mandag: 5 min. opvarmning - flow 1 fra BUB
15 min. SF uge 3 dag 4. Goblet Squat (12 kg) 11 runder á 4 reps. 60 sek. pause (eftermiddag)
tirsdag: 30 min. rask gåtur (eftermiddag)
onsdag: 5 min. opvarmning - diverse øvelser fra SF og BUB
15 min. SF uge 4 dag 1. Walkouts (BW) 9 runder á 5 reps. 45-50 sek. pause (eftermiddag)
5 min. hjertevejrtrækning fra SF.
torsdag: 5 min. opvarmning - diverse øvelser for gravide + yoga for balance
15 min. SF uge 4 dag 2. Goodmornings (12 kg) 13 runder á 5 reps. 45-50 sek. pause (eftermiddag)
fredag: fridag
lørdag: 6-7 min. opvarmning - flow 1 fra BUB
15 min. SF uge 4 dag 3. Push Press 6 runder á 4 reps m/ 8 kg + 6 runder á 3 reps m/ 12 kg (støttet af modsat hånd på vej op). 45-50 sek. pause (morgen)
søndag: 8 min. opvarmning - flow 2 fra BUB
15 min. SF uge 4 dag 4. Squat (12 kg) 12 runder á 5 reps. 45-50 sek. pause (morgen)
Træningen har i denne uge budt på uge 4 i skyhøj forbrænding. Faktisk kan jeg godt mærke, at jeg kommer fra komplekserne på BUB og nogle dage savner jeg mere 'go' i træningen. På den anden side, så bliver jeg rimelig udfordret og bruger overskuddet (i vejrtrækningen) til forbedring af min teknik. Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg har klemt fem træningspas ind i denne uge - jeg ville gerne have ugerne i SF-programmets uger til at passe ind i en kalenderuge. Og i den kommende uge starter jeg op på yoga igen (denne omgang for gravide), så måtte min hjemmetræning gerne være passet ind efter det.
Kosten har været ret god i denne uge, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har haft fokus på at lave lækker aftensmad, hvor jeg både kunne få protein og grønt på menuen (sammen med det lækre fedt, selvfølgelig). Madpakken har være simple æg, men det er jo også godt. Sammen med rigeligt grønt. Det grønne er tilgengæld røget lidt ud af min morgenmenu, men det kommer nok ind igen med tiden. Proteinindtaget holdes fortsat oppe med skyr, æg og proteinshakes. Sidstnævnte bruger jeg gerne som mellemmåltid og efter træning.
Restitutionen kunne være bedre. Min søvn har ikke været god i denne uge. Jeg føler egentlig ikke at noget går mig på - jeg falder da også fint i søvn (med hjernebølgerne i ørene), men sover meget let og vågner både i løbet af natten og meget tidligt om morgenen. Effekter af kost og træning bliver overvejet - tolerer jeg ikke stivelse/ carbs, har jeg brug for mere ro? Jeg hiver fat i de midler der virker - hjernebølger og vejrtrækningsøvelser. Kan da håbe, at yogaen kan bringe lidt øget ro ind (selv om jeg ikke mærke udpræget behov).
God træning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar