Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag

søndag den 17. maj 2015

søndagsforberedelser hos den gravide madblogger


For nogen tid siden spurgte en sød læser efter et indlæg om mine køkkenforberedelser til en ny uge. Jeg må dog være ærlig at indrømme, at den indsats har været svingende den seneste tid. 
Ikke desto mindre står jeg nu overfor min sidste arbejdsuge forud for barselslivet, der dog lige indledes med en uges ferie. 

Da ugen bare glider SÅ meget nemmere med backup på køl og/ eller frost, fik jeg i dag produceret:
 
palæostykker med chokolade
 
 
 

Alle 4 skønne og mættende favoritter i mit køkken - opskrifter jeg ofte vender tilbage til.

De holder sig godt på køl - og jeg smider gerne kyllingedeller og palæostykkerne på frost, så kan de tages op efter behov.

God søndag aften ;)

lørdag den 2. maj 2015

læsetips #4: sund balance & saft


Foråret er kommet over os - og det betyder masser af lækre bogudgivelser. Læse- og inspirationslisten herhjemme er i hvert fald vokset betydeligt i løbet af den seneste måned - og senest har jeg læst disse to. Julie Berthelsens 'Sund balance' og Sarah Cadjis 'Saft. Rene grønne vitaminer'. Sidstnævnte har i den grad prikket til mit 'behov' for en juicer her i husholdningen. Kan man måske ønske barselsgaver til sig selv, som kommende mor? tsk tsk...


Julie Berthelsen, Sund balance

Lindhardt & Ringhof. 20. april 2015
Julie Berthelsen, som de fleste af os kender fra Popstars, har begået en bog om hendes egen kamp mod vægten. En 'kamp' der især blev tydelig efter en graviditet, som gav ekstra kilo på sidebenene - der ikke længere var helt så nemme at komme af med.
Julie skildrer dilemmaet mellem at være madglad livsnyder og ønsket om at være i form og balance helt ud fra sit eget perspektiv. Der er altså ikke tale om nogen ekspertviden eller ernæringsteori. Derimod en personlig og letlæselig bog om, hvordan hun har fundet sin sunde balance og derudfra gerne vil give sine bedste tips videre til læserne.
Jeg er ret sikker på, at mange kvinder inklusiv undertegnede, kan se sig selv i Julies dilemma. Og jeg kunne ikke være mere enig i, at det gælder om at finde sin egen sunde balance - for det er kun din egen vej, som holder i længden. Når det er sagt, så giver jeg ikke meget for den skudsikre lynkur sidst i bogen, hvor Julie hævder, at du kan smide 5 kilo på få uger ved hjælp af de fedt- og kulhydratfattige opskrifter. Jeg ved godt, hvad min krop ville kvittere med, hvis jeg udsatte den for den cocktail sammensat med en ugentlig 'spis, hvad du har lyst til'-dag. Personligt har jeg levet alt for meget i on- og off-perioder, som også er en del af Julies hektiske musik-liv, men det er for mig ikke en sund balance.
Læs bogen som inspiration til at finde din egen sunde balance - eller blot for at få fornemmelsen af, at du måske er som kvinder er flest - vi bruger meget tankevirksomhed på m-a-d.


Sarah Cadji, Saft. Rene grønne vitaminer

Politikens Forlag. 20. april 2015
Sarah Cadjis bog er et stykker lækker og grøn inspiration til safter, shots, juicer og smoothies på base af grøntsager. Bogen indledes med Cadjis egen tilgang til de grønne safter, der opstod grundet udbrændthed og sygdom, hvor lægerne blot ville fylde hende med mere medicin. De rå safter gav hende 'balance' og blev et sundt tilvalg, der var kommet for at blive.
Med kapitlet, 'Saftpresningens ABC' er du godt guidet ud i de grønne safter m.m. Og derudover indeholder bogen 50 lækre opskrifter inddelt i morgenmad, frokost og aftenmadsmad, da vores kroppe ifølge forfatteren har gavn af forskellige safter på forskellige tider af døgnet. Desuden er der safter med bestemte mål i sigte, shots til fx betændelsesbekæmpelse, smoothies og opskrift på hjemmelavet nøddemælk.
Bogens store plus er i mine øjne ingrediens- og ordlisterne samt de små noter til saftens indhold og virkning ved hver enkelt opskrift. Ikke at forglemme de lækre billeder, der er mere end halvdelen af en opskriftsbog i min optik.
Ønsket om en juicer er i den grad rykket til toppen af min ønskeliste

God læselyst!


Tak!
til Lindhart & Ringhof samt Politikens forlag for sponsorat af de to bøger. Omtalen i dette indlæg er dog 100 % udtryk for min egen holdning til bøgerne.

søndag den 1. marts 2015

3 lækre og sukkerfrie opskrifter til (graviditets-) cravings

Lige siden, min graviditet blev offentlig viden har flere spurgt til, hvilke sære spisevaner jeg så har fået. Mit største issue har faktisk helt fra begyndelsen været og er fortsat, at jeg ikke har den store lyst til proteiner - som I har kunne læse i mine ugentlige træningsopdateringer.

Derudover er det og har det været småt med særhederne - jeg havde i starten en periode med sygelig lyst til saltlakridser, altså dem med salt på og allerhelst søstjernerne fra bland-selv-slikket, som jeg måtte overgive mig til et par gange. Sukkerindtaget gjorde dog intet godt for hverken fysik eller mentalitet, så den craving måtte arbejdes ud af min gravide krop. Den proces hjalp fundet af rottelort på diverse sliklagre heldigvis godt på gled.

Når det er sagt, så er min søde tand blevet vækket til dåd. Det hænger nok især sammen med manglende proteinindtag og at jeg siden foråret sidste år har modereret mit indtag af fedt. Hvad skal så udgøre mit energiindtag? De lækre kulhydrater er selvfølgelig svaret. Her ville jeg ellers gerne berette om en glutenfri og grøn og rigtig-mad graviditet. Det er dog ikke tilfældet. Jeg er en sucker for croissanter og de er ikke glutenfri. Brød er også kommet på banen - heldigvis især min mors hjemmebagte rugbrød. Og når jeg nu ikke synes den tendens er det smarteste, er erstatningerne blevet de gluten- og sukkerfrie kager og snacks fra lowcarb-land.

Det er jo lige her og derfor, jeg gerne vil dele mine favoritter i den kategori med jer - flere af dem er allerede blevet produceret i mit køkken mere end én gang i løbet af de seneste måneder. Jeg er jo kun godt halvvejs i min graviditet, så det bliver nok ikke sidste gang.
En ting er sikkert, du behøver ikke være gravid for at finde tilfredsstillelse af den hule søde tand med disse opskrifter fra mit arkiv.






 
...enjoy!

onsdag den 31. december 2014

godt nytår!

 
(billedet er lånt på nettet)

Årets sidste dag er kommet. 
2014 lakker for alvor mod enden. 
Inden året går på hæld, vil jeg da gerne 
ønske jer alle en fantastisk aften og sende 
jer de bedste ønsker for året der kommer.

Hos mig fejres årets sidste aften sammen med
ham den lækre herhjemme. Vi skal spise
lækker mad og hygge med en god
film på sofaen.


Menuen står på:
Appetizer
dadler i bacon og gnavegrønt med dip
Hovedret
oksemørbradbøf m/ bearnaise, Pommes Anna, bagte grøntsager i fad 
og salat med mango & avocado 
Dessert
brownie med salt dadelkaramel, vanilleis & pomelo
Snacks
chips m/ dip, hjemmelavet Bounty og kransekage


2015
Mit 2015 bliver noget ganske særligt.
2015 er nemlig året, hvor kæresten og jeg skal 
være en lille familie. 2015 er året, hvor to bliver til tre.
Det er den største og alt overskyggende begivenhed i året, 
der kommer hos mig/ os. Vi glæder os meget til at blive
 forældre til sommer, hvor den lille guldklump
ventes at vende op og ned på vores liv.
2015 bliver et skønt år!



Pst! Wtf?! Jeg er hoppet i en kjole i denne juleferie 
- den kommer også på i aften. Den skulle gerne have god 
plads til en pæn rund babybule - og ikke bare julesul... tsk tsk...

Godt Nytår!

søndag den 31. august 2014

anmeldelse: madindustrien i Vejle


I aftes besøgte kæresten og jeg et helt nyt spisested i Vejle, nemlig Madindustrien. Restauranten er åbnet på Dæmningen 42 (Remouladens gamle lokaler)
Lokalernes indretning er rå og ukompliceret. Hyggelig og indbydende. Ingen dug på bordene. En blanding af stole/ borde og højryggede båse i sort 'læder'.

Madkonceptet er bygget op som menuer af 2, 3 eller 4 retter, som du helt selv sammensætter. Priserne er meget rimelige; 2 retter - 175 kr., 3 retter - 200 kr. og 4 retter - 250 kr.
Maden er lavet af gode lokale råvarer og klassisk nordisk inspireret. Menukortet bød på 5-6 forretter og hovedretter samt 3 søde desserter og ost. 

Kæresten og jeg bestilte hver 3 retter.

Kærestens menu: 

forret
laks

hovedret
burger
bøf af oksebov - ost - rødløg - tomat - mayo

dessert
mazarin
hvid chokolade - lime - crunch

Min menu:

forret
skinke
skinke - græskar - ost - rucola

hovedret
burger (uden bolle)
bøf af oksebov - ost - rødløg - tomat - mayo

dessert
trifli
bær - fløde - rugbrød - nødder

Maden var rigtig lækker og fuld af smag. Indeholdt desuden helt nye smagskombinationer. Jeg faldt især for sammensætningen af smage i min forret; salt skinke og ost, sød græskar og bitter rucola. Burgeren klarede sig rigtig godt uden bolle - det kunne smages bøffen var af god kvalitet. Eneste lille minus; hakket kød må godt være gennemstegt til mine smagsløg. Og chips som tilbehør er ikke lowcarb. De var gode og vil man gerne have fritter eller måske en grøn salat, kan det tilkøbes for et mindre beløb. Jeg valgte desserten på anbefaling; den mest syrlige. Jovist, den var syrlig, men samtidig meget sød til mine sukkersarte smagsløg. Mere fløde kunne have afbalanceret det søde punktum og mindsket fornemmelsen af at spise ren syltetøj direkte af glasset ;)
Kæresten var også begejstret for sin menu. Lakse-forretten var en stor portion, så han måtte levne (wtf?!). Burgeren lige i øjet; saftig og snasket. Og efter en sød og tung mazarin med limefromage og karamelcrunch var han mæt og veltilfreds.

Vi fik særdeles god betjening hele vejen rundt. God service (punktum). Tjenerne var opmærksomme og nysgerrige efter at høre vores oplevelse af maden og 'deres' nye sted. De fik mange roser.
Stedets koncept har været savnet af os i byen . En rigtig hyggelig restaurant med menu-koncept til en god pris. Det er ikke sidste gang, vi besøger Madindustrien for at få 'et ærligt måltid'.

Madindustrien
Dæmningen 42
7100 Vejle

Bon Appetit!


OBS!
Denne anmeldelse er ikke lavet på opfordring eller mod betaling, men er 100 % et udtryk for min holdning.

onsdag den 13. august 2014

maddagbog no. 15 | forberedelse er nøglen...


... til succes!

Det er ikke fordi at min maddagbog byder på store variationer - se for eksempel i går, hvor stortset samme salat indgik i alle måltiderne. Det er dog to forskellige, men det er smagen, der er tilsat, som varierer og ikke de grønne ingredienser ;) Det er sådan jeg gør det nemt for mig selv at få nok grønt indenbords - altså der laves store salater til et par dage ad gangen og i søndags stod den altså på kål-snitning. De skulle selvfølgelig have selskab af de nyplukkede brombær fra lørdagens brombærrov. Sådan en kålsalat krammet med lidt olie/eddike holder sig altså fint et par dage på køl - i hvert fald til mine smagsløg.

Min hverdag byder nemlig hverken på tid eller mulighed for at snitte grønt før hvert måltid, derfor er forberedelse alfa-omega hos mig. Om morgenen bruges tiden på forberedelse af proteindelen på tallerknen (læs: nogle dage er den nemme løsning af også æg kogt på forhånd). Frokosten indtages på jobbet og er dermed i madpakkeform, så igen ikke noget forberedelsestid - ud over lige at komme i bøtter aftenen inden eller om morgenen. Til aften kan jeg godt finde lidt snitte tid, men jeg foretrækker ikke at skulle starte salater fra nul, så der må meget gerne være snittet grønt i køleskabet. Det må meget gerne være nemt at lave aftensmad, da hverdagenes fritid foretrækkes anvendt til andet formål.

Mit bud på en 'grøn' omgang hverdagsmad får I lige her i form af tirsdagens måltider hos mig.


Morgenmaden lå i den søde ende - ja, det kan også ske på hverdage, selv om jeg forsøger at skubbe det til morgenmadsdesserter eller weekendens-morgenbord. I går fik jeg dog en kanelomelet med banan og hasselnøddeolie i selskab med spidskålssalat med brombær & chokolade (opskrift er på vej). Sådan en omgang morgenmad mætter godt og længe. Kanelomeletten indeholder kokosfibre, som medvirker til god mæthed.


Frokosten bød på blomkålspølsehorn med dip aka hjemmerørt remoulade og sukkerfri ketchup og knas i form af glutenfrie ristede løg. Dertil selvfølgelig endnu en omgang grønt i form af endnu en variation over spidskålssalat her med lakrids.


Aftenmaden som også var mit eftertræningsmåltid blev i den meget nemme kategori i form af havregrød toppet med kanel/ Sukrin Gold og tørrede æbletern, 1 stor medjool dadel (læs: de var jo på tilbud i Kvickly og sprang selv ned i kurven) samt en genganger af salaten fra morgenmaden; spidskålssalat med brombær & chokolade.
Egentlig foretrækker jeg at have eftertræningsmåltidet som et ekstra måltid, men de kom til at ligge for tæt i går, derfor blev det denne løsning. Dog blev jeg småsulten hen mod sengetid, men ikke mere end jeg kunne slå det hen og hoppe i kanen.

Bon Appetit!

onsdag den 30. juli 2014

maddagbog no. 14 | lowcarb & carbtimining


Det er ikke fordi dette er den mest inspirerende maddagbog, men det mener jeg netop er det gode ved maddagbøgerne - det behøver ikke at være nytænkende gastronomi hver dag. Det er det i hvert fald langt fra hos mig. Det er forsat stille med nye opskrifter, men så tænker jeg, at I gerne vil se, hvad jeg lægger på tallerknen efter jeg har taget de små justeringer fra bogen; 'Skyhøj forbrænding' ind i min kost. Det er særligt carbtimingen, som stikker lidt ud her og er noget helt nyt for en ellers lowcarb(highfat)er. Jeg indtager kun de hurtigere carbs efter min træning, så på styrketræningsfrie dage er jeg ret lowcarb.
Desuden så trives jeg forsat godt uden mælkeprodukterne - skal vist lige have tjekket udløbsdatoen på den manchego, som ligger i køleskabet. Den simple måltidssammensætning af grønt, kød/ fjerkræ/ æg og lidt fedt ligger efterhånden på rygraden og jeg synes det er nemt at få lækker mad med alle sommerens friske grøntsager.

Nu et kik på mandagens lowcarb måltider inklusiv carbtiming.


Morgenmaden stod på en rest kylling tilsat grønt og paranødder - stegt i ghee. Dertil et par nye gulerødder og den snart berømte fennikelfræs. Jeg er vild med den mæthed det giver at spise kød/ fjerkræ til morgenmad, så holder jeg mig fint mæt i 6 timer frem til frokosten.


Madpakken til frokost blev lige serveret i mine yndlingsbokse fra Sistema. Den grønne del bestod af rød og almindelig spidskål krammet med olivenolie og granatæblebalsamico - toppet med granatæblekerner og avocado. Dertil en kyllingefilet i tern blandet med en stor spiseskefuld hjemmelavet mayo og mere avocado på toppen.


Eftertræningsmåltidet blev denne lækre portion havregrød af glutenfrie havregryn, drysset med Sukrin/kanel og tørrede æbletern. Desuden drak jeg en risproteinshake og spiste en stor tørret dadel - MUMS!


Aftensmaden lå i den grad i den nemme kategori; æggekage , ristet kylling- og chorizopølse, halv avocado og hurtig pandestegt ratatouille af squash, rød peberfrugt og tomat. Dyppelse af hjemmerørt remoulade, sukkerfri ketchup og ristede løg (læs: resterne efter hotdog-spisning i weekenden skal jo udryddes).

Bon Appetit!

onsdag den 23. juli 2014

7 uger med 'skyhøj forbrænding'

Nu sidder jeg midt i min deload-uge oven på 7 uger med skyhøj forbrænding på programmet. Som med alt andet, der får en ende, så har jeg lige skulle summe et par dage over processen og næste skridt. Derfor er det også perfekt med en uges tid, måske to, som genopladning til nye udfordringer. Der opstår ligesom en eller anden form for tomrum oven på et afsluttet forløb, men denne gang er det heldigvis mindre, da Anna B også kommer med programmer til den videre træning med kettlebell'en, der er baseret på de øvelser, man kender fra skyhøj forbrænding.
Inden næste skridt tages, vil jeg da gerne dele lidt af mine oplevelser med forløbet i skyhøj forbrænding.

Den positive ændring som ligger først for hos mig er, at hele min fornemmelse for mig selv og min krop er blevet meget bedre og langt mere positiv. Der er kommet mere ro på min hverdag og mere ro indeni. Det har nok for første gang været muligt for mig at nyde processen i fulde drag. Målet er gledet i baggrunden og af den grund har jeg hellere ikke sendt mange tanker til, hvad så efter de 7 uger...? De 7 uger er nemlig ikke en kur (læs: afskyr den betegnelse) for mig, men blot opstarten på en livsstil, som jeg vil videreføre. Efter de 7 uger ville jeg da gerne kunne fremvise synlig fremgang på billederne og en vægtnedgang. Det er ikke tilfældet, men fornemmelsen i kroppen overskygger det og min krop skal åbenbart have mere tid, så på med den tålmodige hat.

Træningen i forløbet med skyhøj forbrænding er skøn, overskuelig og udfordrende på en og samme tid. Alene det, at den kan klares på 4x15 minutter er et stort plus hos mig, der ellers har brugt 1-1½ time dagligt i fitnesscentret. Det var et stort skridt at tage, men det er nok noget nær det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg kan godt lide at bruge min krop, men turen til fitnesscenteret 5-6 gange i ugen foregik bestemt ikke af lyst hver gang. Jeg kan stadig godt savne en god gang bentræning med kæresten - men det er mest, når han har DOMS, at jeg skænker det en tanke. Den meget træning gav mig ikke de ønskede resultater, så derfor var det ikke svært at skifte strategi. Anna B's træning med kettlebell kan jeg nemt se i min dagligdag fremover. Èn times ugentlig træning bør det være muligt at passe ind - i hvert fald, så vil jeg have én time til mig selv om ugen uanset, hvordan mit liv ellers ser ud. Da det har været min debut med kettlebell'en har jeg skulle arbejde med teknikken undervejs. Det føles om om, at den er ved at være der, så de 10 swings på 15 sekunder skulle jeg gerne ramme i næste træningsrunde.
Ud over træningen med kettlebell'en har jeg de sidste par uger af programmet tilføjet mere cardio. Anna B foreslår fra uge 6 gåture på 30-60 minutter på tom mave, så det har været oplagt for mig, at joine kæresten på powerwalk om morgenen. Jeg har forsøgt at være meget opmærksom på min appetitregulering, og synes egentlig det er gået fint, men kan alligevel ikke undlade at tænke, om det er for meget med fem tidlige morgener - det tager jo noget tid fra min søvn. Måske det fører stress med sig på den længere bane..?

Kosten fra skyhøj forbrænding er virkelig nem at have med at gøre. De små ændringer undervejs gør det hele mere overskueligt. Som nævnt tidligere, så eksperimenterer jeg fortsat, for at finde frem til den kost, som JEG trives med. Det er i hvert fald sikkert, at en mere liberal tilgang til alle energikilder er kommet for at blive. Havregrød er og bliver bare lækkert. Efter et par år uden smager sådan en portion af syndig forkælelse - havregryn kogt med vand wtf?! Jeg vil rigtig gerne spise ét kilo grøntsager om dagen (uden at de vejses) og med det grønne på menuen om morgenen føler jeg mig godt på vej. Jeg kan slet ikke undvære salaterne til dagens tre hovedmåltider. Derudover så glider det fint med en håndfalde protein til måltiderne. Fedtindtaget er mere svingende - der er stadig levn fra LCHF nogle dage, men måske kroppen selv siger til, når ekstra fedt er tiltrængt og jeg derfor skruer op uden at tænke over det.
Genopfyldnings- og høj-kalorie-dagene er jeg gået udenom, da jeg ikke spotter tydelig fremgang i spejlet eller på mine status-billeder. Det tyder derfor på, at jeg stadig er en type 4 og min forbrænding endnu ikke er tunet op til skyhøj. Anna B foreslår, at man skruer på mændgen af mad, så forbrændingen holdes fleksibel. Det har jeg praktiseret i det små efter appetit og dagens gøremål. Det er derfor ikke sat i system, da jeg foretrækker det sådan. Her gemmer der sig nok endnu en knap at skrue på, for at kunne se fremgang i spejlet.

Restitutionen arbejdes fortsat ind i rutinerne, så det kan blive en vane. Jeg elsker at have de værktøjer at tage frem, når der er dømt 'migtid'. Jeg vil rigtig gerne frem til daglige øvelser, men det er det ikke blevet til i forløbet. Det hele kan jo heller ikke komme ad en gang. Det er skønt, at BrainWave automeditaitonen nu kan give mig næsten øjeblikkelig ro. En ro, som jeg er ret overbevist om, at jeg bærer med mig ud over de 10-20 minutter, jeg har bølgerne i ørerne.
Ud over en øgede ro, så har forløbet med hvile og mindre, men effektiv, træning nedbragt inflammations- og stressniveauet i min krop. Jeg bøvler ikke længere med smerter i forskellige lemmer, men oplever en generel god bevægelighed i kroppen, lækkert.

Rejsen slutter heldigvis ikke her, men første etape er veloverstået og jeg satser på, at en-to ugers pause fra træningen kan give fornyet styrke. I hvert fald glæder jeg mig til ny udfordring af kroppen med en tungere kugle efter pausen. Mon ikke det kan skubbe yderligere til min forbrænding, så jeg kan fortsætte med at sætte tænderne i al den skønne grønne mad.


Er du selv i gang med forløbet? Eller måske Anna B's 'Balder uden buler'? Del da meget gerne erfaringer og input til træning, kost, restitution i kommentarfeltet. Jeg svarer selvfølgelig også gerne på spørgsmål ;)

NB!
Læs mine øvrige indlæg om skyhøj forbrænding under etiketten; træning.

onsdag den 2. juli 2014

update post-whole30 | maddagbog no. 11

Her to uger efter jeg afsluttede min Whole30 vil jeg gerne opdatere jer lidt på kostfronten hos mig. Jeg nyder så meget, at der ikke er regler og retningslinjer for min mad - det er helt sikkert vejen frem hos mig. Spis rigtig mad-tankegangen holder jeg ved og mange måltider kunne sagtens være indtaget på Whole30. Jeg har ikke kørt noget systematisk system med at genindføre en fødevarekategori ad gangen, for at fornemme dens effekt på kroppen. Det ville have været ideelt, men igen med regler og restriktioner, som jeg havde behov for at sende ud af min kost. De fødevarer jeg har inviteret ind i varmen igen er primær;
  • chokolade
  • bacon og pølser (med diverse tilsætningsstoffer, øv)
  • økologisk smør (læs: som ikke er klaret - dog kun ved særlige lejligheder. Madlavning er stadig primært med ghee og dermed mejerifri)
  • fibermeltyperne (brugt til lidt erstatninger)
  • nøddesmør (primært hasselnøddesmør)
Jeg har ikke mærket nogle gener forbundet med introduktionen, heldigvis. Jeg vil gerne forsætte med at spare på erstatninger - særligt de søde og tilsætningsstofferne. Sidstnævnte er den ikke helt nem, da supermarkederne ikke har det store økologiske udvalg inden for kød og kød-produkter. Derfor bliver næste ønske, at købe øko kød fra en går og få det leveret til døren. Men det koster og madbudgettet har de seneste par måneder ligget højere end tidligere. Den tendens forsætter nok, da jeg spiser meget grønt og kæresten er på diæt. Jeg ville dog gerne undgå at det løber yderligere i vejret, selv om det er noget der prioriteres meget højt hos mig - at få nogle ordentlige råvarer.

Jeg har ført de ting videre fra Whole30, som gør mig godt. Jeg spiser mange grøntsager hver dag og går uden om mejeriprodukterne - også dem af ged- og fåremælk indtil videre. Derudover forsøger jeg løbende at implementere de kosttiltag, som er en del af forløbet med Skyhøj forbrænding. Det betyder blandet andet, at jeg i denne uge for alvor har taget hul på carbtimingen. Det er forløbet fint de sidste par dage, men skal nok vende tilbage efter længere tid med highcarb-måltiderne til musklerne. Mandagens måltider så således ud:

morgenmad:
grillpølse, røræg, fennikelfræs og rucola - blomkål - jordbær med balsamico-dressing (salat)

frokost:
grillet kyllingefilet og stor salat af gulerod, spinat, avocado, granatæble og olie/eddike-dressing

efter træning:
risproteinshake, riskiks og RawBite-bar

aftensmad:
butter chicken på blomkål og spinat med mandler og kokosflager + gulerod med lime og kokos

Min krop begynder også at være bedre tilfreds. Fordøjelsen er meget bedre og det er nok det største plus. Desuden har jeg kunne holde vægten - ja, faktisk smidt yderligere et halvt kilo på de sidste par uger. Energien har været lidt svingende, synes jeg, men så er det godt, der er ferie-mode på jobbet.
Tøjet sidder fortsat godt efter Whole30 og jeg har generelt bare en bedre fornemmelse i kroppen og med den kost jeg byder den. Måske, jeg er ved at finde ro? Den store forskel er, at nu er der ikke noget, jeg ikke spise, men der er bare noget jeg vælger ikke at spise, fordi det har en negativ effekt på min krop. Jeg er rigtig glad for de ting, jeg har taget med mig fra Whole30. Og sådan en detour med sødt stenalderbrød og rabarbercrumble i lørdags på kærestens fødselsdag vækkede den søde tand og gav stor lyst til grøntsager efterfølgende. Jeg kæmper stadig med sukkertrang, men drukner den i grøntsager og har klaret mig med 100 gram chokolade på 14 dage - det er vist ikke sket tidligere. Ud af den plade er der gået 30-40 gram til fennikelfræs, så det forbrug er jeg mere end tilfreds med. Som nævnt tidligere havde jeg frygtet, at restriktionerne ville give ædeflip efter endt Whole30. Det er en befrielse, at det ikke har været tilfældet og min sukkerfrie-tæller i stedet har rundet 382 dage i dag (læs: skulderklap til mig selv på den konto).

Eat.Real.Food

onsdag den 18. juni 2014

whole30 completed!

 finished-the-w30-IG

Whole30 gennemført! 30 dage med hel og ren kost er gået. Det er nu tid til en opdatering og lidt tanker for fremtidens kostvalg. Sidstnævnte er der gået en del tanker til, da Whole30-kosten har tydeliggjort en hel masse. Der har virkelig været en mental proces i at 'begrænse' sin kost til den rene og hele mad samt kun tre-fire daglige måltider, i hvert fald hos mig. Jeg elsker mad.
Der har da også været perioder undervejs, hvor jeg tænkte, det er bare ikke en kost for mig. På den anden side, hvordan kan en hel og ren kost ikke være for mig? Viljen har fået mig igennem de 30 dage. Her på den anden side, kan jeg godt tænke, at den der vilje er for stærk, så jeg overhører kroppens signaler - netop den faktor kommer min kost frem over til at tage højde for.
Først lige lidt om min Whole30.

pros & cons
Til opsamling lad os kigge på de pros and cons, som jeg oplevede undervejs i forløbet. De af jer, som har læst med i mine opdateringer undervejs, ved måske godt, at jeg ikke er flyvende her efter 30 dage (desværre!). Lad os derfor lægge ud med det negative...

cons
  • forstyrret fordøjelse
  • stor appetit, svært at opnår let og længerevarende mæthed, trods drastisk nedsat aktivitetsniveau
  • underlige cravings, som ikke ville 'slippe taget' grundet dårlig appetit/ sult/ mæthed-regulering (læs: psykisk sult dog markant mindre; altså jeg 'må have noget' fornemmelsen)
  • kedelig kost helt uden snack, erstatninger (læs: også de sunde) og CHOKOLADE (på den lange bane)
  • oplevede ikke Tiger Blood/ energiboom, men saltvand har hjulpet meget (læs: måske min krop var mere ude af balance end jeg fornemmede ved start)
  • uro i benene vendt tilbage 
  • øget behov for måltidsplanlægning
  • dyr måned på madbudgettet
pros
  • skøn dyb søvn
  • fantastisk farverig mad
  • god fornemmelse at fylde de 'rene' råvarer på motoren
  • velkommen til frugt, flere nødder
  • intet savn efter mælkeprodukter, kun den variation i madvalg de giver
  • pænere/ blødere hud i ansigtet (derimod tørhed på arme og ben)
  • korpusset knirker mindre (nedsat træningsniveau er nok også medskyldig her)
  • mindre hoftedelle (-3 cm)
  • mere harmonisk kropskomposition (totalt -13 cm på bryst/ talje/ hofte/ numse/ lår)
  • vægtregulering (-3,3 kilo)

Overall
Jeg har været rigtig glad for, at jeg hoppede med på Whole30. Til trods for de mange udfordringer, så har jeg virkelig lært endnu mere om mig selv og mit forhold til mad. Derunder også virkelig fødevarer jeg måske trives mindre godt med som en del af min kost (læs: her er mælkeprodukterne stadig under mistanke) - selv om jeg stadig ikke har fundet den gyldne 'nøgle' til god fordøjelse og vægtregulering.
Jeg havde faktisk ret høje forventninger til processen og udfaldet - men selv om de måske ikke helt blev indfriet, så er jeg glad og tilfreds.
Jeg ved nu, at på Whole30-kosten stiger min vægt ikke. Modsat vil jeg sige, at det ikke er en vedvarende livsstil for mig. Min krop mættes ikke og det føles for meget som en 'kur', hvilket tilsammen øger risikoen for mindre sunde valg undervejs eller efterfølgende. Det er netop overgangen herefter, som jeg 'frygter'. Whole30 tidslinjen beskriver at det er helt almindeligt, men ikke desto mindre er der undervejs gået en del tanker til min kost fremover...

min kost fremover
At Whole30-kosten har møbleret lidt rundt på figuren er et stort plus hos mig, da jeg fortsat søger den kost, som regulere min vægt og gøre mig i stand til at holde den. Jeg tager derfor også flere elementer fra Whole30-konceptet med mig. Det gælder blandet andet de mange grøntsager - jeg er vild med de farverige anretninger. Plus at jeg kan spise meget samtidig med at det giver en god fornemmelse i kroppen. Jeg vil også gerne spare på mælkeprodukterne, da jeg tror, de har en negativ effekt på netop lagringen af fedt på min krop (læs: effekt på hoftedellen).
MEN jeg er træt af fravalg og begrænsninger, så den nærmeste fremtid bliver mere fri og eksperimenterende (læs: på den lille skala) samtidig med at jeg implementere de små tiltag, som er en del 'Skyhøj forbrænding'-processen. Min gyldne middelvej skal etableres.
Betyder det så farvel til LCHF? Måske. Jeg ved ikke lige nu, hvor kosten fører mig hen. LCHF har givet mig en hel masse og jeg elsker det stabile blodsukker, som jeg kun har oplevet på LCHF-kosten. Jeg kommer ret sikkert til at plukke flere elementer fra den kost også. Det er faktisk flere LCHF-erstatninger, som jeg har haft lyst til undervejs i Whole30-forløbet - fx grøntsags-brøderstatningerne, kokosgrød og chiagrød. Ja, selv om grøntsager er skønt, og jeg foretrækker dem rå, og der er noget at tygge i, så kom jeg til at savne den bløde og cremede konsistens - især om morgenen.
Lige her og nu føler jeg mig totalt svævende i forhold til, hvor min krop gerne vil lande rent kostmæssigt, men fremover vil jeg gerne tage følgende punkter med mig (læs: uden der er tale om restriktioner og regler):

  • masser af grøntsager og lidt frugt (sommerens bær skal nydes)
  • protein til dagens tre store måltider
  • carbtiming - kulhydrater til musklerne efter træning
  • begrænset indtag af mejeriprodukter (dem uden komælk er at foretrække)
  • minimum indtag af sukker, sødemidler og tørret frugt (pga. det høje fruktoseindhold)
  • ingen kulhydrat- eller fedtforskrækkelse

Kost er en ting, men samtidig kan jeg nu igen se, at det nok ikke er indholdet på tallerknen, jeg bør fokusere på. Alle de øvrige faktorer, som påvirker min appetit - træning, restitution, stressniveau m. m. vil jeg fortsat arbejde med. De kommende uger bliver det som nævnt med 'Skyhøj forbrænding' i hånden. Jeg håber, at jeg over tid kan finde den balance, hvor jeg stortrives. Hvordan min kost (og mit liv) ser ud lige dér, må fremtiden vise.

Overvejer du at kaste dig ud i Whole30, så kan jeg kun sige; Go for IT! 
Men vær forberedt mentalt og helt konkret på madfronten. Surf en tur rundt på whole30.com, hvor der er masser at tips til forberedelser, retningslinjer, tips og ikke mindst tidslinjen.
Er du mere nysgerrig omkring min Whole30, så svarer jeg meget gerne på dine spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor.

Eat.Real.Food.
Go Whole30!

søndag den 15. juni 2014

1 år uden sukker!

Dagens Days Since... topnyhed:


365 uden sukker er passeret i mit liv. Det er crazy, vildt! Og inden du overfalder tasterne med kommentar om, at det er umuligt, for der er jo sukker i at, så vil jeg gerne give dig ret. Jeg har i mit sukkerfrie liv tilladt; mørk chokolade 85 %, Hellmanns mayo og meget sjældent lidt ketchup. For mig gælder det ikke om at fanatisk for at kunne lykkes. Det har tilsyneladende virket.
Jeg har helt klart haft perioder med alt for stort chokoladeindtag, men det har været min vej ud af sukkerspiralen, så det tager jeg med.

En gang sukkerafhængig altid sukkerafhængig... men alligevel drømmer jeg fortsat om et mere afslappet forhold til sukker. Kæresten mente forleden, at så var jeg da bare klar til et år mere. Det tvivler jeg så på. Jeg er træt af begrænsende fravalg - jeg drømmer om; at kunne tolerere et begrænset indtag af sukker -  at kunne vælge det bevidst til og fra efter min krops signaler. Det kan være det viser sig, at det ikke er muligt... Den påstand bliver nok afprøvet en dag. På den anden side, så er jeg bange (læs: okay, jeg er rædsenslagen) for at blive fanget i sukkerspiralen og det kan måske afholde mig fra at forsøge. Lige nu på Whole30-kosten sidder jeg med cravings - måske det hele ser anderledes ud, når chokolade og snacks igen inviteres ind i mit liv til særlige lejligheder - som fx når kæresten alene gumler sig igennem et halvt kilo yderst velduftende bland-selv-slik om lørdagen.
Jeg ved blot, at den dag, jeg spiser sukker igen, så bliver det en planlagt og bevidst beslutning. Det søde liv skal nydes med god samvittighed.

Nogle ryster måske på hovedet,  når jeg til tider finder det sukkerfrie liv begrænsende (læs: men fri for alle de negative konsekvenser). Nogle dage giver jeg dem ret og andre dage føler jeg mig hæmmet af et konstant fravalg. Der findes masser af hjemmelavede lækre søde alternativer, men derude i samfundet er det svære at vælge sukkeret fra, hvis man gerne vil vælge det søde liv indimellem.
I en god sukkerfri periode vil jeg selv være den der sidder og ryster på hovedet og tænker; hun er da for dum at opgive alle de gode fordele til gengæld for den is, som hun lige nu og her måske lyster uden at tænke på konsekvenserne.

Jeg er fuldt ud klar over, at der ingen sundhedsværdi er at hente i sukker, tværtimod! Men hvis livet uden betyder, at jeg af og til overspiser de sukkerfrie søde sager/ chokolade eller går rundt med konstante cravings, så vil jeg gerne kunne træffe et bevidst valg om at nyde en omgang glucose, der suser lige ud i blodbanerne. Allerhelst ind i de trætte udtømte muskler efter styrketræning - som Anna Bogdanova anbefaler i slutningen af de 7-ugers-forløb med 'Skyhøj Forbrænding'.

Er du måske trådt ud af det sukkerfrie liv og tilbage i sukkerland for en stund, så hører jeg gerne om dine erfaringer med tømmermændene efter en sådan bestutning. Prøv bare at overbevise mig om, at jeg fortryder det, den dag en gang i fremtiden - måske jeg er til at påvirke (læs: jeg frygter det jo stadig på et eller andet plan).

Jeg må spise alt det sukker. Jeg vil. Bare ikke i dag.


P.S. Ønsker du at sukkeret skal slippe sit tag i dig, så kan du læse mine tips til sukkerafvænning lige her.

torsdag den 5. juni 2014

om min træning

Min Kristi Himmelfarts-miniferie i sidste uge blev brugt i selskab med denne bog. Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg blev ret begejstret for Anna Bogdanovas skriverier og ikke mindst hendes holistiske tilgang til en sund og stærk krop.

Jeg indså rigtig mange ting undervejs - bogen var virkelig en øjenåbner for mig. Vigtigst var det nok, at jeg jo pt kører Whole30-kost og netop den kost skulle ikke stresse min krop, men derimod skabe balance i hele systemet. Men hvad nytter det så, at jeg ved siden af fortsætter med at stresse min krop med overdreven træning m.m.?

Jeg hoppede jo med på Whole30-bølgen, da jeg følte min krop stod i stampe/ sagde fra. Om det i virkeligheden var mere træningen end kosten, som var blevet for meget - det må stå hen i det uvisse. I hvert fald, så kom der facts (læs: som jeg ikke har ville indse) på bordet med Bogdanovas bog.
Allerede fra første kapitel kunne jeg jo se, at jeg havde en krop, som ikke trivedes på grund af for meget træning og ikke mindst alt for lidt restitution til at opveje det - jep, en klar type 4 her.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har vores logistiske udfordringer på hjemmefronten efter vi flyttede til ny by i december sidste år. Det har altså stået på i et halvt år, at jeg har følt mig presset på tid og dermed manglende restitution og den der berømte 'migtid', som ikke er noget nyt(!). Jeg er bare ikke god til at lytte til kroppens signaler, når perfektionisten stadig får lov til at tage teten og overdøver min indre stemme med alle de gøremål, jeg lige skal have klaret først.

Grunden til min begejstring for bogen skyldes nok i høj grad, at den 'rammer' ind i mit liv lige nu, hvor jeg kører Whole30, som er med til at sætte en masse tanker i gang både omkring kost og træning, ja faktisk hele vejen rundt. Det kan godt være, at jeg har været/ er træt af sult, cravings og planlægning af måltiderne, men hold nu op, hvor man lærer noget undervejs.
Derfor kan det vel også siges at være på tide, at jeg gør noget ved den der trænings- og restitutionsdel af mit liv.

Jeg har derfor taget Anna Bogdanova 'i hånden', sat mit fitnessmedlemsskab i bero (læs: det var faktisk en nem beslutning, det er konsekvensen, som er yderst angstprovokerende) og kastet mig ud i den første af de syv uger, som hun gennemgår i ' Skyhøj forbrænding' - læs min anmeldelse lige her.

Lytter du til din krop?!

mandag den 28. april 2014

anmeldelse: 'Det gode helbred - spis sundt og forebyg kræft' af AnneTjønneland & Anja Olsen


I marts måned udkom 'Det gode helbred - spis sundt og forebyg kræft' af Anne Tjønneland & Anja Olsen, der begge forsker i kostens betydning for udviklingen af kræft.

Bogen bygger på resultaterne af den store livsstilsundersøgelse, 'Kost, kræft og helbred', lavet af Kræftens Bekæmpelse med henblik på, at finde eventuelle sammenhænge mellem kost og risikoen for udvikling af kræft. 

Bogens første halvdel giver en god baggrundsviden ved gennemgang af de forskellige fødevaregrupper i relation til forebyggelse af kræft. Forfatternes kostanbefalinger ligger (selvfølgelig) op ad de gængse kostråd og suppleres med yderligere retningslinjer ud fra konklusionerne i den store bekolkningsundersøgelse. Alt sammen spændende læsning i et letlæseligt sprog. 

Og... Er du mere til opskrifter, så tænker jeg; Hvem vil ikke gerne spise sig fra kræft? Undgå at blive ramt (igen) eller kunne leve 'bedre' med den? 

Ja, jeg blev i hvert fald nysgerrig, selv om bogens opskrifter ikke lige (alle) rammer i LCHF-kategorien. Det til trods er der flere af de 60 lækre opskrifter med skønne billeder, som jeg må have afprøvet med eventuelle modifikationer. Helstegt blomkål med rå blomkål, asparges med parmesan og syrlige løg, sunde shots med flere har fanget min opmærksomhed.

I sidste ende anbefaler de to forfattere 'rigtig mad' i en god variation af fødevarer og her kan jeg kun samtykke (læs: selv om jeg beholder æg & bacon frem for havregryn på min morgenmenu)
Uanset om du trives bedst med eller uden de naturligt grove kornprodukter i din kost, kan bogens opskrifter inspirere til sund madlavning og baggrundsafsnittet giver nogle simple plejemærker at gå efter derude i sundhedsjunglen.


God læselyst!

_____
Tak til Politikens Forlag for sponsorat af anmeldereksemplar.

lørdag den 12. april 2014

2 år med LCHF

Egentlig er indlægget her ret tilfældigt, da LCHF efter 2 år ikke er noget, jeg tænker over. Tanken på den specifikke dato for skiftet til den kornfrie kost kom ind i billedet, da jeg i sidste weekend var sammen med flok smækre LCHF-entusiater. Her blev der selvfølgelig snakket meget om mad og de indivuelle kosthistorier var oppe og vende i den sammenhæng. Her måtte jeg så lige regne mig frem til at 2 år snart var gået.
2 år, så må jeg da lige gøre lidt status på livsstilen.

pros
2 år - det er faktisk ret vildt! På den anden side, så er LCHF-kosten virkelig vokset på mig. Særligt det seneste år, med farvel til sukker på snart 10. måned, eksperimenter med ketosen og masser af lækker mad, har bekræftet mit velvære med LCHF. Der er så mange ting fra mit tidligere kostvalg, der konstant førte mig tilbage i sukkerfælden, som jeg på ingen måder savner. Tanken kan dog falde på kemisk bland-selv-slik, nybagt brød med sprød skope og luksus pasta noget af al den gode ost, som er kommet ind i min kost med LCHF (læs: som jeg selvfølgelig ikke spist tidligere til fordel for en yderst fedtfattig og gennemsigtig variant - der sikkert slet ikke var ost). Konsekvenserne af et besøg i kulhydrat-land er dog bare slet ikke indtaget værd. Derfor sker det yderst sjældent - faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst spiste brød, pasta eller lignende. Sukkeret røg på hylden tilbage i juni 2013 (læs: ja ja, still counting...). Jeg savner ikke sukkertrang, udpræget humørsvingninger, væskeophobninger, dårlig fordøjelse, hovedpine, dårlig samvittighed m. m. som fulgte med mit tidligere kostvalg.
Når jeg nu ikke savner kulhydraterne, så vil jeg gerne fremhæve, at jeg elsker den rigtige mad, som i den grad af den del af LCHF. Også her er det hjemmelavede og økologien blevet en selvfølgelig del af min kost. Med al den gode mad, så føler jeg slet ikke, at 'jeg går jeg jo ikke glip af noget', hvilket omverdenen ellers er gode til at minde én om. Det er skønt at spise rigtig mad, hvor ingredienserne er kendte og jeg nærmest kan mærke, at det gør min krop godt for hver mundfuld. Argh okay... det lyder jo nærmest religiøst, men sandt at sige, jeg lægger mange timer i køkkenet for at nære min krop med rigtig mad af gode ingredienser. Faktisk er LCHF-etiketten ikke vigtig for mig, jeg vil bare gerne give min krops sundhed de bedste betingelser og her er det nu en gang LCHF-kosten, som har påvirket mig meget positiv igennem de sidste 2 år.

cons
Når nu min begejstring for kostvalget er til at tage og føle på, så vil jeg også gerne dele lidt frustrationer med jer. Ingen tvivl om, at min krop trives med low carb-delen og blodsukkeret sætter pris på high fat-delen. Desværre er LCHF-kosten ikke en kost, der regulerer min vægt. Jeg er uheldig at have gener, som påvirker min appetit i negativ retning så jeg derved kommer til at spise for meget. Det betyder også, at jeg må en kalorietung kost skal være ret obs på mine måltider. Overskydende energi lagres meget nemt i fedtdepoterne hos mig, desværre (!).
I relation til vægtreguleringen så arbejder jeg på at acceptere en højere vægt og finde frem til den LCHF-kost, hvor jeg kan holde en stabil vægt, min 'happy weight'. Jeg er SÅ træt af yoyo-vægten!

Læs mere fra min LCHF-rejse her:
jubilæum: ½ år uden korn
jubilæum: 1 år uden korn
once a sugar addict - always a...

De mere generelle indlæg om LCHF, finder du i menubaren øverst.

onsdag den 9. april 2014

maddagbog no. 10: striks LCHF med 'madder' på menuen

morgenmad:
'madder' på grønne brød med flødeost, skinke og oksespegepølse
+ ½ kold æggemælk med kakao

frokost:
grøntsagsfladbrød med kylling & feta i mayo + salat
(broccoli, fennikel, rød peberfrugt, ananaskirsebær,
limesaft og avocadoolie)

eftermiddagssnack/ preworkout:
1 stk. kokoskugle

aftensmad:
'hotter' i fold-ud-brød, smørstegt spidskål + ½ avocado og cherrytomater
med hjemmelavet low carb basilikumspesto
Desuden:
endnu et fold-ud-brød med flødeost

Således var måltiderne strikket sammen hos mig i går, tirsdag. Ikke noget sindsoprivende spændende, men sådan er hverdagen nok ofte - i hvert fald hos mig. Ikke desto mindre skal I da være velkomne til at får et kik i maddagbogen hos mig på en ganske almindelig jævn tirsdag.
Aftensmaden bærer i den grad præg af manglende overskud, når jeg/ vi lander hjemme efter træning og klokken har passeret aftensmadstid (læs: klokken 1800). Heldigvis er der mange gode og nemme muligheder ud i LCHF (læs: behøver vist ikke nævnte, at jeg også derfor elsker den kostretning). Min aftensmad i går blev i hvert fald bikset sammen på cirka tyve minutter.
Frokosten er arbejdsdagens pause med fokus på mig selv og næring, derfor er madpakken og dens mætning af sanserne vigtig hos mig. Heldigvis var der søndag blevet kreeret lækker salat/ snittet grønt og endnu en portion grøntsagsfladbrød, som redder min madpakke flere gange i ugen. Så er det faktisk ligeså nemt som rugbrødsmadder. Pålægget blev min elskede kylling & feta i mayo.
Morgenmaden bestod til lidt afveksling fra kokosgrøden (læs: som er favoritten på morgenmenuen pt) af grønne 'madder'. Har du endnu ikke fået en peberfrugt- eller squash'mad', så vil jeg hermed gerne opfordre dig til at afprøve det. Peberfrugt med rigeligt flødeost smager bare skønt. Og er du ikke til smagen af peberfrugt sammen med din yndlings pølse eller pålæg, så er squash'en meget neutral i smagen og kan dermed bære det meste pålæg.
Alt i alt en skøn maddag med lette 'madder' som det gennemgående tema - ja, aftensmaden aka hotdog er vel egentlig bare en varm 'mad' som i 'brød med pølse'.

God onsdag aften til alle jer derude!

onsdag den 2. april 2014

maddagbog no. 9: mandagsmåltider på striks LCHF

morgenmad:
grøntsagsfladbrød med hhv. kylling og feta i mayo & skinke og ost + grønt

frokost:
kyllingedeller med chorizo & feta, savoykål med feta, ananaskirsebær og vivaigrette,
peberfrugt og sennepsmayo

aftensmad:
kyllingenuggets, aioli og grøn salat med olie/balsamico-dressing

Igen en lettere forsinket maddagbog, da hverdagen pt er ved at løbe mig lidt over ende - i hvert fald, når det kommer til blogge-tid. Men bedre sent end aldrig, siger man jo.
Mandagens måltider bød på lækkerier i bedste LCHF-stil. Morgenmaden blev lækre madder, da der endnu en gang var blevet kreeret lækre grøntsagsfladbrød i weekenden (min bedste opskrift kommer snarest). Da jeg vågnede havde jeg nemlig bare lyst til kylling, så kylling og feta i mayo måtte der laves. Heldigvis har kæresten ofte stegt kylling på køl til sine mange madpakker - win win situation.
I madpakken røg der kyllingedeller fra fryseren og en hurtig savoykålssalat med - det glider jo alt sammen ned med en god dip og fed feta.
Efter træning måtte der hurtig aftensmad på bordet. Igen kylling - hold da op, det blev til kylling på hele tre måder på min mandag, denne gang som lækre sprøde nuggets med rigeligt aioli.

God aften!

søndag den 30. marts 2014

maddagbog no. 8: hverdag med nem striks LCHF

morgenmad:
LCHF kokosgrød møder cacao

frokost:
LCHF pølsehorn med blomkål, glaskål og avocado med rigeligt pesto 'on the side'

eftermiddagssnack:
lille håndfuld macadamianødder

aftensmad:
peberfrugt'madder' med flødeost og skinke, glaskål med pesto og æggemælk med cacao

Efter min maddagbogs-marathon i sidste uge 'lovede' jeg mere regelmæssige maddagbøger herinde. Derfor får I lige torsdagens maddagbog her - dog med lidt forsinkelse.

Egentlig var torsdagens måltider ikke noget særligt - køleskabet var halvtomt og tiden til madlavning knap. Morgenmaden bød derfor på den lækre mættende kokosgrød med cacao og skønne toppings. Madpakken blev reddet af et pølsehorn fra fryseren sammen med gnavegrønt og en rest pesto. Hurra for rester og 'back up på frost'.
Aftensmaden lå i den meget nemme ende, da toppen af sulten var fjernet med macadamianødder sidst på eftermiddagen. Desuden skulle jeg ud af døren til foredrag med min store inspirationskilde ud i LCHF = denne skønne kvinde. Peberfrugt'madderne' i selskab med den 'berømte' æggemælk holdt mig dog fint mæt og tilfreds over natten ;)

God søndag i solskinnet!

lørdag den 29. marts 2014

anmeldelse: LCHF - BRØD & KAGER af Jane Faerber


Jane Faerbers (aka madbanditten.dk) lækkerier er landet i bogform. I går kom lillesøster til hendes to bestsellere, 'LCHF - SPIS DIG MÆT & GLAD' og 'SPIS DIG MÆT & SLANK med LCHF',  på gaden. 
Lillesøsteren 'LCHF - BRØD & KAGER' er i den grad en lækkerbisken. Bogen er i højere grad end de to forrige 'blot' en koge-/ bagebog. På den måde er den meget lige til uden teoretisk baggrund og udredninger. På den måde, kan bogen måske friste et bredere publikum, da du med de lækre LCHF opskrifter i hånden kan bage uden mel, gluten, sukker og gær. Dermed også sagt, er du fx glutenallergiker eller vil du bare gerne undgå sukker, er bogen fantastisk med alle sine sukker- og glutenfrie 'erstatninger' for det mere traditionelle bagværk; Drømmekage fra Brovst, Amerikanske pandekager, Blomkålstoast, Hindbærsnitter m. m.


Jeg er rigtig glad for bogens brede spekter af bageopskrifter, som er inddelt i fire kategorier; morgenbrød, madbrød, hyggebrød og kager. Det hele går altså ikke op i kage og søde sager. LCHF handler jo stadig om rigtig mad og for en sukkersensitiv (som jeg), så bør de søde lækkerier holdes til særlige lejligheder. 
Efter at have kigget alle de skønne opskrifter igennem, hvoraf 18 er helt nye, mens de resterende er gengangere fra de to forrige bøger, så glæder jeg mig da til 'noget skal fejres'. Citronbrødet har siden 'SPIS DIG MÆT & SLANK med LCHF' udkom i januar ligget øverst på min 'must try'-liste, men det er nu vippet af pinden til fordel for de alt for syndige Pecan Pies (uhm!) - jeg elsker pecannødder og de små snitter ser alt for lækre ud. Hindbærsnitter, Citron-kokoskage og Kanelstang frister i den grad også. 
Bogen af fuld af fristelser, men også de gode basisopskrifter på fx lasagneplader og tærtebund a la LCHF er med. Samt pølsehorn og andre spændende madbrød er med.

Når det kommer til LCHF bagværk, så kommer der typisk en del specialingredienser på banen, men jeg synes Jane har holdt listen simpel. Bogens salte opskrifter laves nemt ud fra kendte ingredienser i LCHF køkkenet.


Bogens layout og billeder er endnu en gang i top - det er svært at holde mundvandet tilbage, når Columbus Leth har tryllet med kameraet for at forevige Janes lækkerier. Det er også skønt at kunne mærke Janes madbandit'ske sprog i de så personlige tekster ved hver opskrift. Hendes afsluttende note angående smagsprøver, når der kreeres lækkerier gav mig stort smil på læben.


Skal din LCHF-bogsamling gøres komplet, vil du blot bage sukkerfrit eller måske spare dig selv for mavepine på grund af gluten? Uanset, vil jeg opfordre til at købe bogen, som er oplagt til hygge og fuld af gode 'erstatninger' i madkøkkenet. Sidstnævnte kan måske gøre din overgang til LCHF nemmere.

God fornøjelse!

Tak
Til Politikens Forlag for sponsorat af et anmeldereksemplar.

Note
Kager og brød baseret på nøddemel og kerner/ frø (samt de 'bløde' mælkeprodukter som mascarpone, fløde og hytteost) indeholder en del kulhydrater og kalorier - og er ikke striks LCHF. 
Brøderstatningerne baseret på grøntsager kan derimod fint være en del af den mere strikse LCHF.

torsdag den 27. marts 2014

must see: Hungry for Change

For et år siden skrev jeg dette indlæg efter langt om længe at have set filmen 'Hungry for Change'. Jeg synes faktisk ikke, filmen er blevet mindre interessant i løbet af året der er gået, så derfor vil jeg blot opfordre dig til at klikke forbi den, måske for et gensyn.

I hvert fald så er der free launch på filmen frem til mandag d. 31. marts lige her.

NB!
Der ligger også andre spændende sundheds-film til free launch frem til mandag, så kik dig omkring derinde på FMTV. Jeg håber selv at finde tid til Food Matters-filmen.

Også en lille teaser...



God fornøjelse!

Psst!
Nu vil jeg drible til foredrag med denne skønne kvinde - ses vi?!

tirsdag den 25. marts 2014

maddagbog no. 7: aktiv søndag med striks LCHF

morgenmad (ca. kl. 9.00):
LCHF kokosgrød møder cacao med stor smørklat, kanel, ristede kokosflager og cacao nibs

frokost (kl. 13.00):
kyllingesandwich på grøntsagsfladbrød med hjemmelavet karrymayo

eftermiddagssnack (kl. 15.30):
2 stk. kokoskugler, ca. 10 g macadamianødder og ca. 10 g kokoschips

aftenmad (kl. 18.20):
3 små stykker chicken meat pie med broccoli, chorizo & feta (opskrift kommer snarest)
+ grønkålsalat med fennikel og granatæblekerner

I skal da ikke snydes for den sidste maddagbog i sidste uges maddagbogs-marathon ;) Ovenstående udgjorde søndagens måltider på striks LCHF hos mig.
Jeg havde en aktiv dag med træning og 4-5 km gåtur (på indkøb), som dermed ikke kunne holde mig helt fra snacks. Frokosten blev simpelthen brændt af på den raske gåtur med stor indkøbspose på returruten. Jeg ramte dermed sofaen for en stund i selskab med Yogi, kokos og macadamia = skøn søndagspause/ -snack.
Til aftensmad blev der eksperimenteret med ny opskrift, som jeg nok skal dele med jer snarest.
Alt i alt en skøn maddag med LCHF, som i den grad har vundet mit hjerte. Oven på en uge med begrænset snacking synes jeg da også, at mine tanker går mindre til chokolade og PB, der ellers havde udviklet sig til lidt for store guilty pleasures.
Desuden er det nu mit håb, at maddagbøgerne er bragt tilbage på banen her på bloggen, så I regelmæssigt kan få et kik i min kost. Skulle det glippe, så er jeg en lidt for flittig bruger af #instagram.

God aften!