onsdag den 10. april 2013
skøn rødkålssalat med feta, valnød & æble
Jeg er vild med kål i alle afskygninger og prøver at variere hvilken kål, jeg køber ind. Et kålhoved strækker sig nemlig typisk over en uges tid hjemme hos mig. Det er i sig selv også med til at fordre lysten til noget andet. Denne uge står den på rødkål - egentlig et hoved, jeg ikke fik brugt i sidste uge, men så er det jo godt, at de holder sig fint på køl i længere tid. Jeg fik i hvert fald snittet en god om gang kål i søndags, så det var klar til ugens grønne indslag.
I går fik jeg så lavet en skøn salat med inspiration fra Twin Food. Jeg halverede dog portionen, da jeg kun er en person om at spise den. Desuden udelod jeg dadlerne for at lave salaten lidt venligere mod mit blodsukker. Æblet sødet fint og spiller godt sammen med den salte feta og de bitre valnødder.
rødkålssalat med feta, valnød & æble
ca. 500 g snittet rødkål
1 stort æble
50 g grofthakkede valnødder
100 g ægte feta
dressing
6 spsk olivenolie
2 spsk grov sennep
1 spsk agavesirup eller honning
1-2 tsk æbleeddike
salt+peber
fremgangsmåde:
1) Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål. Smag til med salt og peber.
2) Skær æblet og feta i små tern.
3) Bland rødkål, æble og feta sammen og vend dressingen i.
4) Hak valnødderne groft og vend dem i til sidst eller evt. bare top salaten med dem.
Velbekomme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor ser det lækkert ud. :D
SvarSletJeg har for tiden gang i en give-away, hvor man kan vinde en bog, håber du tager et kig forbi?;
elskershopping.blogspot.com
Hej Kamilla,
SletTak for roserne.
Uh, give-away - jeg kigger da forbi.
KH
- frk. sveske
Lavede præcis den samme salat til aftensmad! :-)
SvarSletHej S,
SletSkønt!
Jeg har også en portion med i madpakken igen i dag ;-) Mums!
KH
- frk. sveske
Lækkert! Har et halvt rødkål som skal bruges, og det skal det da på den her opskrift :-)
SvarSletHej Jonna,
SletDet lyder som en god plan. De øvrige ingredienser klæder virkelig rødkålen godt.
KH
- frk. sveske
Ser rigtig lækkert ud og vil nu lave den til gæster i weekenden.
SvarSletHvor mange personer tror du der er til i opskriften når det er som tilbehør til hjemmelavede burgere