bedst fra året er klart mit skifte til LCHF-kost. Jeg tog udfordringen op fra Jane og kornet røg i første omgang ud en uge. Siden april er det blevet til mange uger og jeg har det rigtig godt med LCHF-kosten, så den fortsættes ind i 2013. Sammen med kornet røg også sodavand helt ud. Det var et af mine ønsker for 2012. Danskvand nyder jeg stadig ofte, men mit ellers 'store' forbrug af aspartam er røget ud og kommer ikke tilbage.

ny kost og dens positive konsekvenser
Som følge af min nye kost har jeg fået en bedre kontakt til mig selv. Her spiller sukker og udelukkelsen af det en stor rolle. Jeg er meget sensitiv over for det hvide stads, som jeg stadig flirter med i perioder. Dog kender jeg nu mine 'lus på gangen' og min krops signaler er stærkere og den beder om mere 'Real Foods', som giver mig den bedste følelse og kontakt med mig selv, som jeg ikke ville have troet, hvis du havde sagt det til mig for et år siden. Trods al den lækre sunde mad, så er det ikke helt lykkedes mig at få fedtprocenten ned under de 25 % i 2012, men de seneste tre måneders vægttab på  ca. 6 kilo har fået mig meget tæt på (læs: seneste måling viste 26,3 % her i december-måned ved opfølgningen hos Frede). Derfor tillader jeg alligevel at klappe mig selv på skulderen. Jeg når det helt sikkert i 2013.

træning
Min træning har ligesom min kost udviklet sig i 2012. Øget bevidsthed på mig selv og sundere psyke er altså også et plus i træningscentret. Desuden har jeg fået en øget lyst til at presse mig selv - meget apropos mit ønske om at udfordre mig selv - den sti vil jeg helt sikkert fortsætte ned ad i 2013. Jeg kan mere end jeg tror! So toned body - here I come!

mental sundhed
Jeg er stadig en meget eftertænksom person, som er afhængig på tryghed (grænserne herfor skubber jeg dog til). Min øget kontakt til 'mig' - indsigt i og kontakt til mig selv har åbnet mig mere op, hvilket jeg også håber skinner igennem herinde. Min sociale side halter stadig, men på den anden side, har jeg ikke lyst til at fremtvinge noget, der måske ikke ligger til min person. Den psykiske proces, som i 2012 fik et ordentligt skub med BodySDS fortsætter jeg helt sikkert også i 2013. Selvudvikling er kommet for at blive - i hvert fald hos mig.

tøj - udstråling - smil :-)
Den feminine tøjstil lader også vente lidt på sig, men jeg kom da i en kjole (læs: som nu er mindst et nummer for stor), da jeg skulle til mit første bryllup i august måned. Lysten til nyt tøj og at gøre noget ud af sig selv har altid haft en hvis sammenhæng med mit velbefindende, så det går den rigtige vej og de store smil til spejlbilledet bliver flere og flere. De fleste smil starter med et smil - er det ikke sådan
Flere smil - flere grin er det blevet til. Ønsket om at de vokser, bliver stærkere og formerer sig, tager jeg også med mig ind i 2013.

TAK
Ingen status på året uden en stor tanke på bloggen og dermed en kæmpe TAK til alle jer, som læser med derude bag skærmen. Jeg elsker at dele mine opskrifter og tanker om alt mellem himmel og jord med jer og selv om det mest omhandler sundhed, er der plads til alt. Kan jeg måske inspirere dig til også at skære ned på sukkeret og kornet, så er mit budskab gået godt igennem. Intet skal være forbud (læs: det fungerer alligevel ikke på den lange bane), men tilvalg frem for fravalg. Jeg vil da også gerne opfordre dig til at give kroppen en pause fra de fødevarer, som du måske mistænker for at have negative effekter på din krop - mærk de eventuelle forandringerne og alle de positive konsekvenser, som jeg selv oplever ved at have vinket farvel til kornet i 2012. Du ønskes alt det bedste for et 2013 fuld af sundhed, velvære og SMIL. Jeg håber, du fortsat vil følge med herinde, for uden dig ville bloggen ikke være det samme. TAK.

Rigtig glædeligt år 2013.
Godt Nytår!

årets sidste weekend i madbilleder

luksusmorgenmad - valnøddebrød med min nye yndlingsmarmelade 
sødet med æblekoncentrat og manchego
(morgenmad, lørdag)

+ 1 stk. medjool dadel til dessert
(frokost, lørdag)

to gode 'venner', som jeg har set lidt for meget til - chokolade & peanutbutter
(eftermiddag, lørdag)

endnu en luksusmorgenmad - LCHF-vaffel med blåbærmarmelade 
og lidt sukkererstatning
(morgenmad, søndag)

(frokost, søndag)

raw chiachokogrød med lidt optøede hindbær på toppen
(aftensmad, søndag)

lunken citronvand
(aften, søndag)

Hermed lidt billeder fra min mad i weekenden. Den opmærksomme læser vil bemærke, at aftensmaden fra lørdag ikke er foreviget. Den stod nemlig på mexicansk take away hos min bror, hvor kæresten havde sat lamper op hele eftermiddagen. Det var virkeligt lækkert og nemt, men puha kroppen cravede mere 'ren' mad, da jeg vågnede søndag, så ud med stivelse og ind med grøntsager. Søndag aften havde jeg bare slet ikke lyst til aftensmad i traditionel form. Det blev derfor til en gang morgenmad som aftensmad - det var næsten som at nøjes med dessert. Jeg supplerede dog med en proteinshake, som jeg også benytter mig af i forbindelse med min styrketræning.

Med årets sidste weekend og i dag årets sidste dag, synger juleferien også på sidste vers, så nu er det tilbage til rutinerne og jeg vil igen tage mit fokus på det grønne op - så er det jo dejligt, at der er flyttet to nye gadgets ind i køkkenet...


Jeg skal nok introducere jer for lækre opskrifter med brug af disse to i en nærmeste fremtid. Madlavningen trænger i det hele taget til ny inspiration og opskrifter herhjemme, hvor den længe har stået på de gode og afprøvede opskrifter. Men så er det jo godt, at alle I bloggere derude inspirerer til ny og spændende madlavning. Jeg ser i hvert fald frem til at forsætte min blogging i 2013.

Godt Nytår!

ugens træning #31

mandag: træningsfri

tirsdag: 5 + 15 min. cardio. 50 min. styrketræning af skulder/ mave i selskab med kæresten

onsdag: 5 + 10 min. cardio. 60 min. styrketræning af ryg/ triceps i selskab med kæresten

torsdag: træningsfri

fredag: 5 + 15 min. cardio. 60 min. styrketræning af bryst/ biceps/ mave i selskab med kæresten

lørdag: 5 + 10 min. cardio. 75 min. styrketræning af ben i selskab med kæresten & brormand

søndag: 10 min. cardio. 60 min. Step ELITE. 10 min. styrketræning af mave i kabel/ på gulv

Hos mig har juleferien været lig med mere tid til træning i centret. Det er blevet til nogle gode styrketræningspas på 5 ud af ugens 7 dage. Det kan jeg kun være tilfreds med, men det har også været tiltrængt at blive rørt lidt indimellem alle julegodterne. Det er faktisk lidt skidt, at der endnu ikke er tømt ud i skabene... hmm! Søndagen bar præg af behov for 'ren' mad (pictures are coming up...).
I dag er årets sidste dag og det skal nok lige fejres med lidt af godterne i gemmerne, men der venter jo et helt nyt år på den anden side ;-) Utroligt nok lykkedes det, at gå i minus på vægten i løbet af den seneste juleuge ;-) Søndagens behov for 'udrensning' var vist en god hjælp her...
Jeg er klar på en ny og hård træningsuge - ja, faktisk et nyt træningsår, hvor jeg er sikker på, at jeg vil rykke mig yderligere og opnå den sunde og tonede krop, som jeg altid har set som umulig. Ja - det kræver en del arbejde på det mentale plan at komme dertil.

God træning!

NB! Ugens vægtændring: -0,3 kg

fredag den 28. december 2012

æggetortillas uden korn og mælk


Mexicansk mad, pandekager med fyld,  mad i ruller/ wraps/ pandekager/ tortillas - you name it. Disse tortillas kan anvendes på mange måde. Herhjemme blev de brugt som tortillas til en gang mexicansk krydret kylling - Uhm! De er nemme at lave og tilmed mælkefri, så opskriften får du lige her.

æggetortillas uden korn & mælk
(5-6 stk.)

4 æg
1½ dl kokosmælk
3-4 måleskeer HUSK (den grønne)
1 lille tsk paprika
1 tsk urtesalt
kokosolie/ smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Pisk alle ingredienserne sammen - tilsæt HUSK tilsidst.
2) Lad dejen hvile 10-15 min.
3) Varm olie/ smør op på en middelstørrelse pande.
4) Bag til overfladen er stivnet helt og tortilla'en kan vendes.

Velbekomme!

torsdag den 27. december 2012

glimt af min jul 2012

 nøddeklumper med smag af kanel/ lakrids = jul

en god portion af den hjemmelavede konfekt blev sendt med kæresten nordpå

 de lækre 'søde' sager, som var supplement til det traditionelle slikfad hos mine forældre

to gange rødkålssalat til menuen juleaften


skønne køkkengadgets i julegave til madbloggeren = mig ;-)

flere lækre gaver til køkkenet (læs: som der ikke er plads til) - opbevaring i glas fra HWL

Tatjanas skønne kogebog til min lille samling og endda med en dejlig hilsen

gaver til den aktive blogger = mig og lækre bukser til afslapning efterfølgende ;-)

og lidt til den feminine side - jeg er vild med alt med stjerneprint(!)

Her var der lige nogle glimt af julen hos mig... som nu er ovre. Jeg har haft nogle hyggelige dage i familiens skød og juleaften var gaverig begivenhed, som det vist også fremgår af billederne. Nu er det udfordringen at få dem på plads i det lille hjem ;-)
Håber, du også er kommet godt igennem julen og nu venter nytåret jo lige om hjørnet...

onsdag den 26. december 2012

raw chiachokogrød vol. II


Siden jeg lavede chiachokogrød første gang har jeg tænkt, at den skulle afprøves igen. Det måtte kunne lade sig gøre at proppe noget mere mæthed i grøden. Jeg lavede den derfor forleden morgen med avocado og bare lidt banan, for at få den søde smag frem. Derudover blev toppingen ' de røde diamanter' = granatæblekerner, som bare smager fantastisk og er fyldt med gode sager.

raw chiachokogrød med avocado
(1 pers.)

1 stor spsk chiafrø
1 tsk lecithin granulat (kan udelades)
1 lille avocado
½ banan som sødning (kan udelades)
1 spsk raw kakaopulver
et drys vanillepulver
et drys kanel
1 spsk hampefrø
2 spsk granatæblekerner

fremgangsmåde:
1) Kom chiafrøene i en skål og hæld lidt vand over til det dækker.
2) Tilsæt lecithin granulat og lad dem trække i ca. 5 min.
3) Mos avocado og evt. lidt banan.
4) Rør mosen i frøene sammen med kakao og krydderier.
5) Top grøden med hampefrø og de skønne røde kerner.


Velbekomme!

tirsdag den 25. december 2012

brød uden korn til julens frokoster


Det er første jul, at jeg gerne vil undgå de store mængder stivelse ved årets julefrokost hos mine forældre. For at gøre det lidt nemmere, har jeg bagt et par lækre brød helt uden korn. Selvfølgelig kan flere af julebordets lækkerier sagtens spises uden brød under eller for eksempel på et salatblad, men det er nu rart med lidt 'brød', som desuden er fyldt med gode fedtstoffer.
Derfor lavede jeg endnu en gang det lækre kernebrød og fik desuden afprøvet Janes valnøddebrød, sidstnævnte tænker jeg er perfekt til ostefadet.


janes valnøddebrød
(1 stk.)

4 dl hørfrø
2 spsk fiberHusk 
200-250 g valnødder*
1½-2 tsk salt
2 tsk bagepulver
evt. 1 spsk krydderi (fx rosmarin, fennikel el. lign.)
6 øg
250 g creme fraiche 38 %**

*sæt evt. valnødderne i blød en ½ dag før brødet bages, så bitterstofferne trækkes ud af nødderne. Skift vand et par gange.
**eller 1½ dl vand og 2 spsk kokosolie for mælkefri

fremgangsmåde:
1) Mal hørfrøene til mel i en kaffekværn eller så fint som muligt i en minihakker.
2) Bland hørfrømelet med fiberHUSK.
3) Hak valnødderne groft og bland i hørfrø-/fiberblandingen sammen med salt, bagepulver og evt. krydderi.
4) Pisk æggene sammen med creme fraiche og rør i de tørre ingredienser.
5) Hæld dejen i en smurt mellemstørrelse brødform.
6) Bag brødet nederst i ovnen ved 160 grader i ca. 70 min.
7) Lad det hvile kort i formen før det sættes til afkøling på en rist.

  


 
Glædelig Jul.

mandag den 24. december 2012

julehilsen til jer fra mig


I dag er det jul og derfor skal I, alle mine dejlige læsere, have en julehilsen. Jeg håber, I alle er klar til den dejlige aften, som venter forude. Her er gaverne pakket sammen og klar til afgang. Konfekten er lavet og forberedelserne til aftenens menu er der styr på. Jeg er klar til at tilbringe resten af dagen og aftenen med min dejlige familie. Kæresten og jeg holder fortsat jul med hver vores familie - julen bare fejres hjemme hos moar. Heldigvis er julen ikke slut på en enkelt aften og jeg har sendt en bunke gaver og en ration af årets konfekt med ham, som jeg håber vil bringe lykke.

I ønskes alle en rigtig GLÆDELIG JUL sammen med jeres kære. Må I få en skøn aften, nyde lækker mad og sprede glæde til dem I har kær med skønne 'gaver' fra hjertet. Desuden vil jeg benytte lejligheden til at sige jer tak for alle de skønne input og kommentarer herinde i året, der snart er gået. Jeg elsker at høre fra jer derude, så har du noget på hjertet, hvad som helst, hører jeg gerne fra dig. Ønsker du ikke at dele det her på bloggen, er du også meget velkommen til at sende mig en mail på: mizz_sunsweet(a)msn.com.

ugens træning #30

mandag: træningsfri

tirsdag: 8 + 20 min. cardio. 30 min. styrketræning af ryg/ triceps

onsdag: 10 + 15 min. cardio. 45 min. styrketræning af bryst/ biceps i selskab med brow

torsdag: 5 + 5 min. cardio. 65 min. styrketræning af ben i selskab med kæresten

fredag: træningsfri

lørdag: 5 + 10 min. cardio. 75 min. styrketræning af bryst og biceps i selskab med kæresten

søndag: 10 min. cardio. 60 min. Step ELITE. 10 min. mave på gulv/ bænk

I dag er det mandag og igen mandag uden opdatering på sidste uges træning, selv om det i dag er JUL :-D
Yay! for en god træningsuge med træning på 5 ud af ugens dage. Desuden er der blevet givet god gas med styrketræning i selskab med makker. Min bror er blevet helt hooked, trods massiv ømhed de efterfølgende dage. Kroppen skal typisk lige ind i rytmen i løbet af et par uger før ømheden bliver mere moderat. Jeg er dog så 'mærkelig', at jeg elsker at vågne med ømme muskler oven på en god gang træning. Det er ligesom et bevis på, at muskelfibrene er blevet revet over og nu skal vokse sig stærkere.
Min dejlige kæreste dukkede i torsdags ganske uanmeldt op på jobbet, selv om han først skulle komme hjem lørdag. Der blev jeg godt nok lige chokket og meget glædeligt overrasket(!).
Dermed blev det til en dejlig gang tæsk af stængerne efter arbejde torsdag i hans selskab. Det gav ømme ben på dag to, skal jeg hilse at sige :-)
Nu er det jul, men træningen går ikke på ferie hos mig/ os. Lad os se, hvormange besøg i centret det bliver til frem til nytår. Jeg glæder mig i hvert fald til at give den fuld gas - lidt ekstra carbs (læs: sukker) skal nok sætte gang i blodomløbet. Forhåbentlig kan træningen være med til at begrænse en vægtøgning mest muligt. I løbet af denne uge er det heldigvis lykkedes mig at gå i minus på vægten. Faktisk lykkedes det mig, at nå mit uofficielle delmål, som jeg ellers havde skudt en hvid pil efter, så det var ekstra fedt!

God træningsuge!

NB! Ugens vægtændring: -1,4 kg

søndag den 23. december 2012

julelækkerier #11: raw pebernødder


Rå pebernødder smager som pebernødde-dej. Det er virkelig lækkert i mine øjne. Jeg har altid stået ved min mors side, klar til at slikke skålen, når der blev bagt kager derhjemme (læs: ja, det var før salmonella-forskrækkelsen). Jeg elsker stadig kagedej og disse rå pebernødder indeholder ingen farlige sager og kan med fordel spises rå. De indeholder en del dadler, så er man meget sukker-sensitiv, som jeg, skal der tænkes lidt over indtaget, så skålen ikke tømmes på 30 sekunder.

raw pebernødder

200 g mandler malet til mel
100 g dadler
3 spsk kokosolie, smeltet
½ ps Urtekram krydderi til pebernødder

fremgangsmåde:
1) Kør dadler og kokosolie til puré i en minihakker eller foodprocessor.
2) Bland krydderiet i de malede mandler.
3) Tilsæt dadelpure og ælt til en ensartet masse.
4) Tril kugler i den ønskede størrelse.
5) Opbevar pebernødderne på køl eller frost - tages ud kort før servering.


Glædelig Jul.

julelækkerier #10: lakridsmarcipan med hvid chokolade & hindbær




Disse kugler blev til med inspiration fra Summerbirds miniflødeboller med marcipanbund, passionsfrugt i skummet og hindbær-/ lakridsdrys. Jeg udelod dog passionsfrugten, da jeg gerne ville lave dem med en lakridsmarcipan inspireret af Jane (igen igen). Lakrids og chokolade er blevet en meget populær kombination og her sammen med marcipan er det ikke mindre end en succes. Uhm! Så til alle lakridselskere her er konfekten til jer.

lakridsmarcipan med hvid chokolade & hindbær
(10-12 kugler)

100 g hjemmelavet marcipan
1 tsk fint lakridspulver fra Johan Bülow
evt. lidt past. æggehvide

overtræk:
75-100 g hvid chokolade uden tilsat sukker

topping:
frysetørrede hindbær
groft lakridspulver fra Johan Bülow

fremgangsmåde:
1) Ælt marcipanen med lakridspulveret - tilsæt evt. lidt æggehvide, hvis den bliver for tør.
2) Tril lakridsmarcipanen til kugler.
3) Smelt den hvide chokolade over vandbad.
4) Overtræk kuglerne med chokoladen og stil til tørre på et stykke bagepapir.
5) Drys med lakridspulver og frysetørrede hindbær.

tip I
Lad chokoladeovetrækket stivne helt i køleskabet inden servering.

tip II
Konfekten kan også opbevares en uges tid i køleskabet eller fryses til senere brug.



Glædelig Jul.

lørdag den 22. december 2012

ugens madpakker med fokus på grønt(!) og min taktik for juledagene...

madpakke #1:
kyllingedeller med spinat & sesam, mayodip og sauterede sqaush/ rød peberfrugt 
med kokosolie og ægte feta

madpakke #2:

madpakke #3:
revet squash med ½ avocado, olivenolie, limesaft og græskarkerner

I denne uge har jeg haft fokus på det grønne for at slippe ud at min boblen af chokolade/ daddel/ marcipan. Det er lykkedes, dog er madpakkerne blevet meget ens, men deller er bare favoritten, når der skal lunes lidt animalske proteiner til frokosten på jobbet. Beklager billedernes kvalitet, men de er taget i morgenen mulm og mørke inden afgang.
Ekstra grønt gør altså bare en forskel. Det giver god mæthed og min fordøjelse optimeres. Desuden tager det 'plads' fra de søde sager, som gik ud over vægten i sidste uge.

min taktik for julens 'søde' stunder
Nu venter julen lige om hjørnet og det er vist på tide, jeg lige får tænkt lidt over taktikken for juledagene. Heldigvis har jeg kun et par dage med ekstra god mad ude - nemlig juleaften med familien og juledag med de samme skønne mennesker. Charlotte postede for noget tid siden et super indlæg angående, hvad julen må 'koste'? Da jeg stadig forsøger at reducere fedtet på min krop, vil jeg gerne begrænse eventuelt vægttab i juledagene - max +1,0 kg min pris, da jeg ved, der ikke skal meget 'ekstra' til før kroppen tager væske på. Det 'ekstra' jeg vil tillade mig selv er lidt af det sukkerholdige slik på julens slikfad (læs: som jeg håber begrænser sig til d. 24), som suppleres med hjemmelavede godter. Desuden kommer jeg ikke helt uden kom lidt stivelse i årets julemenu på juleaften, men jeg reducerer det bedst muligt ved at medbringe min egne erstatninger. Der blev i går bagt brød til juledags julefrokost - kernebrød og valnøddebrød, som jeg lægger på bloggen snarest. Men før sukker og stivelse kommer det grønne - så fortsat fokus her ;-) Sammen med gode proteiner fra morgenstunden og olietilskud (læs: hos mig står den på Udo's Choice og Cod Liver Oil med D-vitamin fra Nordic Naturals), så blodsukkeret er straight.
Træningen skal bestemt heller ikke stå stille. Her deler jeg heldigvis seng med en, som ikke kan undvære at løfte jern efter blot en enkelt dags pause og det smitter altså meget. Jeg er i hvert fald ikke den, der bliver hjemme på sofaen. Min egen 'afhængighed' er vist ved at bygges op - great!

Hvad er din taktik for julens 'søde' stunder?

julelækkerier #9: pistaciekugler med nougat



Er de ikke bare flotte? Jeg tror, det er noget af det smukkeste konfekt, jeg nogensinde har lavet. Næst efter nougaten på min hitliste kommer pistaciemassen, som jeg indtil nu kun har kendt som den meget grønne og klistrede masse fra Odense Marcipan. Men men Jane delte en lækker og hjemmelavet opskrift på Urtekrams Øko-blog, så den måtte jeg da også afprøve, da der var konfekt på tapetet. Er marcipanen først lavet er opskriften rigtig nem og I får den selvfølgelig lige her...

pistaciekugler med nougat
(10-12 stk.)

pistaciemasse:
50 g hjemmelavet marcipan 
50 g usaltede pistacienøddekerner fx fra Urtekram
1-2 spsk past. æggehvide
evt. sødemiddel

1/4 port. hjemmelavet nougat

overtræk:
100 g mørk chokolade 85 %

topping:
hakkede pistacienødder

fremgangsmåde:
1) Pistaciemassen: Hak pistacienødderne helt fint i minihakker, kaffekværn el. lign. Ælt derefter marcipan, pistacienødder og æggehvide til en ensartet masse - tilsæt evt. sødemiddel for sødere pistaciemasse.
2) Skær nougaten i små stykker.
3) Pak nougaten ind i en klat pistaciemasse og tril til en flot kugle i håndfladerne.
4) Smelt chokoladen over vandbad.
5) Overtræk pistaciekuglerne i den smeltede chokolade.
6) Vend kuglerne i hakkede pistacienødder og læg til tørre på et stykke bagepapir.



Glædelig Jul.

fredag den 21. december 2012

julelækkerier #8: marcipan med lys chokolade & passionsfrugt


I dag er det fredag = tid til lækkerier - julelækkerier. Er du klar til jul? Ellers får du her endnu en lækker opskrift på konfekt til juledagene.
Endnu et frysetørret frugtpulver måtte afprøves - denne gang frysetørret passionsfrugt. Jeg valgte at kombinere den syrlige pulver, men den søde mælkechokolade fra Cavalier uden tilsat sukker. Det er en god kombination og den lyse chokolade er rigtig god til marcipanen sødet med Sukrin, da chokoladens søde smag dækker over Sukrinens ellers 'kolde' fornemmelse.

marcipan med lys chokolade & passionsfrugt
(ca. 10 stk.)

100 g hjemmelavet marcipan

overtræk:
ca. 85 g (= 1 pl.) Cavalier eller Plantage mælkechokolade sødet med Stevia

topping:
frysetørret passionsfrugt

fremgangsmåde: 
1) Tril kugler i den ønskede størrelse af marcipanen.
2) Smelt chokoladen over vandbad.
3) Dyp kuglerne i overtrækschokoladen og sæt til tørre på et stykke bagepapir.
4) Drys med passionsfrugt-pulver på toppen.

tip!
Har du overskydende smeltet chokolade, så kom den i en silikone form eller stor form - tilsæt evt. fyld af nødder, tørrede bær eller andet.


Glædelig Jul.

torsdag den 20. december 2012

lun rødkålssalat med appelsin, granatæble & peanuts


Resterne af en gang snittet rødkål er altså ikke så spændende, men men det er der råd for. En tur på panden og det bliver lækkert saftigt og skønt tilbehør. Når kålen er snittet og klar til brug i køleskabet er det også virkelig hurtigt og nemt at bikse sammen - det er noget, jeg er tilhænger af i hverdagene, hvor aftensmaden ikke skal være alt for længe undervejs på grund af tidspunktet og sulten oven på dagens træning. Her er denne lune kålsalat lige i øjet.

lun rødkålssalat med appelsin, granatæble & peanuts
(1-2 pers.)

2-3 store håndfulde snittet rødkål
1 klat god øko smør
1 appelsin
½ granatæble, kernerne
lille håndfuld grofthakkede peanuts

fremgangsmåde:
1) Smelt smørret på en varm pande.
2) Tilsæt rødkålen og saft af halvdelen af appelsinen.
3) Lad kålen simre i ca. 3 min. til den bliver blødere og farvet, men stadig har bid.
4) Tag af varmen og hæld i en skål.
5) Skær den sidste halvdel af appelsinen i små stykker.
6) Top salaten med appelsinstykker, granatæblekerner og de hakkede peanuts lige før servering.

Glædelig Jul.

kyllingedeller med broccoli & peanuts


Midt i al konfekten må der nogle gode proteiner til og jeg er jo vild med deller, så tirsdag aften blev der lavet endnu en gang deller med hvad der lige var inden for rækkevidde og hold nu op, de blev lækre! Jeg er bare blevet vild med deller i madpakken, hvor jeg tager dem med direkte fra frost om morgenen og så passer det med, at de er optøet, når jeg skal have min madpakke. En kyllingebrystfilet er bare sjælden hos mig, for det er ikke noget jeg ynder at sætte tænderne i - det bliver hurtigt kedelig og tørt, synes jeg.
Hvordan pepper du din kylling op?

kyllingedeller med broccoli & peanuts

ca. 300-400 g kyllingefilet
100 g broccolistok
1 syltet rød jalapenos (kan udelades eller erstattes med chili)
1 stor spsk crunchy peanutbutter
1 håndfuld grofthakkede saltede peanuts
1 lille æg
1 spsk HUSK
Santa Maria Pasta Rossa
urtesalt

fremgangsmåde:
1) Hak kylling, broccoli og jalapenos i en minihakker eller foodprocessor.
2) Tilsæt de øvrige ingredienser i foodprocessor eller rør alle ingredienserne sammen til ensartet fars i hånden. Lad den evt. hvile en ½ time.
3) Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
4) Form deller med en spiseske og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
5) Steg dellerne i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min. Vend dem evt. halvvejs, så de får lidt farve på begge sider.

Nem, lækker og let hverdagsmad her i julemåneden. Jeg spiste dem i selskab med endnu en gang rødkålssalat - denne gang i en lun udgave, som jeg også vil dele her på bloggen snarest.


Velbekomme!

onsdag den 19. december 2012

julelækkerier #7: marcipankugler med nougat


Disse kugler er en klassiker til jul i min familie. Denne er dog modsat de tidligere år lavet med hjemmelavet marcipan og hjemmelavet nougat. Den klassiske kulørte krymmel er erstattet med det langt mere naturlige kokosmel. Nydelsen ved disse er bare større og blodsukkeret er langt mere taknemlig. Prøv dem!

marcipankugler med nougat
(ca. 10 stk.)

100 g hjemmelavet marcipan
1/4 port. hjemmelavet nougat

overtræk:
ca.100 g mørk chokolade 85 %

topping:
kokosmel

fremgangsmåde:
1) Skær nougaten i små firkanter.
2) Læg en klat marcipan omkring nougaten og tril til en kugle i håndfladerne.
3) Smelt chokoladen over vandbad.
4) Dyp kuglerne i den smeltede chokolade og sæt til tørre på et stykke bagepapir.
5) Drys med kokosmel på toppen.

Glædelig Jul.

tirsdag den 18. december 2012

julelækkerier #6: syndige nougatbider


Uhm! Nougat... Nougat i min nærhed er faktisk ret farligt. Jeg er vild med nougat og derfor er disse bider virkeligt syndige. Nougaten er hjemmelavet med inspiration fra Janes opskrift. Tænk at bare to ingredienser kan smage som en bid af himlen.
Der er masser af muligheder for variation - biderne kan tilsættes hele eller grofthakkede nødder, hasselnødder ville være oplagt til at give nougatbiderne crunch. Er du alligevel igang med nougaten så lav dobbelt portion - der kommer flere lækre konfektopskrifter her på bloggen, hvor den indgår.

syndige nougatbider
(18 stk.)

hjemmelavet nougat uden sukker:
85 g (= 1 pl.) Plantage mælkechokolade sødet med Stevia
100 g hasselnøddesmør

overtræk:
ca. 100 g mørk chokolade 85 %

topping:
frysetørrede hindbær
frysetørret havtorn
finthakkede pistacienøddekerner, usaltede

fremgangsmåde:
1) Smelt den lyse chokolade over vandbad.
2) Rør hasselnøddecremen i chokoladen til massen er helt jævn.
3) Hæld nougaten i en firkantet form beklædt med bagepapir og stil på frost i ca. ½ time.
4) Smelt den mørke chokolade over vandbad.
5) Tag nougaten ud af fryseren og del i små firkanter.
6) Overtræk nougaten med den mørke chokolade.
7) Drys straks* hver enkelt stykke med den ønskede topping.
 *NB! chokoladen stivner hurtigt på den frosne nougat.

tip!
Opbevar nougatbiderne på frost og tag dem ud kort før servering.



Glædelig Jul.

mandag den 17. december 2012

julelækkerier #5: 'snebolde' med solbær


Som lovet lidt opskrift på julens konfekt. Her der det skønne solbær-syrlige kugler af marcipan med chokoladeovertræk og kokosdrys, så de ligner små snebolde.
Da jeg var i KBH i november blev Krydderiets bod i Torvehallerne med det formål at købe frysetørret hindbær, men der røg også lidt andet med i kurven - deriblandt frysetørret solbærpulver. Det  fik sin debut i disse julekugler.

'snebolde' med solbær
(12 kugler)

100 g marcipan
1 stor tsk frysetørret solbærpulver
evt. lidt past. æggehvide

overtræk:
75-100 g mørk chokolade 85 %

topping:
kokosmel
evt. frysetørret solbærpulver

fremgangsmåde:
1) Ælt solbærpulveret ind i marcipanen. Tilsæt evt. lidt past. æggehvide, hvis konsistensen bliver for tør.
2) Tril kugler i mundret størrelse. Stil evt. kort på køl.
3) Imens smeltes chokoladen over vandbad.
4) Bland kokosmel og solbærpulver i en lille skål.
5) Dyb kuglerne i chokoladen og vend dem kokosmel til de ligner små snebolde.
6) Stil kuglerne på køl til chokoladen er stivnet.

Nyd sneboldene i den søde juletid med dem du holder af.

Glædelig Jul.

ugens træning #29

mandag: træningsfri

tirsdag: 10 + 20 min. cardio. 25 min. styrketræning af bryst/ biceps

onsdag: 10 + 15 min. cardio. 30 min. styrketræning af ben.10 min. mave på gulv

torsdag: træningsfri

fredag: 10 + 20 min. cardio. 35 min. styrketræning af ryg/ skulder. 10 min. mave på gulv

lørdag: 10 + 18 min. cardio. 70 min. styrketræning af ben i selskab med Brow

søndag: 5 min. cardio. 60 min. Step ELITE. 10 min. mave på gulv/ bænk

Skøn træningsuge med træning på 5 ud af ugens 7 dage. Jeg har igen forsøgt at fokusere på styrketræningen, men jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er god til at få det bedste udbytte, når jeg træner alene. Det er mentalt, der er ligger en begrænsning, hvor jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke kan mere. Netop det og min tendens til flugt fra smerte arbejder jeg meget med i min træning. Styrketræning skal være til max for at få det bedste udbytte, hvor musklerne 'rives i stykker' og efterfølgende vokser sig stærkere.
Muskler vejer mere end fedt, men denne uges vægtøgning svarer nok bedre til ugens indtag af chokolade og andre søde sager ;-) Der er dømt masser af grønne sager på menuen i denne uge, så jeg er klar til julens søde indslag i næste uge.
Ugens træning blev heldigvis krydret med min yndlingstime - Step ELITE med den bedste instruktør! Hun er et smittede energibundt og jeg er bare vildt med den time, så har været aflyst alt for mange gange. Det var søndagens fede kick, inden den stod på konfekt-produktion. Som endnu bedre blev efterfulgt af afslapning og opladning til en ny uge med tung træning.

God træning!
 
NB! Ugens vægtændring: +0,7 kg.

søndag den 16. december 2012

julens konfekt...



... fra venstre: lakridsmarcipan med hvid chokolade & hindbær, marcipan med lys chokolade & passionsfrugt, pistaciekugler med nougat, 'snebolde' med solbær, syndige nougatbider med forskellig toppings og tilsidst marcipan med nougat & kokos.

I dag blev det så tid til kreativitet i køkkenet. Jeg har tidligere lavet konfekt sammen med min mor op til jul, men da jeg gerne vil uden om den traditionelle marcipan og nougat (læs: som jeg elsker), blev det i år til en 'produktion' herhjemme uden det tilsatte sukker. Marcipanen er hjemmelavet og ligeså nougaten. Disse er hovedingredienserne i årets konfekt, hvor de er kombineret på kryds og tværs samt med tilsat diverse andre lækre ingredienser.
Jeg skal nok præsentere dem hver for sig her på bloggen i den kommende uge. Jeg vil blot slutte med lidt billede-spam og ønske dig god aften her på denne 3. søndag i advent.




Glædelig Jul.