fredag den 12. april 2013

jubilæum: 1 år uden korn

Samme dato sidste år startede jeg mit LCHF-eventyr med at tage Janes udfordring op - 7 dage uden korn. Siden er det blevet til rigtig mange dage og der skal ikke herske tvivl om, at jeg til hver en tid til opfordre/ udfordre andre til at droppe kornet bare 7 dage og se, hvilken forskel det eventuelt gør for vedkommende. Det 'koster' jo ikke noget - og måske giver det øget energi og/ eller gladere mave. Alle kroppe er ikke ens, men efter et år på denne kost, tror jeg i hvert fald på, at kulhydraterne fra kornet (og sukker) ikke gør min krop godt.

Jeg listede en række positive konsekvenser ved mit ½ års-jubilæum og har siden noteret mig lidt flere:
  • ingen sygedage i de seneste 12 måneder (læs: ud over få dage med snot i hovedet, der ikke krævede sygemelding)
  • ingen besøg hos fysioterapeuten siden juni 2012
  • ingen problemer med håndeksem vinteren 2012/2013 (læs: ellers en tilbagevendende gené i de kolde måneder)
  • ingen væskeophobning
  • langt sjældnere uro i benene
Trods alle de gode konsekvenser af LCHF-kosten, kan jeg ikke sige mig fri for tilbagefald - MEN her viser alle de negative konsekvenser sig meget tydeligt: hovedpine, svingende blodsukker, humørsvigninger, oppustethed, væskeophobninger etc. Det er oftere sukkeret end kornet, som 'fanger' mig. På den anden side er det klart med til at bekræfte mig i, at det ikke gør min krop godt. Hvorfor det ikke lykkedes mig at holde det ude, har mange årsager, tror jeg - den største må nok være min tendens til følelsesmæssig stress(læs: mit føromtalte fokusområde...tsk tsk).
Kosten er dog den bedste hjælp til det stabile blodsukker. At leve uden for 'sukkerboblen' har gjort mig i stand til at mærke mig selv. Jeg er blevet klogere på mig selv - både med hensyn til kroppens fysiske og mentale sundhed. Chokolade er stadig en god ven (læs: chokolade kan jo løse alt, som I ved) og 'pyt' er også ved at blive en fast del af mit ordforråd, selv om jeg stadig godt kan banke mig selv oveni hovedet med den dårlige samvittighed.

Jeg er overall blevet bedre til at nære min krop med gode råvarer. Desuden er der sket noget af en ændring i mine tanker omkring fødevarer. Real foods er i den grad blevet et koncept, jeg har taget til mig. Jeg har i årets løb vendt mange emballager om og tjekket antallet af ingredienser, hvor jeg tidligere tjekkede antallet af kalorier og gram fedt. Min grove regel for antallet af ingredienser er max fem, da det ellers typisk er noget, man selv kan lave ud fra mere 'rene' råvarer. Jeg er vild med den faverige mad, som gør min krop godt.

En ting er sikkert, jeg vender ikke tilbage til den fedtfattige livsstil, hvor kornet skal give mætheden. Fedtet gør underværker for mit blodsukker og mætheden. Blodsukkeret svinger stadig og jeg får muligvis ikke fedt nok. Min kost skal være en livsstil, jeg kan leve med mange år, så der er masser af plads til tilretninger, når der er overskud til det. Jeg har altid haft det med at ville for meget med det samme og på en gang - det vil jeg gerne lægge på hylden. Små skridt til varige ændringer - ændringer af en enkelt vane ad gangen og lade den komme ind under huden - virker for mig. Efter min Sund Måned i februar er det for eksempel blevet helt naturligt for mig, at slutte dagen med vejrtrækningsøvelsen til at finde lidt ro før sengetid og starte dagen med et stort glas vand med citronsaft. Jeg må nu klappe mig selv på skuldren for de gode sunde vaner, som er blevet vaner.

Yderligere ændringer kan forhåbentlig gøre min krop gladere, så den med tiden reducerer mine fedtdepoter. LCHF-kosten har ikke ført til vægttab for mig, men et øget velvære vinder og jeg tror på, at kuldydraterne og herunder sukkeret bør begrænses for at opnå en sund krop. LCHF indeholder flere fælder, når det kommer til ønsket om vægttab, så der er fundament for ændringer af flere vaner at finde der.

Det er mine tanker her efter et år med kornfri kost. Det havde jeg ikke troet, jeg skulle skrive, da jeg for et år siden kastede mig ud i 'bare' syv dage uden korn. Tænker lige... jeg har ikke spist pasta siden - jeg elskede ellers pasta med OST førhen, men nu elsker jeg at kunne spise grøntsagspasta uden den tunge fornemmelse i kroppen efter måltidet.

Sunde og positive tanker herfra...

14 kommentarer:

  1. Tillykke! Det er bare flot :-) Jeg har selv spist kornfrit i over et halvt år, og jeg har jeg forrygende. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Mange tak og det lyder da fantastisk - tillykke den anden vej også.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Stort tillykke med det, Sveske! Tænk, at der er gået et år allerede! Hvor er det stort! Jeg bliver helt stolt... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Jane. Jeg forstår det faktisk heller ikke helt selv, men kan kun takke dig for udfordringen og al din inspiration. Jeg glæder mig til at 'fejre' det med din bog om små to uger.
      Skøn fredag til dig!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Viiiiiildt! Hvor er det bare sejt! Det er faktisk også allerede et halvt år siden (ja, faktisk præcis i dag, ser jeg på datoen) at jeg startede! Og selv om jeg også har haft en del tilbagefald til kulhydratspiralen, så er lchf den sikre, hjemlige hylde jeg vender tilbage til hver gang, for at genfinde ro i kroppen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vikki,
      Ja, det er fantastisk og tillykke med det halve år.
      Bare det at have fundet en kost, som gør kroppen godt er en kæmpe gevinst. Måske der følger flere gevinster, når den mentale sundhed også bedres med tiden...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Stort tillykke... og dejligt at du også er bevidst om ændringerne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annika,
      Mange tak - det er jeg helt bestemt ;-) Det er dejligt at have fået en sund 'basis-kost' ind under huden i løbet af året der er gået.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Tillykk med jubilæet og alle de godr erfaringer du har draget dig undervejs - godt gået :0)
    Hilsen Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Mange tak! Der er fulgt så mange gode opdagelser med.
      God aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Det sgu vildt nok Sveske :) Tillykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Tusinde tak! Det er vildt, men skønne erfaringer er der fulgt med.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  7. TILLYKKE med 1-årsdagen, søde Sveske! Det er vildt så meget man lærer sin krop at kende med Real Foods :)
    Godt gået!! Om små to uger hopper jeg med på 1-årsvognen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak! Det jo nemlig også dig lige om lidt. SEJT!
      Real Foods er bare det rigtige.
      KH
      - frk. sveske

      Slet