tirsdag den 30. april 2013

maddagbog vol. XVI: sukkerfri dag 21 og periodisk faste 14/10

morgenmad (kl. 10.15):
(beklager det uappetitlige billede)

frokost (kl. 13.15):
venø steaks og blandet salat med feta & creme fraiche-dressing


aftensmad (kl. 18.25):
LCHF tærte med kylling & broccoli samt blandet salat med lime-/olivenoliedressing

I går passerede jeg mig tredje sukkerfrie uge, skønt! Desuden har jeg siden onsdag i sidste uge leget med periodisk faste på 14/10-basis. Så her er mine måltider i går. Derudover får jeg en proteinshake i forbindelse med min træning, så den snack ligger midt mellem frokost og aftensmad. Jeg mærker ikke de store ændring ved at faste. Min fordøjelse er måske en smule mere afslappet og regelmæssig. Ideelt set spiste jeg tidlig morgenmad og tidlig aftensmad, da jeg er ret sulten om morgenen, men den passer ikke ind i min rytme. Et alternativ kunne være at springe aftensmaden over og spise en ekstra stor frokost, men for nu skubber jeg morgenmaden nogle timer for at opnå de 14 timers faste. Da det måske kan stresse kroppen unødigt er det ikke et langvarigt eksperiment for mig. Det er nok mere ideelt med periodisk faste, når jeg tager mig sammen til at fokusere på at komme i ketose, da kroppen så skulle være mæt og blodsukkeret helt stabilt.
Morgenmaden bliver de nemme æg, som lige ryger i en boks og med på job - favoritterne er stadig af den søde variant ;-) Til frokost er jeg stor fan af rester og her blev det en gang krydrede venø steaks, som svigermor sendte med os hjem i lørdags - hold nu op! de var gode. Aftensmaden blev en lækker LCHF tærte, med favoritfyldet - kylling og broccoli (læs: billedet er godt nok fra dagens frokost, da jeg røg om bor i tallerkenen uden at få den foreviget i aftes).

God aften.

4 kommentarer:

  1. Hej Sveske
    Lige præcis, fik ikke min 16/8 pf til at virke før der kom fedt no ind i programmet og så tror jeg du har ret at kroppen bliver mere stresset end godt er. PF skulle gerne opstå af "behov" for en mad pause, kom helt naturligt ved min ketose og kører nu af ren vane. Hilsen Louise :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Tak for dit input - i puljen sammen med de andre har jeg nu droppet PF-eksperimentet. Det kan være det kommer på banen igen, når det føles mere naturligt og kroppen 'kræver' det, som du skriver. Lige nu får jeg i hvert fald ikke noget godt ud af det - min krop stresses vist kun af fasten.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hvordan ved man at man er i ketose?
    : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Snullemor,
      Man kan teste det vha. ketosestix og ellers er der flere symptomer, som jeg dog ikke har erfaring med endnu...
      Du kan evt. kigge forbi sukkersensitiv.dk og læse mere. Louise har nemlig skrevet en del om sine eksperimenter med ketose.
      KH
      - frk. sveske

      Slet