En lang ferie sætter ligesom tingene og prioriteringerne lidt i perspektiv. Det har det i hvert fald gjort for mit vedkommende. Det har lidt resulteret i, at jeg ikke er kommet fra start
Jeg vil gerne...
...i gang med en træningsrutine, som giver mig de ønskede resultater
...spise en sund kost, som gavner min krop og mine mål mest muligt
...læse mere - både skøn- og faglitterært
...meditere/ dyrke hjemme-yoga
...eksperimentere i køkkenet, så jeg kan inspirere mig selv og jer
...gøre mere ud af mig selv
...
Med hensyn til træning, så har både kæresten og jeg savnet noget inspiration og motivation. Så da vores medlemsskaber udløb inden ferien gik jagten ind på et muligt nyt center. Det er dog tæt på en umulig opgave, når man er kræsen og ikke vil stå i kø til udstyret, når der skal trænes om eftermiddagen. Udfaldet er derfor blevet, at kæresten afprøver et center, som tiltrak ham og ikke mig, på den anden side af bæltet. Jeg melder mig så igen ind i det 'gamle' center og vil forsøge at tænke træningen og min rutine anderledes. I det hele taget variere træningen og eksperimentere, så den ikke bliver kedelig, selv om stedet måske kunne være federe. Det er lidt surt, at vi ender hvert sit sted, men det bliver nu afprøvet. Heldigvis har vi ikke planer om at blive boede i vores nuværende bolig længere end højst nødvendigt. En ny by en dag og dermed nye træningsmuligheder...
På kostsiden må ketose snart afprøves... Jeg tager tilløb og min overgang bliver nok en meget glidende overgang. Ting tager tid og ikke mindst ændring af vaner tager tid. Jeg har det godt med LCHF, men min udgave ligger nok ikke helt i den fede ende og så elsker jeg grønt i alle afskygninger. Spiser godt nok kun ovenjords-grøntsager og meget lidt frugt, men er ret sikker på, at jeg skal langt ned i carbs for at komme i ketose... Men jeg ved det jo ikke, så hvorfor tage sorgerne på forskud? Undskyldningerne er mange, men... Nu er jeg i hvert fald ved at overtale mig selv til at tage et kig på min fordeling ved hjælp af kalorietælling et par dage. Desuden står den igen på sukkerafvænning - vil du være med?
Tidligere har jeg været en rigtig læsehest og pløjet den ene bog efter den anden igennem, men de sidste år har det været meget i perioder. Min læseliste er dog meget lang - se bare boglisten på min ønskeseddel herinde- og jeg kunne godt bruge den afstressende effekt af noget læsetid. Man kan jo også læse kogebøger, så der er basis for eksperimenter i køkkenet.
En anden afstressende vane jeg gerne ville indbygge i hverdagen er meditation/ yoga. Efter at være hjemvendt til hverdagen, er TFT-vejrtrækningsøvelsen før sengetid genoptaget og jeg vil gerne bygge yderligere i den genre ind i hverdagen.
Har du gode tips til app's, hører jeg det gerne.
Klæder skaber folk - siger man ikke det? Min garderobe er meget outdated, da jeg ikke er god til at købe tøj, hvilket hænger meget sammen med mit manglende smil til spejlbilledet. Det går jo lidt i ring her og det er den, der skal brydes. Tanken om, at når jeg er tilfreds med spejlbilledet, skal garderoben skiftes ud, skal droppes. Nyt tøj skaber smil på læben og lyst til at bære det 'pænt' og passe på det ydre/ øge den sunde følelse.
Jeg har ikke sat nogle konkrete mål og mængder på, da jeg er bange for at være for ambitiøs og få nederlag. Who am I kidding? Målene former sig jo i mit hoved, men det må blive en anden god gang, at jeg lukker op for den pose.
Sunde tanker herfra...
Tidligere har jeg været en rigtig læsehest og pløjet den ene bog efter den anden igennem, men de sidste år har det været meget i perioder. Min læseliste er dog meget lang - se bare boglisten på min ønskeseddel herinde- og jeg kunne godt bruge den afstressende effekt af noget læsetid. Man kan jo også læse kogebøger, så der er basis for eksperimenter i køkkenet.
En anden afstressende vane jeg gerne ville indbygge i hverdagen er meditation/ yoga. Efter at være hjemvendt til hverdagen, er TFT-vejrtrækningsøvelsen før sengetid genoptaget og jeg vil gerne bygge yderligere i den genre ind i hverdagen.
Har du gode tips til app's, hører jeg det gerne.
Klæder skaber folk - siger man ikke det? Min garderobe er meget outdated, da jeg ikke er god til at købe tøj, hvilket hænger meget sammen med mit manglende smil til spejlbilledet. Det går jo lidt i ring her og det er den, der skal brydes. Tanken om, at når jeg er tilfreds med spejlbilledet, skal garderoben skiftes ud, skal droppes. Nyt tøj skaber smil på læben og lyst til at bære det 'pænt' og passe på det ydre/ øge den sunde følelse.
Jeg har ikke sat nogle konkrete mål og mængder på, da jeg er bange for at være for ambitiøs og få nederlag. Who am I kidding? Målene former sig jo i mit hoved, men det må blive en anden god gang, at jeg lukker op for den pose.
Sunde tanker herfra...
Det er da nogle gode mål og tanker, Sveske. Jeg kunne godt være med på den med garderoben og det at gøre mere ud af mig selv. Jeg er jeans og sneakerstype og her om sommeren lever jeg i Birkenstocksandaler. Ikke ligefrem feminint. Jeg vælger komfort først, når jeg vælger tøj og sko, og det betyder, at jeg tit føler mig ved siden af, når jeg er ude til noget.
SvarSletØkonomi spiller også en rolle her, og det giver nogle naturlige begrænsninger.
Jeg laver ketoseeksperiment i øjeblikket som en del af research til den nye bog. Hver gang jeg prøver det, overrasker det mig, hvor godt jeg faktisk har det. Og der er altså plads til pænt mange ovenjordsgrøntsager. Men frugt og nødder er så godt som ude, og der skal meget fedt til.
Der er både plusser og minusser ved det. Men jeg synes, det er en rigtig god idé at prøve det. Om ikke andet, så bare for at have et andet udgangspunkt at tale ud fra.
Kære Jane,
SletJa, der er bestemt gode tanker at tage udgangspunkt i og handlingerne kommer så småt.
Jeg er også til jeans og t-shirt og sneakers (!!!), men ville gerne være mere feminin og have klæder som fremhæver mine gode former. Praktisk og komfortabel står også øverst, når jeg vælger tøj. Jeg har det helt på samme måde blandet andre - og nu har jeg fået nye kolleger på kontoret og den lidt-ved-siden af følelse er opstået på jobbet. Men jeg er ikke god til de der tøjkøb - forsøgte midt på ugen, men efter et besøg i prøverummet med to på bukser i 'min' størrelse, som jeg så alligevel ikke kan passe - for så er numsen for rund eller læggen for stor - så mister jeg lidt modet.
Spændende med det eksperiment, jeg tager så småt hul på det eksperiment nu også, selv om jeg slet ikke ved, hvad jeg skal spise og er bange for forbuddene, så må tage det hen ad vejen og nu er det vigtigste i hvert fald lige sukkerafvænningen og op for fedtet. Glæder mig til at høre dine plusser og minusser.
KH
- frk. sveske
Jeg elsker dine personlige indlæg Sveske! Det er lidt rart at læse at jeg ikke er den eneste der kæmper med at få hverdagskabalen til at gå op (jeg ved godt at alle har det sådan, men de færreste siger det højt - og derfor thumbs for at du tør stå frem og være ærlig).
SvarSletJeg er også så meget med på den med garderoben og at gøre noget ud af mig selv.
Efter et års tid med diverse problemer er mit klædeskab så gabende kedeligt, ensformigt og praktisk :-/ Heldigvis har jeg en søster der er super god til det med tøj (hun har så fed en stil og formår at holde det indenfor et SU-budget), så tror jeg må allierer mig med hende her hen over sommeren, så garderoben (og jeg) kan få et løft.
Jeg ville gerne "lære" at meditere/dyrke yoga - har du nogle gode tips til at komme igang?
- Camilla
Hej Camilla,
SletTak for skulderklappet til de personlige indlæg. Heldigvis er det ret befriende at komme ud med det og ikke mindst få lidt tilbagemeldinger fra jer, som læser med.
Vi må have gjort noget ved den garderobe!!!
Nej, jeg har ikke tips, men vil gerne have fundet nogle app's til at støtte op ad.
KH
- frk. sveske
Godt at høre at jeg ikke er den eneste der har høje krav til mig selv!! jeg mener de er jo ikke urealistiske eller uopnåelige dine mål - tværtimod gode for kroppen og selvværdet. Jeg har netop brugt en masse tid (og penge) på at købe en masse lækkert tøj -lang tid siden jeg har prioriteret den slags!! Det føles rigtig godt at have sin nye gardarobe på og rydde ud i det gamle - helt feng shui for sjælen:0) Er selv ret så afslappet i min påklædning og elsker træningstøj og hyggetøj ;0) men sørger for at købe noget fedt ( og dyrt) noget af slagsen og det kan jeg (næsten) gå på job i!
SvarSletHar sagt det før, men jeg tror du "bare" skal aftale med dig selv at springe ud i ketosen og give den et skud - jeg mener du kan jo altid konstatere at det ikke er noget for dig hvis du ikke trives- men det tror jeg du gør. jeg har selv plads til både nødder, chokolade og grønt i ketose - men må spare på proteinet (surt når man elsker kød). Lider efterhånden ingen afsavn på den ketogene kost.
Hej Louise,
SletDu er bestemt ikke den eneste. Der er flere af os ;-) Det kan bare godt føles urealistisk og uopnåeligt, når det ikke er lykkedes efter MANGE forsøg - hvem sagde pessimist?!
Lyder skønt med et opdateret indhold i klædeskabet.
Ja, jeg ved det og er så småt ved at komme ind i fedt-tankegangen. Jeg er dog i tvivl om mængderne for det fedt er jo en del kalorier - har du talt dine eller blot kunne gå efter mætheden. I gang med mig i hvert fald, så må stimlen vise min skæbne om nogle dage... Nødder, chokolade og grønt kan vel først introduceres senere, når man er i ketose eller? Fantastisk at du har fundet den kost, der fungerer og ikke spænder ben for dine mål. Jeg har faktisk ikke noget imod at spare på proteinet - selv om det nu er lidt mærkeligt ikke at få en post-workout proteinshake, men det skal nok blive en vane også. Ellers vil jeg gå efter 25 g protein morgen - middag - aften og ellers bare masser af fedt og lidt ovenjordsgrønt.
Tak for inspiration.
KH
- frk. sveske
Sveske, det med kalorierne kommer til at give sig selv et langt stykke hen ad vejen. Ketose - især optimal ketose - er MEGET appetitnedsættende. Men i dagene derhen til, kan det godt føles som om man spiser (for) meget. Også selvom man egentlig bare spiser almindeligt meget. :-)
SvarSletHej søde Jane,
SletJa, bekymringerne er mange og tankerne ligeså, men nu tager jeg en dag as gangen med ekstra fedt, så håber jeg kroppen forstår hvor jeg gerne vil hen. Psyken er sulten konstant, men mp kunne afvænnes. Glæder mig til at opleve alle de positive effekter som omtales.
God aften.
KH
- frk. sveske
Åh hvor jeg kender det med at mangle en masse timer i døgnet! Suk... Og garderoben... Endnu mere suk! Jeg har besluttet mig for, at jeg SKAL købe noget nyt inden juli måned. Ofte ender det bare med, at det er tøj til ungerne jeg kommer hjm med i stedet... Nå, men jeg trænger ihvertfald til nyt tøj.
SvarSletMeditation vil jeg også vildt gerne lære, så finder du en god app, må du endelig sige til...
Lige siden Louise startede ud med sit ketose projekt, har jeg gerne ville prøve det. Men ligesom dig, så er jeg ikke nået så langt endnu. Kan ligesom ikke rigtig tage mig sammen... Tror jeg vil få købt nogle stiks i næste uge, og prøve at lave en madplan, så jeg er forberedt, og så bare springe ud i det... Vil du springe sammen med mig?
Hej Jonna,
SletJeg springer gerne ud sammen med dig - ud i ketosen. Hvis jeg dog bare vidste, hvad jeg skulle spise... Vis gerne din madplan frem ;-) Har heldigvis fået lidt input fra Jane på dagens indlæg, men har stadig meget at 'lære'. Drømmer bare om den vedvarende mæthed og at fedtet smelter af...
Vi må også gøre noget ved den garderobe - håber lysten og modet på det kan komme, når jeg forhåbentlig igen rykker mod målet...
KH
- frk. sveske