Viser opslag med etiketten flad mave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flad mave. Vis alle opslag

onsdag den 25. september 2013

maddagbog vol. XLI: back to basics...

morgenmad (kl. 6.30):

frokost (kl. 13.00):
kylling & ægte feta i chilimayo + grønt

aftensmad (kl. 17.30):
fede kyllingedeller med mayo, salat, avocado, jalapenos og agurk
+ lidt for mange flæskesvær

Det er efterhånden lidt siden, jeg har lagt en maddagbog op herinde. Jeg har ikke haft alt for meget struktur på mine måltider og det er meget blevet til nogle sammenskuds-løsninger med rester og 'madder' på kerneknækbrød og lignende. Det er for såvidt også fint, men det kan bare give for lidt mæthed og dermed for mange snacks. 
Derfor forsøgte jeg i går igen at tage skéen i den anden hånd og luge ud i brøderstatninger og snacks. I løbet af dagen har jeg dog kunne se, at jeg lige skal finde den rigtig størrelse hovedmåltider igen, for jeg var blevet ret så sulten, da den stod på aftensmad, så der blev suppleret med lidt for mange flæskesvær.
Min morgenmad de sidste par dage har stået på lasagne, da det var det, jeg havde lyst til, ved et kik i køleskabet. Kroppen har vist trængt til proteiner eller noget. Lasagne til morgenmad i selskab med kakaomælk aka LCHF æggemælk med kakao kan i hvert fald anbefales. Det giver en fantastisk mæthed.
Frokosten må vist snart være en klassiker i min maddagbog, nemlig min dejlige kyllingesalat tilsat ægte fed feta af gede- og fåremælk.
Aftensmaden er endnu en genganger, nemlig de fede kyllingedeller, som jeg fik lavet ved søndagens køkkenforberedelser til denne uge. Det er bare en life-saver, når hverdagsprogrammet kan blive lidt presset. Det var det hos mig i går med træning efter arbejde og dermed hurtig aftensmad, inden min tid hos zoneterapeuten.
Alt i alt en dejlig LCHF-maddag, hvor det næsten lykkedes at holde mig til tre hovedmåltider.

God onsdag til jer derude ;-)

onsdag den 14. marts 2012

min morgenmad


Min morgenmad er mit yndlings måltid lige for tiden. Efter en en lang periode, hvor morgenmaden bare var noget, der blev pakket ned og taget med på job og indtaget foran computerskærmen, prioriterer jeg nu at have tid til at nyde min morgenmad hjemme. Det gør det meget nemmere at få noget forskelligt. Som I nok har opdaget på det seneste, så er jeg blevet rigtig glad for pandekagerne uden mel! De er et hit!
Jeg havde ellers svoret, at intet kunne erstatte min skyr på morgenbordet, men jeg er blevet klogere og variation er guld værd. Til morgen stod den på skyr med brombær, passionsfrugt og crunchy nøddedrys. Jeg er vild med passionsfrugtens syrlighed sammen med den bløde skyr og det knasende drys. Give it a try ;-)

Hvad er din favorit morgenmad?
Hvilket måltid er dit yndlings?

mandag den 6. februar 2012

butterbeans vafler



Jeg holder fri sammen med kæresten i dag. Vi har officielt været kærester i 2 år i dag :-D Indtil videre har vi nydt dagen med en tur i fitnesscentret og disse spændende madvafler fra Birgitte Nymanns 'FLAD MAVE - så enkelt er det!. Vaflerne er ret tørre i konsistensen, derfor tilføjede jeg både lidt mælk og olie-margarine undervejs. Opskriften skal der eksperimenteres lidt med. Men vaflerne mætter godt og med nøddecreme og lidt banan er det en lækker snack. Birgtitte foreslår også, at man kan bruge dem som sandwich-brød - det må jeg prøve en anden gang. Desuden kan man bage dem som pandekager, hvis man ikke lige vil have gang i vaffeljernet.

butterbeans vafler
(6-7 plader afhængig af jernets størrelse)

1 ds. butterbeans
3 æg
2 tsk. HUSKfiber
1-2 dl vand eller anden væske (her tog jeg lidt mælk)
evt. lidt fedtstof/ olie i dejen
kokosolie til bagning

fremgangsmåde:
1) Varm vaffeljernet op.
2) Blend butterbeans'ene med lidt vand.
3) Rør et æg i ad gangen.
4) Tilsæt HUSKfiber, væske og evt. fedtstof.
5) Bag vaflerne til de er gyldne.


Velbekomme!

Nu bliver der slappet lidt på sofaen og i aften skal vi ud og nyde lidt lækker mad på en ny (for os) restaurant - det glæder jeg mig til.
Rigtig dejlig mandag til jer derude bag skærmene.

lørdag den 21. januar 2012

post #200: lørdagsknas



Jeg har tidligere lavet krydrede mandler, men havde også denne opskrift liggende i gemmerne på en pink post-it, så jeg har desværre ingen kilde. De er et hit og meget nemme at lave. Smagen er dejlig krydret og søde af kanel samtidig - perfekt til en lørdag aften. Lysten og humøret var egentlig til M&Ms og chips, men men det gør ikke noget godt for noget, heller ikke humøret. Heldigvis kom jeg uden om med disse knasende nødder.

nøddeknas - krydret & sødt

200-250 g blandede nødder (jeg brugte mandler og cashewnødder)
1 tsk. salt
1 tsk. kanel
½ tsk. garam masala
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. spidskommen
2 spsk. vand

fremgangsmåde:
1) Bland krydderier og vand til en pasta.
2) Vend nødder og mandler i krydderiblandingen.
3) Rist nødder/ mandler i ovnen ved 200 grader i ca. 10-15 min.

torsdag den 5. januar 2012

broccolifrikadeller


Inden kæresten og jeg drog til London, fik jeg lige lejlighed at afprøve en af de lækre opskrifter i Birgitte Nymann's FLAD MAVE for altid - så enkelt er det!, som jeg fik af min lillebror i julegave. Opskriften er et rigtig godt alternativ til de kyllingemuffins, jeg tidligere har lavet. Opskriften får I her:

broccolifrikadeller
(20-25 stk.)

500 g hakket kyllingekød (færdighakket eller hak selv i minihakker/ foodprocessor)
3 æg
3 spsk. fuldkornsrismel eller andet fuldkornsmel
400 g broccoli (frisk eller frossen)
1 dl vand
2-3 løg
1 spsk. smør eller olivenolie
2 tsk. salt
1 tsk. sort peber
evt. fiberHUSK

fremgangsmåde:
1) Blend broccolien sammen med vandet.
2) Tilsæt hakket kylling, æg, mel, løg, salt og peber.
3) Evt. steg en delle of prøvesmag, om der skal yderligere salt og peber i.
4) Form farsen til deller i passende størrelse og steg dem på panden.

Jeg tilsatte en frisk rød chili i min portion. Karry ville også være godt.
Vi fik bagt peberfrugt i strimler, tomatsalat med spinat og pesto + lidt fuldkornsspaghetti med krydret tomatsauce til.
De skulle kunne fryses, så jeg har nogle i fryseren, men endnu ikke smagt hvordan de bliver.
Jeg kan rigtig godt lide, at de har stegeskrope, hvilket jo ikke er tilfældet for kyllingemuffins'ene.

torsdag den 29. december 2011

hjertebrød med svesker


150 kcal pr. brød

Da kæresten er kørt en tur til nord-/ vestjylland med sin lille Polo, som nogle har påkørt på vores parkeringsplads herhjemme, og den derfor skal laves, har jeg udnyttet tiden i køkkenet herhjemme.
Mine nye hjerteformede silikonemuffinsforme skulle afprøves og da jeg bare har haft lyst til brød med god økologisk smør, faldt valget på disse hjerteformede brød med svesker, som er fra 'Hold maven fald - spis bare videre' af Charlotte Hartvig og Majbritt Engell (se yderligere opskrifter af samme forfatter på netslank.dk).

hjertebrød med svesker
(10 stk.)

1 dl hørfrø
½ pk gær
3 dl vand
½ tsk. salt
30 g olivenolie
1 dl sesamfrø (75 g)
20 g fiberHUSK
30 g skummetmælkspulver
20 g kokosmel
40 g svesker
150 g rugmel

fremgangsmåde:
1) Udblød hørfrøene i kogende vand (skal kun lige dække frøene) i ca. 10-15 min. Hæld overskydende vand fra.
2) Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og olie.
3) Tilsæt hørfrø, sesamfrø og HUSK.
4) Rør skummetmælkspulver, kokosmel og finthakkede svesker i dejen - rør godt.
5) Tilsæt til sidst rugmelet og rør - det er tungt arbejde nu ;-)
6) Fordel dejen i 10 muffinsforme og pres dejen flad.
7) Lad brødene hæve ca. 1 time.
8) Bages ved 200 grader i 20-25 min.

tirsdag den 8. november 2011

chokoladekugler


Apropos mine 'søde' er erstatninger, så lavede jeg i søndags disse herlige kakaokugler fra Birgitte Nymann's 'FLAD MAVE for altid - så enkelt er det'. De minder lidt om de raw brownie balls, jeg har lavet tidligere. I skal dog lige have den helt rigtige Nymann-opskrift her på bloggen - det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg laver dem. De bliver nok en del af min julekonfekt i år, sammen med lakridskuglerne, som laves efter samme opskrift minus kakaoen og med drys af lakridsrodspulver - se opskriften her.

chokoladekugler
(15-20 stk.)

125 g mandler
75 g tørrede dadler
1 spsk. kokosolie
1 knsp. vanillepulver
1-2 spsk. kakaopulver
25 g kokosmel (jeg brugte langt mindre)

fremgangsmåde*:
1) Hak mandlerne i en minihakker til det er groft mel og hæld melet i en skål.
2) Purér dadlerne med kokosolien i minihakkeren.
3) Bland daddelmassen sammen med vanillepulver og kakao (start med 1 spsk. og tilsæt mere efter smag) i mandelmelet. Massen æltes nemmest til en ensartet masse med fingrene.
4) Tril massen til kugler i mundrette størrelser og vend dem i kokosmelet.
5) Sæt kuglerne på køl min. 1 time før du går ombord - det er svært! I know.

(*hvis du ikke har en foodprocessor, har jeg nemlig ikke. Har du en skal alle ingredienser minus kokos blot køres til en ensartet masse)

Kuglerne obevares på køl eller frost. Jeg har altid mine i fryseren og tager dem så bare ud, når lækkersulten melder sig.

Størstedelen af min portion blev til en lille værtindegave, da jeg besøgte min dejlige veninde og hendes lille Benjamin på snart 5 måneder i går aftes. Opbevaringen på køl forklarer duggen (som jeg forsøgte at fjerne, men uden held) på glasset...

onsdag den 12. oktober 2011

fladmave'pasta'salat

Pr. pers.: ca. 250 kcal

I dag uden pasta, da jeg skulle spise salaten som tilbehør til rester fra i går - og 2 x pasta, det er lige i overkanten ;-) Den kan sagtens spises uden, men originalen er med pasta, derfor det navn til opskriften, som er fra 'Spis maven flad - sådan gør du' af Charlotte Hartvig & Majbritt Engell. I får den da også lige her:

fladmavepastasalat
(4 pers.)

1 bk. ananaskirsebær
300 g grønne bønner (evt. fra frost)
300 g snackærter
1 rød peberfrugt
evt. 100 g fuldkornspasta
200 g hytteost
1 tsk. karry
1 tsk. tørret timian
1 tsk. salt
½ tsk. peber
2 spsk. avocado-/ macadamia- eller olivenolie
3 hårdkogte æg
30 g hakkede mandler

fremgangsmåde:
1) Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
2) Skær bønner, snackærter og ananaskirsebær i halve og peberfrugten i tern.
3) Bland hytteost, karry, timian, salt, peber og olie til en dressing og vend den i grøntsager og pasta.
4) Drys med æg og mandler.
5) Servér.

søndag den 25. september 2011

fredagsfri = lageret fyldt op


I fredags havde jeg taget en eksta fridag, for at nyde tiden med kæresten hjemme og vi havde snakket om en tur til Tyskland, imens han var hjemme denne gang, så det blev fredag. Det var virkelig tiltrængt at få fyldt mandel-/nøddelageret op og det blev det vist - bortset fra, at SKY var løbet tør for cashewnødder, så jeg der kun fik en enkelt pose... Øv bøv, for der var ikke flere herhjemme og synes de er dyre, hvis man ikke lige er heldig at finde dem på tilbud. Mandler er dog de vigtigste, da jeg bruger dem til snack (fx som krydrede mandler), drys på salater, i snacks (fx lakridskugler) etc. De er uundværlige! for mig i hvert fald.

Hvad kan du ikke undvære af spiselige ting i dine køkkenskabe?

mandag den 12. september 2011

krydrede mandler



I ferien fik jeg med inspiration fra Jose et Chris lavet disse krydrede mandler. Det er virkelig nemt og så smager de bare godt på salat eller som snack. Der er rig mulighed for at variere krydderierne lige efter din smag, så det er bare med at kaste sig ud i det. En ting er sikkert - de smager meget bedre end de krydrede, man kan købe færdig + de er sundere.

krydrede mandler

150 g mandler
1 tsk. paprika
1 tsk. salt
spidskommen efter smag
cayennepeber efter smag
Ca. 1 dl vand (så det dækker mandlerne)

fremgangsmåde:
1) Bland alle ingredienser.
2) Lad mandlerne stå og trække i krydderi-vandet i ca. ½ time.
3) Bag mandlerne i ovnen ved 130-150 grader i 1-1½ time (til de er tørre).

søndag den 11. september 2011

nyeste skud på min helsekost-stamme...


... eller det vil sige. Det ene, nemlig olien fra Oil of Life, er et gensyn med en gammel kending, som jeg bare har holdt en pause fra hen over sommeren. Jeg havde lige nogle fiskeolie-piller, som jeg ville udrydde. Det er ikke lykkedes helt, men nu får kæresten lov til at spise resten. Jeg kunne ikke 'undvære' olien længere, da det for mig er den bedste måde at få lige den oliesammensætning, som kroppen har brug for ;-) Min hud blivere mere blød og jeg bruger derfor ikke bodylotion, når jeg spiser olien. Og så har kroppen bare brug for olie til at smøre alle ledene, beskyttelse kroppens celler, stimulering af stofskiftet m.m. Derudover skulle olietilskud også have en positiv virkning på sukkertrang. Derfor tager jeg 2 spiseskefulde hver morgen sammen med mine øvrige kosttilskud.
Du kan læse meget mere om olien og købe den her.

Mandelmosen/-cremen har jeg længe haft lyst til at prøve og så var den på tilbud. Jeg synes dog den her en ret tynd konsistens og den giver en lidt tør fornemmelse i munden. Den kræver lidt tilvænning - specielt nu, hvor jeg lige har vænnet mig til den helt anderledes fede peanutbutter.

lakridskugler


I går eftermiddags fik jeg lavet en omgang lakridskugler igen. De var sådan en succes sidste gang. Det blev så også mit sunde og søde alternativ til disse:


Cupcakes fra den lille lokale cupcake-bager, som min lillebror havde sponsoreret til eftermiddagskaffen hos mine forældre. De var bare rigtig fine og blev nydt med stor velbehag (bare ikke af mig, som virkelig forsøger med en kold sukker-tyrker i denne weekend). Tilbage til lakridskuglerne...

Ingredienserne...

lakridskugler
(20 stk.)

125 g mandler
75 g dadler uden sten
25 g kokosmel
1 spsk. kokosolie
1 knivspids vanillepulver

1-2 spsk. lakridsrodspulver som drys

fremgangsmåde:
1) Kør alle ingredienserne til en ensartet masse i en foodprocessor eller minihakker (lidt ad gangen).
2) Tril massen til kugler i den ønskede størrelse.
3) Rul kuglerne i lakridsrodspulver.
4) Stil kuglerne på køl.
5) Kuglerne opbevares i køleskabet eller på frost.

Opskriften er fra 'FLAD MAVE FOR ALTID - så enkelt er det' af Birgitte Nymann

fredag den 9. september 2011

'snickers' snack


Min yndlingssnack lige for tiden er fiberkiks med peanutbutter og choko-nøddecreme - næsten som Snickers (selv om jeg ikke kan lide Snickers). Er bare rigtig godt til den søde tand og min er meget sød. De ser måske ikke så appetitlige ud, men prøv det. Hver kiks med butter og creme indeholder ca. 90 kcal og jeg sparer, som du kan se, ikke på butter og creme, der er fyldt med sunde oiler fra hhv. peanuts og hasselnødder - lige efter 'flad mave'-princippet ;-)


Velbekomme :-)

tirsdag den 12. juli 2011

brkfst to go og kakao- mandler

159 kcal - 35 % protein, 58 % kulhydrat og 7 % fedt (der mangler da godt nok lige mit crunchy nøddedrys der på fedtsiden, men så var det godt, der røg mandler med som snack)

Dagens morgenmad kom lige med på farten, så den ikke skulle kastes ned for at nå på arbejde til kl. 6.30 ;-) Hurra for Tupperware:-) (Jeg fik igen i dag startet dagen med en powerwalk på 53 min).
Det blev til:

150 g fromage frais 0,2 %
50 g optøede hindbær
80 g (1 stk.) nektarin
5 g tørrede gojibær

Med som snack kom lidt kakao-mandler, som simpelthen bare er mandler med kakao. Jeg laver dem ved at komme mandlerne i en pose med kakao og ryste dem til mandlerne er dækket med kakao.

torsdag den 23. juni 2011

crunchy nøddedrys

Det færdige resultat. 25 g (3 spsk.) indeholder: 138 kcal - 12 % protein, 22 % kulhydrat og 66 % fedt


1) Nødder og mandler hakkes groft


2) Nødder, mandler, hørfrø og kanel ristes på panden

3) Sukrin tilsættes (bland godt)

4) Blandingen hældes i et fad eller på et stykke bagepapir til afkøling, når Sukrinen er smeltet

5) Nøddedrysset hældes i en lufttæt beholder, når den afkølet.

Drysset smager rigtig godt som drys på fromage frais, skyr, kvark el.lign. til morgenmad.

crunchy nøddedrys

100 g mandler
75 g cashewnødder
75 g hasselnødder
75 g hørfrø
2 tsk. kanel
40 g Sukrin* (kan sikkert sagtens erstattes med alm. sukker, men jeg bliver/er bare afhængig af det skidt :-/ )

Opskriften er fra 'Spis maven flad - Sådan gør du' af Charlotte Hartvig & Majbritt L. Engell.

*Sukrin: ligner sukker, men indeholder 0 kalorier. Købes i helsekost (dyrt, desværre).

lørdag den 18. juni 2011

broccolisalat med abrikos

580 kcal (hele portionen) - 13 % protein, 33 % kulhydrat og 54 % fedt

broccolisalat med abrikos
(2 pers.)

½ broccoli
1 rød peberfrugt
1 avokado
1 spsk. fromage frais 0,2 %
½ spsk. pesto
1 spsk. olivenolie
saften af en ½ limefrugt
evt. 1-2 spsk. vand
salt
15 g cashewnødder (evt. tørristede)
15 g tørrede abrikoser

Broccolien skæres i mindre buketter (brug også gerne stilken i små tern). Jeg bruger broccolien rå, men du kan evt. hælde kogende vand over og lade det trække i 3-5 min. Skær peberfrugten i tern og kom dem i en skål sammen med broccolien.
Advokadoen moses med en gaffel og blandes med fromage frais, pesto, olivenolie, limesaft, evt. vand og lidt salt. Advokadomassen blandes ned i skålen med peberfrugt og broccoli.
Skær abrikoserne i små tern og hak cashewnødderne - drys begge over salat.

Opskriften er fra 'Hold maven fald - Spis bare videre' af Charlotte Hartvig & Majbritt L. Engell

Velbekomme!
___________________________________________________________________________________

Aftenens tallerken: Broccolisalat med abrikos + 1 kyllingbrystfilet
500 kcal - 33 % protein, 19 % kulhydrat og 48 % fedt

onsdag den 15. juni 2011

favorit morgenmad

265 kcal - 35 % protein, 27 % kulhydrat og 38 % fedt

Det var ikke nemt at komme ud af dynerne igen i dag... Men men op kom jeg og ud på mine gåben (læs: 50 min powerwalk).
Det hjalp lidt på det hele, at min favorit morgenmad ventede derhjemme: 2½ dl fromage frais 0,2 %  m. 3 spsk. hjemmelavet crunchy nøddedrys. Jeg skal nok lige få en opskrift lagt ind snarest.

søndag den 12. juni 2011

grøn smoothie



Dagens morgenmad blev meget grøn. Jeg fik afprøvet en af de opskrifter, jeg længe har luret på. Konsistensen blev dog lige lovlig tyk efter min smag, så jeg vil have lidt mere mælk eller vand i næste gang (for ja, den får vist en chance mere). Det forklarer skeen på billedet, da den blev spist med ske i stedet for drukket. Tror måske også, jeg vil blende den med stavblenderen i stedet, da portionen til 1 pers. ikke er så stor.

grøn smoothie
(1 pers. = 250 kcal)

150 g kvark 0,5 %
½ dl minimælk eller skummetmælk
50 g avocado
1 spsk. Fun light sukkerfri pæresaft
15 g frisk babyspinat eller 2 kugler frossen spinat

Opskriften er fra 'Spis maven flad - Sådan gør du' af Charlotte Hartvig & Majbritt L. Engell.