Midt i det mørke januar - som dog har vist sig fra sin pæne side i dag - er det altså ekstra lækkert med smagen af sommer i munden. Jeg er vild med sommerens bær - og har været heldig at have både brombær og solbær fra mine forældres have i fryseren. Er du ikke ligeså heldig, kan bærerne fra frostboksen i supermarkedet også sagtens anvendes.
Jeg søder ikke min bærsylt ret meget, da jeg er vild med syrlige smagsvariationer. Ønsker du sødt syltetøj, bør du nok tilsætte en del mere sødemiddel og ellers smage dig frem.
Opskriften kan selvfølgelig laves med lige den kombination af sommerens bær, som du måtte foretrække.
bærsyltetøj med chiafrø
300 g bær - jeg brugte 2/3 brombær og 1/3 solbær
½ dl vand
1 spsk Sukrin Gold*
1 tsk vanillepulver
1 spsk chiafrø
*bruger jeg jordbær i min syltetøj udelader jeg helt sødemiddel.
evt. extra krydderi
stjerneanis
fremgangsmåde:
1) Kom bær, vand, vanille og Sukrin Gold i en mellemstor gryde.
2) Bring i kog ved jævn varme evt. under låg.
3) Skru ned og lad din bærsylt simre uden låg i ca. 20 min. til den tykner. NB! Den tykner yderligere, når chiafrøene tilsættes.
4) Tag gryden af varmen og rør chiafrøene godt ud i syltetøjet.
5) Hæld den lune syltetøj i et skjoldet glas og opbevar den i køleskabet, hvor den fint kan holde sig et par uger.
tip!
Nyd smagen af sommer på din ostemad, morgengrød eller i en nem dessert i lag med mascarponecreme.
...enjoy!
_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar