fredag den 12. april 2013

fredagsfisk: mandelpaneret fiskefilet (LCHF)


Der er faktisk sket noget ret vildt... Jeg har spist fisk to gange på en uge af ren og skær lyst. Jeg er ikke vild med fisk, men har altid (dog med lang pause) spist tun på dåse, makrel i tomat på dåse og fiskefilet stegt hjemme hos mor. Det er der ret meget dåse-fisk over og ikke ret meget frisk fisk, men det var lige, hvad jeg købte med hjem fra den lokale fiskeforretning. Jeg valgte at tilberede den, som jeg kender den, nemlig paneret. Dog var det min debut med tilberedningen - jeg har faktisk altid vendt ryggen til, når min mor stod med fiskene. De er altså ikke tiltrækkende af udseende eller lugt (læs: for ikke at tale om lugten i fiskeforretningen). Det var dog ikke så slemt og jeg havde fået nogle små fine nogle, som jeg foretrækker dem. Desuden blev paneringen rigtig god, selv om den ikke rigtig ville binde. Jeg var også rigtig heldig med tilberedningen, så succes herfra og ikke sidste gang, jeg laver fiskefilet med mandelpanering.

mandelpaneret fiskefilet (LCHF)
(1 port.)

2 rødspættefileter
1 dl mandler
½ dl revet parmesan
urtesalt
1 æg
smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Blend mandlerne til mel.
2) Bland mandelmel, parmesan og urtesalt i en dyb tallerken.
3) Slå ægget ud i en anden tallerken og pisk sammen.
4) Panér fisken ved at vende i ægget og derefter mandelmelet.
5) Smelt en god klat smør til den bruser let.
6) Steg fisken på panden til den er gylden - ca. 2 min. på hver side.

Jeg spiste en salsa af avocado, agurk og granatæble i olie/ citronsaft til, sammen med en rest rødkålssalat og selvfølgelig en god portion hjemmerørt remoulade.







  
Velbekomme!

10 kommentarer:

  1. Uhm, det lyder i hvert fald supergodt med en god omgang fiskefilet med remo! Jeg har faktisk aldrig været særligt begejstret for "rigtig" remoulade, men den hjemmerørte udgave er jeg blevet svært glad for på det sidste - de passer perfekt til mine fiskefrikadeller og vil sikkert være lige så gode til fiskefileter! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Xenia,
      Det var superlækkert og paneringen blev dejlig sprød. Desuden kan remouladen løfte enhver ret. Jeg er også vild med den hjemmerørte og den er jo så let at bikse sammen.
      Uhm... fiskedunser - det er mange år siden, jeg har fået det sidst. Måske det skal være næste fiskeprojekt.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Godt gået Sveske!
    Fiskefileter er jo en børnefamiliefavorit. Vi panerer dem som regel i sesam. De skal steges lidt forsigtigt for ikke at branke, men smagen er rigtig god. Også dagen efter i madpakken. Og ja, remouladen gør det hele :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Ja, jeg har også fået det hjemme hos mor og bestiller det altid på frokostbordet til jul. Men nu kan det også lavet LCHF-venligt og det bliver ikke sidste gang!
      Remoulade gør nemlig det hele endnu mere lækkert.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Det ser bare superlækkert ud skal prøves snarest, spiser gerne alt der kan spises remoulade til og den hjemmerørte ser rigtig god ud. Tak for god inspiration. Hilsen Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Selv tak da, dejligt du kunne blive inspireret herinde.
      Prøv endelig remouladen til - den er lækker!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Jeg prøvede denne opskrift her til aften og nej hvor var det lækkert! Jeg har, siden jeg begyndte LCHF, savnet de panerede fiskefilleter, men aldrig selv tænkt på at panere dem i mandelmel. Det blev superlækkert, selvom det smuldrede en del på panden, og remouladen var også rigtig god til - meget bedre end den almindelige købe-.
    Så tak for inspiration og opskrift :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Caroline,
      Hvor lyder det bare godt! Så behøver du ikke længere savne den panerede fiskefilet.
      Selv tak.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Kan jeg mon bruge sesammel til panering?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marina,
      Tænker du den fedtreducerede sesam-mel? Så vil jeg nok blande den med nogle sesamfrø måske - i opskriften har jeg nemlig anvendt almindelig mandelmel, så paneringen får lidt bid.
      KH
      - frk. sveske

      Slet