torsdag den 20. juni 2013

lchf æggemælk med kakao


I denne uge skete det - jeg fik overvundet min skepsis over for æggemælken. I min jagt på ketose er energisammensætningen i sådan en portion æggemælk helt optimal. Jeg har nydt den til morgenmad et par gane og den holder mig godt mæt i 4-5 timer. Desuden er smagen og konsistens lige som en lys varm kakao - så 'what's not to like?' Den smager hverken af æg eller igennem af kokosolie, som man måske kunne frygte/ forvente. Kokosolien bidrager dog med en smule sødme, som ikke er at kimse af, når jeg udelader alle sødemidler. Kakaoen har en smule bitterhed, men med et drys kanel eller lakrids falder den i baggrunden.
Jeg har været lidt af en 'lastmover' med denne - men skulle der være én af jer derude, som endnu ikke har prøvet æggemælken, så får du hermed min opfordring - prøv den!

lchf æggemælk med kakao
(1 port.)

1 spsk raw kakao
drys vanillepulver
½ tsk kanel og/ eller lakridspulver
evt. et drys salt
3 dl kogende vand*
2 spsk kokosolie
2 økologiske æg**

*bryder du dig ikke om smagen af kokosolie kan det fint erstattes helt eller delvist med smør.
**er du salmonellaforskrækket kan du bruge pasteuristerede æg, men jeg skolder blot skallen og bruger altid økologiske æg.

fremgangsmåde:
1) Kog vandet og skold evt. æggene.
2) Kom kakao, vanille, kanel/lakrids i stavblenderglasset sammen med kogende vand.
3) Blend til en ensartet masse sammen med kokosolie og æg.
4) Hæld den lækre lyse kakao i et stort glas og nyd.

...enjoy!

17 kommentarer:

  1. Jeg bliver jo snart nød til at prøve det der æggemælk når alle taler så varmt om det.
    Måske min æggemælk-debut skal være i weekenden :)

    Hav en dejlig dag sveske

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla,
      Det er du nødt til. Jeg hører gerne din dom. Selv er jeg meget overrasket over, hvor cremet den er.
      God dag til dig også.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg har byttet det ene æg for mere kokosolie/smør. Kan også anbefales :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Uha, mere fedt... ;-)
      Til morgen gav den en smule kvalme og jeg kunne ikke drikke op, så en mindre portion kunne måske gøre det.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Puhha.. prøver det for første gang - desværre er der kommet for meget cacao i til min smag... så den er ikke så god.
    Æg og kokos-delen gør mig slet intet - lavede den dog på 1 æg, og allerede efter 25% kan jeg godt se at jeg skal lave 1 æg og mindre portion.

    Til gengæld lavede jeg sært 'tilbehør' til..
    En skive havarti med krydderost smurt på :$ MUMS.. og senere ved jeg at den står på nødder - har en trælst hul mave i disse dage, og der er nødder min redning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annika,
      Bruger du almindelige kakao eller raw? Alm. kakao er nemlig noget kraftigere og bitter end den rå. Jeg kommer en god spsk. af den rå i min portion.
      Blev du fint mæt på 1 æg? Tilsatte du yderligere fedt? Til morgen kunne jeg ikke drikke op.
      Lækkert tilbehør! Jeg skal altså snart have en havarti igen ;-P
      Jeg passer på med nødderne, men har lige fået lidt macadamianødder som snack her i formiddag. Træls med hullet i maven - har jeg ikke, men har tendens til at spise efter klokkeslet uanset sult, så der skal 'trænes' lidt på at lytte der.
      Er du i ketose?
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Jeg brugte alm cacao og var godt klar over det, men glemte det vist i farten - dumt, især da jeg ikke er ret god til stærk cacaosmag ;)

      Kunne ikke drikke mere end ½delen, så vil nok prøve 1 æg, mindre vand næste gang. Hvor længe det holder ved jeg ikke, men da jeg ikke kunne tvinge mere ned, vil jeg lige prøve det af først.
      Og ja, tog så til gengæld ekstra kokosolie.

      Tilbehøret - tog jeg en mere af senere på dagen.
      Den der krydderede fra Lidl (den grønne) smagte super ovenpå...
      Lidt som når man som barn skulle have smør under nutella (selvom ikke alle forstår at det ER en anden smagsoplevelse).

      Prøver også at passe på med nødderne - har derfor en lille skål jeg fylder op med de blandede (fra nøddebazaren).

      Er ikke i ketose, faktisk kæmper jeg for at overholder LCHF - dumt ja! For elsker maden og kroppen kan bedre lide det... især maven.

      Tror jeg snart må holde 'store bagedage' - dvs lave ting der kan smides i fryseren og let tages op når man får sære lyster.

      Slet
    3. Hej Annika,
      Almindelig kakao er meget stærk og bitter, så den rå er klart at foretrække her.
      Jeg lavede også kun en halv i dag og spise oopsies til ;-P Yummy!
      Orv, den må jeg prøve - kommer sjældent i Lidl, men kunne huske, en havde tippet billig flødeost, så det blev indkøbt til oopsies i går. Det er jo halv pris af den klassiske Philadelphia og fungerer fint.
      Jeg har godt nok også haft mange afhop fra LCHF, men nu håber jeg, at øget fedtindtag kan få tankerne væk fra mad og øget energi.
      Det er en god idé med backup's på frost, så der er til dage med cravings eller lav energi.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    4. Kan være at jeg skal købe den når den anden løber ud - må bage nogle vamle kager til mandens job ;)

      1 æg, 2 kæmpe teskeer kokosolie (vil mene de var oppe i spiseske str som jo = 3 tsk) - og efter 3½ time er jeg sulten.
      Justering må laves.

      Slet
  4. Arh! Nu glemte jeg både vanille og salt... synes den blev lidt bitter. Kan det være derfor eller har jeg puttet for meget kakao i mon? Hmmm!
    Mere lakrids blev min redning, men stadig lidt for bitter til min smag.
    Bruger tit kokosolie uden smag, men her tænkte jeg at det ville være lækkert med lidt bountysmag og brugte den med smag...
    Hold da op hvor er jeg bare mæt nu!
    ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Snullemor,
      Hehe, vanille og salt hjælper på sødmen sammen med kanel og/eller lakrids. Bruger du måske en alm. kakao - de er typisk kraftigere i smagen er mere bitre end den rå kakao.
      Jeg synes ikke, man kan smage kokos igennem - måtte man gerne kunne for min skyld...
      Ja, det er mættende morgenmad ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Jeg har brugt en kakao fra urtekram, den ser lidt lysere ud end en helt alm. men måske er den stadig stærkere... jeg må prøve at få fingre i en raw kakao så ; )

      Slet
    3. Ja, der er nok forskel på dem - så må du bare prøve dig frem med mængden. Alternativt kan den laves med 2-3 del varm kaffe i stedet for vandet eller en stærk chaite.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Undre mig over navnet, da der jo ikke er mælk i, men lækker er den, og som eftermiddags hygge med flødeskum og kanel..
    Tak for en super side.. ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Det har du helt ret i. Det er ikke 'mit' navn, men den har nok fået det, da konsistensen minder om mælk eller tyktflydende mælk...
      Den er lækker! og perfekt til at tage sukkertrang og giver god mæthed.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Hejsa.
    Håber på svar, selvom det er en gammel tråd.
    Jeg har histaminintollerence, mælkeallergi og gluten. Det er ret så svært at finde nye opskrifter jeg kan bruge, men meget af LCHF opskrifterne kan jeg udskifte mælken....:0)
    Men nu er jeg jo faldet over denne opskrift på ægmælk, den ville være en super god start på dagen for mig.....men desværre kan jeg ikke tåle æggehviden, så mit spørgsmål er om det kan lade sig gøre kun med æggeblommer eller måske lidt ekstra kokosolie?

    Hilsen Sascha

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sascha,
      Beklager den lange svartid.
      Jeg tror fint, du kan tilsætte 1-2 æggeblommer og blot supplere med ekstra fedtstof for at få en lækker og cremet kakao.
      KH
      - frk. sveske

      Slet