Pr stk. á 20 g: 90 kcal
I går ville jeg lave lidt sødt til mig selv, når nu jeg helst skal uden om sukker. Efter en masse søgen på nettet efter raw brownie, blev det til følgende opskrift:
raw brownie balls
(ca. 20 stk á 20 g)
250 g tørrede dadler
160 g nødder*
25 g kakaopulver
Ca. 40 g kokosmel
*Jeg brugte halvt mandler og halvt pecannødder. Desuden gemte jeg halvdelen af mandlerne og hakkede dem groft og rørte dem i massen til sidst.
1) Blend** dadler, nødder og kakao sammen til en ensartet masse.
2) Form massen efter ønske. Evt. som kugler og rul i kokosmel.
3) Sæt brownien på køl i 2-3 timer eller i fryseren 1 time. Kan også opbevares i fryseren og tages op efter behov.
**Det kræver en foodprocessor, hvilket jeg ikke havde, så forsøgte med blender og minihakker, men næste gang allierer jeg mig helt sikkert med en foodprocessor, for jeg havde nær opgivet på halvvejen. Måtte tilsætte en del vand undervejs for bare at kunne køre med blender og minihakker :-( Derfor valgte jeg også at trille massen til kugler i stedet for at lave firkantede browniestykker, som jeg også synes ville blive meget små, da det er meget kalorietung snack.
De smager virkelig godt og meget intenst af kakao - lige til chokoladetrangen, som de da også hjalp mig fint igennem i går.
I dag er dog en anden snak, men så er det godt, der venter en ny dag igen i morgen! Kom nu, 60'erne venter på vægten!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar