tirsdag den 27. januar 2015

bærsyltetøj med chiafrø (sukkerfri)


Midt i det mørke januar - som dog har vist sig fra sin pæne side i dag - er det altså ekstra lækkert med smagen af sommer i munden. Jeg er vild med sommerens bær - og har været heldig at have både brombær og solbær fra mine forældres have i fryseren. Er du ikke ligeså heldig, kan bærerne fra frostboksen i supermarkedet også sagtens anvendes. 

Jeg søder ikke min bærsylt ret meget, da jeg er vild med syrlige smagsvariationer. Ønsker du sødt syltetøj, bør du nok tilsætte en del mere sødemiddel og ellers smage dig frem. 
Opskriften kan selvfølgelig laves med lige den kombination af sommerens bær, som du måtte foretrække.

bærsyltetøj med chiafrø


300 g bær - jeg brugte 2/3 brombær og 1/3 solbær
½ dl vand
1 spsk Sukrin Gold*
1 spsk chiafrø

*bruger jeg jordbær i min syltetøj udelader jeg helt sødemiddel.

evt. extra krydderi
stjerneanis

fremgangsmåde:
1) Kom bær, vand, vanille og Sukrin Gold i en mellemstor gryde.
2) Bring i kog ved jævn varme evt. under låg.
3) Skru ned og lad din bærsylt simre uden låg i ca. 20 min. til den tykner. NB! Den tykner yderligere, når chiafrøene tilsættes.
4) Tag gryden af varmen og rør chiafrøene godt ud i syltetøjet.
5) Hæld den lune syltetøj i et skjoldet glas og opbevar den i køleskabet, hvor den fint kan holde sig et par uger.

tip!
Nyd smagen af sommer på din ostemad, morgengrød eller i en nem dessert i lag med mascarponecreme.



...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

mandag den 26. januar 2015

sukkerfri cookies med hasselnødder & chokolade


Cookies! Den lille kage til den søde tand. Min snack-tendens er ikke blevet nemmere at holde i hævd her i graviditeten. Jeg forsøger dog at holde kagebagningen til weekenden. I sidste uge bagte jeg de lækre syrlige citronsnitter og der røg da også nogle snitter i fryseren. Derfor var det egentlig ikke planen, at der skulle bages søde sager i den forgangne weekend. Lysten til cookies overmandede mig dog, så cookies blev det alligevel til.

Disse cookies er ikke sprøde sprøde, men får en god skorpe og er dejlig chewy midte. Den svære prøve er at lade dem afkøle helt i køleskabet, inden den nydes. Direkte fra ovnen er de nemlig bløde og porøse - og smagen har slet ikke sag sig. Så hav tålmodighed, det lønner sig for disse cookies.

sukkerfri cookies med hasselnødder & chokolade

(12 stk.)

100 g økologisk saltet smør
2 spsk Sukrin Gold
1 spsk kakaopulver
½ tsk bagepulver
1 lille æg
40-50 g mørk chokolade 85 %
en lille håndfuld hasselnødder

fremgangsmåde:
1) Pisk det bløde smør med Sukrin Gold.
2) Tilsæt de tørre ingredienser og pisk godt.
3) Kom nøddesmør og æg i dejen.
4) Hak chokolade og hasselnødder groft og rør det i dejen med en ske.
5) Sæt klatter af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være god plads mellem kagerne, da de flyder ud under bagning.
6) Bag cookies'ene 10-12 min. ved 180 grader. Lad dem bage færdig på den varme bageplade, inden de sættes i køleskabet og afkøles helt.











...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

torsdag den 22. januar 2015

rødkålssalat med solbær


Jeg elsker de på en gang søde og syrlige solbær - de smager af sommer. Jeg er så heldig at have fået en stor pose lækre solmodne solbær fra mine forældres have til fryseren. Og fornylig blandede jeg bærene i min pt yndlingskålsalat, nemlig rødkålssalaten i balsamicodressing. Det er virkelig en skøn kombination, som i den grad kan anbefales - og hermed får I opskriften.

 

rødkålssalat med solbær

(1 stor skål)

1/2 øko rødkål*
1/2 granatæble
2 håndfulde solbær - optøede

dressing
3 spsk olivenolie
2 spsk mørk balsamico
1 spsk yaconsirup 
himalayasalt 

drys
valnødder
evt. feta

*konventionelle rødkål er som regel større og du skal måske bruge lidt mindre kål eller blot lave ekstra af den smagfulde dressing

fremgangsmåde:
1) Snit rødkålen fint og kom i en stor skål.
2) Bland ingredienserne til dressingen og vend den godt rundt i kålen.
3) Løsn kerne af granatæblet.
4) Vend granatæblekernerne i kålsalater sammen med de optøede solbær.
5) Top salaten med valnødder og evt. feta før servering.







Velbekomme!

tirsdag den 20. januar 2015

min træning uge 3.2015

mandag: 5 min. opvarmning - flow 1 fra BUB
15 min. SF uge 3 dag 4. Goblet Squat (12 kg) 11 runder á 4 reps. 60 sek. pause (eftermiddag)

tirsdag: 30 min. rask gåtur (eftermiddag)

onsdag: 5 min. opvarmning - diverse øvelser fra SF og BUB
15 min. SF uge 4 dag 1. Walkouts (BW) 9 runder á 5 reps. 45-50 sek. pause (eftermiddag)
5 min. hjertevejrtrækning fra SF.

torsdag: 5 min. opvarmning - diverse øvelser for gravide + yoga for balance
15 min. SF uge 4 dag 2. Goodmornings (12 kg) 13 runder á 5 reps. 45-50 sek. pause (eftermiddag)

fredag: fridag

lørdag: 6-7 min. opvarmning - flow 1 fra BUB
15 min. SF uge 4 dag 3. Push Press 6 runder á 4 reps m/ 8 kg + 6 runder á 3 reps m/ 12 kg (støttet af modsat hånd på vej op). 45-50 sek. pause (morgen)

søndag: 8 min. opvarmning - flow 2 fra BUB
15 min. SF uge 4 dag 4. Squat (12 kg) 12 runder á 5 reps. 45-50 sek. pause (morgen)

Træningen har i denne uge budt på uge 4 i skyhøj forbrænding. Faktisk kan jeg godt mærke, at jeg kommer fra komplekserne på BUB og nogle dage savner jeg mere 'go' i træningen. På den anden side, så bliver jeg rimelig udfordret og bruger overskuddet (i vejrtrækningen) til forbedring af min teknik. Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg har klemt fem træningspas ind i denne uge - jeg ville gerne have ugerne i SF-programmets uger til at passe ind i en kalenderuge. Og i den kommende uge starter jeg op på yoga igen (denne omgang for gravide), så måtte min hjemmetræning gerne være passet ind efter det.

Kosten har været ret god i denne uge, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har haft fokus på at lave lækker aftensmad, hvor jeg både kunne få protein og grønt på menuen (sammen med det lækre fedt, selvfølgelig). Madpakken har være simple æg, men det er jo også godt. Sammen med rigeligt grønt. Det grønne er tilgengæld røget lidt ud af min morgenmenu, men det kommer nok ind igen med tiden. Proteinindtaget holdes fortsat oppe med skyr, æg og proteinshakes. Sidstnævnte bruger jeg gerne som mellemmåltid og efter træning.

Restitutionen kunne være bedre. Min søvn har ikke været god i denne uge. Jeg føler egentlig ikke at noget går mig på - jeg falder da også fint i søvn (med hjernebølgerne i ørene), men sover meget let og vågner både i løbet af natten og meget tidligt om morgenen. Effekter af kost og træning bliver overvejet - tolerer jeg ikke stivelse/ carbs, har jeg brug for mere ro? Jeg hiver fat i de midler der virker - hjernebølger og vejrtrækningsøvelser. Kan da håbe, at yogaen kan bringe lidt øget ro ind (selv om jeg ikke mærke udpræget behov).

God træning!

tirsdag den 13. januar 2015

regnbuesalat med mango


Der er virkelig kommet gang i produktionen af kålsalat herhjemme igen. Kål er genialt i salat, fyldt med gode sager og giver god mæthed. Jeg kan godt lide at kombinerer det sprøde og let bitre kål med sødme fra forskellig frugt.
Denne kålsalat i alle regnbuens farver er virkelig smuk og har en frisk smag af lime og mango. Inspirationen stammer fra 'Stenalderkost' af Diane Sanfilippo, som jeg fik i julegave.

 

regnbuesalat med mango

(en stor skål)

½ snittet rødkål
½ snittet spidskål
stokken af 1 bt broccoli, revet
2 store revne gulerødder
½-1 mango i tern
saft af 2-3 limefrugter
½ dl mandelolie
salt

drys
pistacienødder

fremgangsmåde:
1) Snit de to slags kål fint.
2) Riv broccoli og gulerødder groft.
3) Bland alle grøntsagerne i en stor skål.
4) Tilsæt limesaft, olie og lidt salt - vend godt rundt.
5) Del mangoen ved stenen i midten og skær kødet i små tern.
6) Fordel mangotern og pistacienødder på toppen inden servering.

Inspiration: 'Stenalderkost' af Diane Sanfilippo.







Velbekomme!

mandag den 12. januar 2015

min træning uge 2.2015

mandag: gå gå gå @KBH

tirsdag: 15 min. SF uge 2, 1 3/4 runde á 6 reps. (morgen) + gå gå gå @KBH

onsdag: 30 min. gåtur (eftermiddag)

torsdag: 5 min. opvarmningsflow 1 (BUB).
15 min. SF uge 3 dag 1. Walk-outs (BW) 9 runder á 4 reps. m/ 60 sek. pause (eftermiddag)

fredag: 5 min. opvarmning med øvelserne fra SF uge 1, 1 runde.
15 min. SF uge 3 dag 2. Goodmornings (12 kg) 11 runder á 5 reps. m/ 60 sek. pause (eftermiddag)

lørdag: 30 min. gåtur i stormen Egon (eftermiddag)

søndag: 5 min. opvarmning m/ diverse øvelser fra SF og BUB.
15 min. SF uge 3 dag 3. Push Press (8 kg) 4 runder á 2 reps. + 6 runder á 3 reps. m/ 60 sek. pause (morgen)

En hård uge med opstart på job efter ferien er gået. But guess what?!

Træningen har været kærkommen. Det har været dejligt at få aktivitet ind i rutinen igen sammen med arbejde, hverdagsgøremål og kosten (host host...). Der er kommet kettlebell ind i træningen igen. Det føles godt og jeg glæder mig allerede til resten af programmet i skyhøj forbrænding. Jeg overvejer lidt at kombinere træningsdagene med Swings 'by the minute' - evt. som afslutning på hvert træningspas. Da min kondi godt kunne bruge et løft.
Har du gode erfaringer her - kom gerne med input i kommentar feltet nedenfor.

Kosten har svinget noget i den uge, der er gået. Jeg forsøger virkelig at være kreativ med proteinerne - men jeg er bare ikke til indmad, fisk og anderledes udskæringer, desværre. Lige nu forsøger jeg at gøre kylling og oksekød interessant for mine smagsløg. Desuden suppleres med æg, proteinshakes og skyr. Graviditeten er i 2. trimester og det lille mirakel i maven har brug for proteiner til at vokse sig stor og stræk - så det samme har jeg, så den ikke 'spiser' mine muskler ;) Desuden bøvler jeg lidt med væske/ uro/ kløe i benene, som en klog dame også mener, understreger vigtigheden af proteiner i min kost.
Tilbage til hverdagen har heldigvis løftet mit indtag af grøntsager. Jeg er blevet hooked på at får mere grønt og en af hverdagens rutiner er jo netop at få lavet lækre salater.

Restitutionen består af min søvn, ekstra søvn og hjernebølgerne på BrainWave-app'en. Jeg har haft en god søvn-uge efter opstart på arbejde igen i onsdags, dejligt.

God træning!

lørdag den 10. januar 2015

anmeldelse: 'LCHF året rundt' af Jane Faerber


I mandags udkom fjerde bog i rækken fra Jane Faerbers hånd. Bogen har fået titlen 'LCHF året rundt'. Med bogen kan du nu gøre LCHF til en livsstil og ikke bare en kur. Jeg er personligt vild med den pointe. Det er jo stadig muligt at køre livsstilen mere eller mindre striks i perioder. Uanset formål, så er bogen skøn inspiration til lækker mad af naturlige råvare.

Det er endnu en gang lykkedes Jane og teamet bag bogen at skabe en yderst indbydende kogebog. Forsiden lægger i den grad op til at LCHF er noget der samler familien/ folk - alle kan være med. Lige netop familie-elementet er forstærket ved, at Jane i denne bog har inviteret familien med ind i kogebogen ved hjælp af skønne billeder af familien i gang med aktiviteter relevant for hvert kapitel/ årstid.


Bogen indledes med et generelt kapitel om LCHF, de typiske spørgsmål og faldgruber ved ønske om vægttab. Derefter følger årstidernes kapitler, hvor Jane tager relevante emner for månederne op. Her mærker du Madbandittens sprog gennem Janes skriverier på den bedst tænkelige måde. Budskaberne formidles helt nede på jorden på Madbandittens 'no bullshit'-facon i et sprog hvor alle kan være med - og ikke undlade at trække på smilebåndet (læs: det gjorde jeg i hvert fald flere gange undervejs).

Sidst men ikke mindst, så er bogen jo en kogebog med masser af lækre og appetitligt præsenterede opskrifter. Opskrifterne er tilpasset sæsonen i udvalget af ingredienser og retter til højtiderne. Igen er det ikke svært at se, hvordan LCHF kommer med på påskebordet, til børnefødselsdagen eller sågar julemaden - altså gøres til en livsstil.




Ser det ikke skønt ud? Jeg er fristet. Med 150 lækre opskrifter er der masser af lækkerier at gå i kast med. Opskrifterne spænder desuden over alle dagens måltider og er til at gå til for de fleste. Personligt er jeg vild med fornyet inspiration til det grønne tilbehør. Butter Chicken, Rabarbertrifli, Fajitas, Thai-style græskarsuppe og Chokoladekage med kokossnask er desuden rykket direkte ind på min 'must try'-liste ;)

Vil du fristes af lækker mad af naturlige råvarer, leve godt hele året og ikke kun når julens ekstra kilo skal smeltes af, eller måske blot inspireres til at spare på sukker og mel i din madlavning? Uanset, hvor dit fokus ligger, vil jeg på det varmeste anbefale Jane Faerbers 'LCHF året rundt', som du lige nu kan købe til en god pris her.


Titel: 'LCHF året rundt'
Forfattere: Jane Faerber
Forlag: Politikens forlag
Vejl. udslagspris: kr. 250,-

God læselyst!


TAK!
til Politikens forlag for sponsorat af anmeldereksemplar. Anmeldelsen af bogen er 100 % udtryk for min egen holdning

onsdag den 7. januar 2015

min træning uge 52 + 1 'deload'

Uge 52

mandag: fridag
tirsdag: fridag
onsdag: fridag
torsdag: gåtur 30 min. (eftermiddag)
fredag: SF uge 1, 2 runder (morgen) + gåtur 35 min.
lørdag: gåtur 35 min. (formiddag)
søndag: SF uge 1, 2 runder + gåtur 30 min. (morgen)

Uge 1

mandag: fridag
tirsdag: SF uge 1, 2 runder (morgen)
onsdag: 10 min. Swings 'by the minute' (morgen) + gåtur 30 min.
torsdag: fridag
fredag: 15 min. SF uge 2, 2 runder á 4 reps. + 5 min. Swings 'by the minute' (morgen) + gåtur 30 min.
lørdag: fridag
søndag: 15 min. SF uge 2, 2 runder á 5 reps. + 5 min. Swings 'by the minute' (morgen)

Det var så den juleferie. Jeg er heldigvis først vendt tilbage til jobbet i dag, så arbejdsugen er kun 3 dage lang, dejligt.
Jeg har nydt at kunne 'deloade' (og foodloade) hen over jul og nytår. Det har heldigvis også haft den effekt, at jeg nu glæder mig til tungere træning med kettlebell.

Træningen...
løbet af de seneste to uger har jeg kørt øvelserne fra uge 1 og 2 i 'Skyhøj Forbrænding' samt forsøgt at få frisk luft og gåture på skemaet. Jeg synes faktisk at sidstnævnte har haft en smule effekt på mine urolige og til tider væskefyldte graviditetsben - damn! stillesiddende arbejde. Jeg håber, jeg kan minde mig selv om den tendens og huske den friske luft. Der skal jo trænes lidt til de mange gåture med barnevognen til sommer. Frisk luft gør også bare underværker for den mentale sundhed ;)
Træningen har jeg planer om at fortsætte efter programmet i skyhøj forbrænding. Det er ikke lykkedes mig at få genlæst bogen her i ferien, så den vil jeg tage løbende. Jeg vil gerne have opdateret min kost lidt igen.

Kosten har i ferien været fri. Der er blevet nydt masser af godter, madder og mindre grønt. Jeg har nydt det, jeg havde lyst til. Det betyder hos mig heldigvis ikke, at jeg drukner i sukker eller gluten, men croissanter og yndlingssandwichen er blevet nydt med velbehag. Jeg havde også næsten glemt, hvor gode Bülows lakridser er - de var heldigvis på slikfadet juleaften :) Jeg håber at kunne spare lidt på disse den næste tid og i stedet få 'carbtimingen' ind i sit faste mønster igen.

Restitution har været god. Ferie gør godt. Jeg har kunne gå i seng, når jeg var træt og sove til jeg vågnede. Der har været mindre behov for hjernebølgerne og mere tid til afslapning med en julefilm på sofaen.

God træning!

tirsdag den 6. januar 2015

madbandittens foccacia (lowcarb & glutenfri)


I juleferien fik jeg afprøvet Janes aka madbandittens foccacia, da jeg en aften blev grebet af lysten til tapas. Det endte dog mest ud i det lækre foccacia med dip. 
Opskriften stammer fra Jane Faerbers bog; 'LCHF brød & kager'. Det er meget nemt at lave og giver et virkelig velsmagende madbrød - der også går rigtig godt til en sandwich i madpakken, måske? Der er masser at muligheder for at toppe brødet med smagsgivere. Mit blev meget simpelt med et drys af flagesalt og lidt tørret rosmarin på den ene halvdel, da det lige var, hvad jeg havde ved hånden.

foccacia - lowcarb & glutenfri

(1 brød)

200 g hytteost 4 %
4 æg
30 g smeltet smør
1½ dl mandler
3/4 dl solsikkekerner
3/4 dl sesamfrø
1½ spsk loppefrøskaller
1 lille tsk salt
1½ tsk bagepulver

topping
flagesalt
rosmarin

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 170 grader.
2) Blend æg og hytteost til en ensartet masse uden klumper.
3) Blend mandler og kerner/ frø til mel i minihakkeren.
4) Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør ægge-hytteostblandingen i.
5) Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir.
6) Ved 'tung' topping forbages brødet ca. 10 min. 
7) Fordel topping i dejen og bag din foccacia færdig ved 170 grader i ca. 20 min.

Inspiration: 'LCHF brød & kager' af Jane Faerber.


Velbekomme!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

mandag den 5. januar 2015

anmeldelse: 'Styrketræning for kvinder' af Lotte Arndal


I dag, mandag, udkommer Lotte Arndals bog 'Styrketræning for kvinder'.
Selv om jeg er ret sikker på, at jeg efterhånden har fundet den træningsform, som passer til mig - så udelukker det ikke al anden inspiration. Jeg er fortsat nysgerrig omkring forskellige træningsformer.

Desuden er Lotte Arndal en kvinde på 44 år - og jeg vil da gerne selv bryste mig af en stærk og sund krop (også) i den alder.

Lad os kigge nærmere på hendes 'opskrift' i bogen, som hun hævder kan gøre dig '10 år yngre på 12 uger'.

Bogens indledende kapitler handler om, hvordan du får den stærke og yngre krop. Hvad du kan opnå med træning samt hvilke faktorer i din træning, der er vigtige.

'Når du ønsker at træne din krop yngre, gør du det ved at træne dine muskler og
 knogler stærkere og forbedre din kondition, så dit hjerte bliver stærkere'.

Kapitel 2 drejer sig især omkring intensiteten i din konditionstræning, hvor intervaltræning er helt central. Intervaltrænings-aspektet er også kendetegnet for bogens programmer.

'Træning med høj intensitet i kort tid er en af nøglerne til et optimalt resultat, 
når du ønsker at træne din krop yngre'.

'... ved intervaltræning bruger du ganske enkelt mindre tid, 
opnår bedre træningsresultater og taber mere fedt'.

Med det citat er de fleste læsere vist overbevist?

Forud for bogens 6 træningsprogrammer, opfordres du til at teste dig selv, så det dermed bliver muligt at følge din fremgang.

De 6 programmer er inddelt i; begynder, let øvet og øvet, med to programmer i hver kategori. Programmerne kan nemt bruges til at skabe progression i din træning og Arndal forslår at du træner hvert program 10-12 gange, inden du skifter. 
Programmerne kombinerer styrke- og konditionstræning i sessioner på 60 min., hvor du kommer igennem hele kroppen. 

'Det afgørende er at ramme punktet af udmattelse...'


Hvert program indledes med en øvelsesoversigt, der er nem at bruge i din daglige træning. Efterfølgende gennemgåes formål, udførelse og vægtbelastning i de enkelt øvelser.


Lotte Arndal selv er modellen på billederne og bogen er da også udsmykket med flere mere kunstneriske opstillinger til fremvisning af hendes spændstige krop.


Mellem programmerne er indsat så case stories fra klienter hos Lotte Arndal. Det er jo altid et godt krydderi at læse andres succeshistorier - selvfølgelig også gerne fra en kendt.


Bogen afsluttes med et femte kapitel vedrørende træning af bækkenbunden, der er centralt for kvinder - og ikke mindst kvinder, der træner.

Bogen er lækker, flot illustreret og letlæselig uden for mange nørdede fagudtryk. Særligt øvelsesprogrammerne er sat godt og overskueligt op - med det samlede overblik og uddybende forklaringer til de enkelte øvelser. 
Der er ingen tvivl om, at Arndal er en kompetent kvinde med stor træningserfaring. Du føler dig godt guidet og vejledt. 

Nu hvor jeg personligt har taget hjemmetræning med kettlebells til mig, synes jeg måske 3 timers ugentlig træning er lidt meget. Målt op imod den halvanden time dagligt jeg brugte tidligere er det dog mere moderat. Havde jeg fortsat min daglige gang i fitnesscentret ville bogen være kærkommen. 
Mange af øvelserne kræver god balance og stærk core-muskulatur, som i min optik er vigtigt. 
Jeg savner dog lidt vejledning om kosten i forhold til den udmattende styrketræning, da den (og restitution) efter min mening er central for at opnå de postulerede resultater. Du opfordres immervæk til at træne til udmattelse - Argh... jeg vil nu gerne have mere energi af min træning.

Har du 3 timer til din træning om ugen, kan du med Lotte Arndal i hånden træne dig 10 år yngre (og stærkere) på 12 uger.


Titel: 'Styrketræning for kvinder'
Forfattere:Lotte Arndal
Forlag: Politikens forlag
Vejl. udslagspris: kr. 250,-

God læselyst!


TAK!
til Politikens forlag for sponsorat af anmeldereksemplar. Anmeldelsen af bogen er 100 % udtryk for min egen holdning

søndag den 4. januar 2015

nytårs-brownie | brownie med salt dadelkaramel



Nytårsaften nød vi denne overdådige og vildt lækre brownie med saltkaramel lavet på dadler som en del af desserten. 
Jeg havde svært ved at finde på til menuen, så jeg var et nemt 'offer', da Jane flashede denne syndige lækkerbisken
Jeg lavede en lidt mindre portion, som gav 8 pæne stykker - skal den lækre brownie, som hos os, nydes sammen med andet kan et mindre stykke fint gøre det. Brownien er lækker og tung i både smag og konsistens - præcis som brownie skal være.

brownie med salt dadelkaramel

(8 stk.)

salt dadelkaramel 
(1/2 portion til brownie)
10 tørrede dadler
et stort nip havsalt - smag dig frem

browniedej
100 g mørk chokolade 70-85 %
100 g smør
2 æg
75 g kokossukker
lidt flagesalt eller havsalt til drys

fremgangsmåde:
1) Start gerne med dadelkaramellen dagen før kagen bages. (Og bag gerne din brownie dagen før den skal spises).
2) Skær/ klip de tørrede dadler i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser.
3) Lad karamellen småsimre til dadlerne er bløde og karamelmassen tykner.
4) Tag karamellen af varmen og blend til en ensartet masse med stavblenderen.
5) Kom karamellen i en beholder og sæt på køl minimum et par timer - eller til dagen efter.
6) Til brownie - smelt chokoladen og vandbad og tilsæt smørret. Rør til blank og ensartet chokolade.
7) Pisk æggene skummende med kokossukker og vanillepulver.
8) Tilsæt chokolademassen til æggene og pisk til ensartet dej.
9) Kom dejen i en lille form beklædt med bagepapir.
10) Put små klatter af den salte karamel ned i dejen.
11) Bag brownien ved 180 grader i ca. 25 min.
12) Lad brownien afkøle helt inden servering og gerne i køleskabet til dagen efter.
13) Drys de lækre chokoladefirkanter med lidt god salt lige før servering.

Chocolate & salt a match in heaven... 



...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

lørdag den 3. januar 2015

glimt af nytårsmenuen 2014/15

2015 blev budt velkommen med masser af lækkerier hos os. 

Nytårsmenuen anno 2014/15
 
Appetizer
dadler i bacon og gnavegrønt med dip
Hovedret
oksemørbradbøf m/ bearnaise, Pommes Anna, bagte grøntsager i fad 
og salat med mango & avocado 
Dessert
brownie med salt dadelkaramel, vanilleis & pomelo
Snacks
chips m/ dip, hjemmelavet Bounty og kransekage


Vi gik i hvert fald ikke ned på mad og godter. Jeg er typen, der ikke behøver en anledning eller undskyldning for at lave og spise ekstra godter, men nytåret skulle ikke gå forbi uden 'lidt' til den søde tand. Der blev produceret både hjemmelavet (næsten) sukkerfri kransekage - efter denne opskrift - i år i luksusudgaven med chokoladebund. Jeg smuttede desuden de sidste lækre øko-mandler og forvandlede dem til lakridsmarcipan overtrukket med sukkerfri hvid chokolade og vendt i henholdsvis hindbær/kokos- og lakrids/kokos-topping. Desuden blev det til et gensyn med den hjemmelavede Bounty


Nu siger vi så ikke til nogen, at mætheden oven på appetizer og to-retters menu samt rigelige mængder chips med fuldfed dip holdt os fra både lakridsmarcipan og Bounty - det er jo godt at have den slags på lager, men også farligt. 

Da ingen af os kunne finde på en lækker forret holdt vi os i stedet til appetizer i selskab med Dronningens Nytårstale. Den stod på gavegrønt og de berygtede dadler med bacon - som faktisk var min debut. Det er bestemt ikke det sidste møde med dem, selv om jeg må nyde dem alene, da kæresten har en slags aversion over for dadler. 


Hovedrettens hovedperson var lækker mørbradbøf fra Slagter Sørensen. Desværre kæmper jeg (som I, der læser fast med, ved) lidt med mit proteinindtag og jeg måtte opgive efter en halv bøf - uden jeg dog kan sætte en finger på den. Øv! Heldigvis var tilbehøret lige i øjet og jeg nød en sjælden kartoffel- til næste år vil jeg dog lære at piske en rigtig bearnaise og ikke bare 'den nemme', som jeg altid ender med at lave herhjemme.


Desserten fuld af chokoladesmag, blød vanilleis sødet med hvid chokolade og den semi-syrlige pomelo var perfekt sammensat, når jeg nu selv skal sige det. Heldigvis er der rester, så endnu en portion kunne nydes i aftes.

Håber, du også nød din nytårsaften med lidt godt til ganen ;)

Godt Nytår!

torsdag den 1. januar 2015

ønsker for 2015

Egentlig havde jeg forud for dagen i går - årets sidste dag ikke skænket denne slags indlæg en tanke.
Som vanligt har jeg ikke genlæst mine ønsker for året 2014, siden de blev postet herinde. Noget dukkede dog op, da billederne af mig i kjole ramte bloggen (igen). Der var vist noget med, at jeg gerne ville være mere feminin - også gerne i mine tøjvalg. Det er jo bedre sent end aldrig med en kjole på i årets sidste uger.
I hvert fald, så hoppede jeg med den tanke ind og læste mine ønsker for 2014 og det satte uundgåeligt tanker i gang for det nye år - 2015 - vi lige har budt velkommen.

Ønskerne for 2015 kan opsummeres meget kort. I og med at jeg og kæresten går en altoverskyggende begivenhed i møde i 2015, nemlig at blive forældre, så centrer mine ønsker for året sig om denne. 
Jeg håber, at første halvdel af 2015 bliver udfyldt med en (fortsat) god og glad graviditet. Ingen tvivl om, at det at være gravid kan sætte mange tanker og bekymringer i søen - jeg vil gerne holde ved, den konklusion de første uger af graviditeten har givet mig; 'jeg gør mit bedste(!)'.
Anden halvdel af år 2015 ønsker jeg en god start på livet for det nye familiemedlem. Jeg ved, ønsket om en rosenrød barsel er utopi, men 'jeg vil gøre mit bedste' for det lille liv får den bedste start.

Ønskerne for begge halvdele af 2015 er dog ikke uden sammenhæng til mit eget velvære. Kost, fysik og mentalt velvære bliver fortsat højt prioriteret. Det er jo hele grundstammen for sund livsstil i min optik.
År 2014 blev mere eller mindre mit farvel til 'den rene' LCHF. Mit kostvalg er langt mere liberalt i forhold til flere parametre; kulhydraterne er den helt store her. 
Ovenstående skyldes især Anna B's indtog i min træning (med følge af et farvel til fitnesscentret og et goddag til hjemme-kettlebell-træning) og hendes introduktion af 'carbtiming' i kosten, som for første gang gav rigtig god mening for mig (læs: timing af kulhydrater i forbindelse med træning var bestemt ikke ukendt)
Jeg er virkelig blevet glad for min nye tilgang til kost og træning - og ikke mindst den mentale restitution, så den vil jeg alt sammen gerne holde ved og udforske yderligere i 2015. 
Med et lille liv i maven er restitutionen bestemt ikke blevet mindre vigtig, så det punkt vil jeg gerne give ekstra opmærksomhed i 2015. Søvnen 'passer' ikke sig selv og roen på både krop og sind i hverdagen kræver mit nærvær. 

Med denne snak tilendebragt - vil jeg gerne sende dig de bedste ønsker for år 2015. Samt sende jer alle en stor TAK for at I læser med herinde og lægger dejlige kommentarer. I er med til at holde liv i bloggen - selv i de stille perioder. Jeg håber, at jeg i 2015 kan få mere liv i bloggen igen - i hvert fald, så uden jer, ingen blog.


Rigtig glædeligt år 2015.
Godt Nytår!