søndag den 22. december 2013

LCHF brød - på max 15 min.


Her i min december, som lagde ud med en flytning, er det vist ikke nogen hemmelighed, at flere hurtige løsninger er blevet afprøvet. Står du måske med det ene ben ude af døren på vej til årets julefrokost og tænker, det der kulhydratrige rugbrød, skulle jeg have tænkt på en erstatning til. Her har du så en lynhurtig opskrift på brøderstatning til at bikse sammen i farten og medbringe. Er tidsfaktoren meget kritisk skulle brødet også kunne bages i microovnen på bare 2 min. Det har jeg ikke afprøvet, men forstiller mig, at det blot kræver en mindre portion dej, så den kan bredes ud i en dyb tallerken. Ovn-versionen her har jeg fundet inspiration til hos Anne. Dog blev den lige passet til efter indholdet i mit køleskab, men det kom der også et ganske vellykket brød ud af - det fungerer upåklageligt under en god lun leverpostej.

LCHF-brød på max 15 min.

3 store æg
1-2 spsk hytteost
2 spsk fiberHUSK
6 spsk mandel-/kernemel*
4 tsk bagepulver
½ tsk salt

*blot mandler, nødder, kerner, frø malet til mel i minihakker eller kaffekværn.

fremgangsmåde:
1) Varm ovnen op til 200 grader.
2) Rør ingredienserne sammen i en skål og lad den hvile kort til fibrene har suget noget væske.
3) Bred dejen ud på en bageplade beklædt med papir til 1 cm i tykkelse.
4) Bag brødet 10-12 min. til overfladen er gylden.


Velbekomme!

4 kommentarer:

  1. Det er virkelig smart :-) og mange af ingredienserne har jeg alligevel altid på "lager".
    Glædelig jul.
    Mvh Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sofie,
      Ja, det er smart - så er det nemt at komme uden om kornet i julen, hvis man ønsker det.
      Glædelig JUL
      - frk. sveske

      Slet
  2. Mums det er lækkert og nemt. Både til morgenmad og frokost

    SvarSlet
  3. Jeg erstatter mandelmel med pofiber, det virker også😊

    SvarSlet