tirsdag den 11. juni 2013

pizza på grøn bund


En rest pølser og bacon i køleskabet bad søndag aften om at komme på toppen af en skøn LCHF-pizza og i forsøget på at genfinde kreativiteten, valgte jeg i går at udskiftet den kendte blomkålsbund med en bund af broccoli. Jeg var tidligere haft succes med bund af hvidkål, som har en mindre gennemtrængende smag end blomkålen (læs: men det kommer jo også an på valget af fyld). Og her var broccolien heller ikke dum, da den heller ikke smager af 'prut' som blomkålen kan gøre.

pizzabund af broccoli
(2 stk.)

500 g broccoli
2 æg
100 g revet ost med smag
2 spsk HUSK
2 spsk oregano
2 tsk urtesalt

forslag til fyld
pølse i skiver
bacon
champignon
peberfrugt
cheddar

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 250 grader.
2) Del broccolien i mindre stykker, så de kan gå i minihakkeren/foodprocessoren.
3) Hak broccolien så fint som muligt/ ønsket i minihakkeren.
4) Bland æg, ost, HUSK og krydderier i broccolirisene.
5) Lav to falde bunde på hver sin plade beklædt med bagepapir.
6) Forbag bundene ved 250 grader i ca. 15 min. til de tager farve.
7) Kom dit yndlingsfyld på og bag yderligere ca. 10 min. til osten er smeltet.

Velbekomme!

5 kommentarer:

  1. Hej Sveske
    har netop i dag lavet LCHF pizzaen med broccoli på baggrund af din opskrift og den blev vildt god - netto var løbet tør for blomkål så jeg tænkte OK jeg prøver. Min var dog en lidt mere ketose venlig version, men den smagte MEGET bedre end med blomkål, synes jeg ihvertfald <3 Dejligt at kunne finde lidt inspiration igen på din flittige blog :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Dejligt at høre, at du også fik mod på den grønne bund. Har du i øvrigt et link til en grøntsagsliste med kulhydratindhold, så jeg se hvilke, jeg med fordel kan holde mig til. Mistænker, at jeg er ret sensitiv og kommer nok til at kæmpe lidt for den ketose... Hører gerne, hvordan denne opskrift kan blive mere ketose-venlig.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej!
    Vi brugte din opskrift på bunden som wrap! Den smagte fantastisk! Vi bagte den og puttede smør og parmaskinke på, og rullede den så. Den var rigtig godt både som forret og som snack! Ville bare lige sige at man også kan bruge bunden til det :-)
    Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Julie,
      Tak for tippet.
      De der kålbunde har nemlig et hav af anvendelsesmuligheder. Jeg bruger dem også, når vi får taco/ mexi-mad, hvis der skal wraps til.
      KH
      - frk. sveske

      Slet