onsdag den 3. april 2013

LCHF nachos


Min livret før LCHF flyttede ind i mit liv for alvor var mexicansk mad og dertil hører nachos.Og hvorfor? Svaret er: OSTEN! Jeg elsker også og smeltet fed ost i kombination med sprøde nachos-/ tortilla-chips og stærk krydret salsa er bare opskriften på lækker tex mex dinner for mig.
Når jeg spiser mexicansk ude er der altid de traditionelle nachos til forret, men ellers vælger jeg dem som regel fra. Men de må da kunne laves LCHF og det blev der eksperimenteret med i aften og forsøget blev da også ganske vellykket omend, det var en smule besværligt, da de bages i små portioner i microovnen. De er helt sikkert nemmere næste gang, når processen er kendt og måske der skal eksperimenteres med at bage dem i ovnen også. Opskriften er fundet ved hjælp af en læser hos Lowcarb Store.
De smager ikke af majs, men af hørfrø - dog er smagen ikke dominerende, når de blandes med lækker krydret salsa og smagfuld fed ost. Prøv dem!

LCHF nachos
(40-50 stk.)

2 dl hørfrø
2 dl mandelmel
1 dl parmesan (fintrevet i pose)
krydderier efter smag - fx chilipulver, paprika, salt
vand
olie

fremgangsmåde:
1) Hørfrøene males til mel i kaffekværn eller minihakker.
2) Hørfrø, mandelmel og parmesan blandes med evt. krydderier.
3) Tag tre-fire spiseskefulde af blandingen i en mindre skål
4) Rør vand i lidt efter lidt til dejen samler sig til en klump.
5) Smør et stykke bagepapir med olie og læg dejklumpen på. Dæk med husholdningsfilm og rul helt tyndt ud.
6) Del den udrullede dej i trekanter, så den kan brækkes i stykker efter bagning.
7) Bag ved max effekt i microovnen 2½ min.
8) Afkøl nachos-chipsene på en rist.
9) Fortsæt punkt 3-7 til der ikke er mere dej.
10) Læg nachos-chipsene i lag med salsa og en god fed ost i et ovnfast fad.
11) Gratinér nachos'ene ved 250 grader i 5-7 min. til osten er smeltet.

tip!
Servér som tilbehør til mexicansk mad og gerne med creme fraiche og guacamole som dip.

hørfrø, mandelmel, parmesan og krydderier (2)

dejklump samlet med vand (4)



dejen udrullet mellem bagepapir og husholdningsfilm (5)


trekanter klar til bagning (6)

de bagte nachos-chips

mange sprøde nachos-chips til afkøling (8)

 
et fad nachos med salsa & cheddar klar til gratinering i ovnen (11)
  gratinerede nachos klar til servering

taco-tallerken, som vi spiste i selskab med de lækre nachos ;-)

Velbekomme!

10 kommentarer:

  1. Åh, jeg tror altså at jeg elsker dig nu!!!! :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Hehe... Jeg vidste, den ville falde i god jord. Der måtte være flere tex mex-elskere end mig, som gerne vil undvære kornet og stadig spise sprøde chips med ost og masser af dip.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. De er seriøst lækre, tusind tak for opskriften! Jeg glemte parmesan osten, det var ikke meningen, men det smagte også virkelig godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej RS,
      Sikke en dejlig kommentar - det må også siges at være en fejl, at jeg ikke har lavet dem siden. Ostechips'ene har vist taget lidt over ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Årh hvor lyder det uhørt lækkert! :) det må jeg virkelig prøve - findes der noget bedre end smeltet ost?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anya,
      Smeltet ost er bare et hit og ost kan løfte enhver ret. Derfor er jeg også meget ked af at undvære det (selv om vægten ikke er helt enig...)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Og det er jo ikke nachoes uden MASSER af OST! :-P God fornøjelse med dem.

      Slet
  4. så fandt man endelig en løsning til SuperBowl tudsen tak !

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kommer med garanti til at smage fantastisk med min hjemmelavede guacamole :D

      Slet
  5. Hvilken slags mandelmel er det du bruger ? jeg tænker på om det "bare" er mandler der er blendede til mel med skaller og det hele, eller er det smuttede mandler ? eller er det den fedtreducerede købe mel ?

    :)

    SvarSlet