tirsdag den 23. april 2013

lchf fastfood #2: spinatomelet med ost & cremede champignoner


I dag havde jeg i den grad brug for nem aftensmad. Det har været en meget mærkelig og trættende dag. En af de dage, hvor jeg bare ønsker, jeg var blevet under dynen (læs: som var meget svær at forlade til morgen). Det var ikke sjovt at være på arbejde i dag, hvor endnu en fyringsrunde betød farvel til seks kolleger, hvoraf jeg delte kontor med de to. Av av! Det sætter altså ligesom stemningen for resten af dagen, giver en knude i maven og et meget træt hoved, som ikke kan fokusere. Derfor skiftede jeg også dagens træning ud med the-drikkeri og gåtur i selskab med min mor. Jeg ville alligevel ikke have kunne finde koncentrationen til træning og det var nu meget godt lige at få vendt verdens situationen.
Da jeg så var hjemme og bare kunne have kastet mig i chokoladelageret (læs: som jeg ikke har rørt i 15 dage), fik jeg i stedet lavet en god mættende aftensmad efter ægte LCHF-principper med fede mælkeprodukter. Det tog sukkertrangen(!).

spinatomelet med ost & cremede champignon
(1 port.)

omelet
2 æg
en god sjat fløde
2 måleskeer HUSK (kan udelades)
et drys urtesalt
lille håndfuld frisk spinat
10 blade frisk basilikum (kan udelades)
en god klat smør - gerne hvidløgssmør
lille håndfuld revet ost

champignon
2 håndfulde champignon i skiver
en god sjat fløde
en klat smør - gerne hvidløgssmør

fremgangsmåde:
1) Pisk æggene sammen med fløde, HUSK og salt.
2) Hak spinat og basilikum groft og rør i æggene.
3) Varm smørret på en pande og steg omeletten gylden ved middelvarme.
4) Kom osten på halvdelen af omeletten, når den er stivnet på toppen og klap den sammen på midten.
5) Smelt smørret til champignonerne på en anden pande imens.
6) Hæld fløde på, når væsken er fordampet fra svampene og lad koge ind.
7) Servér straks den varme omelet med cremede champignoner på toppen.


Velbekomme!


15 kommentarer:

  1. Tillykke med sejren over chokolade-skabet - det er sgu sejt Sveske! :-)
    Hvordan går det med hr. kæreste? Får du ham snart hjem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vikki,
      Tak, det var også lidt en sejr!
      Han må desværre først flyve på fredag. Ih! Jeg synes, jeg har ventet længe nu :-(
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Øv! Men nu er det heldigvis fredag lige om lidt søde Sveske :-) Det må være en hård uge for dig :-(

      Slet
    3. Ja, det blev heldigvis fredag og nu nyder jeg SÅ meget at han er hjemme og ved at komme sig oven på den tur.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Endnu en gang sejt gået! Og så ser din aftensmad da også bare superlækker ud! På et tidspunkt skal jeg helt sikkert prøve min champignon-bacon-flødesovs på omelet, kan jeg mærke :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Xenia,
      Mange tak - det blev top lækker aftensmad. Hurtigt, nemt, simpelt og mættende.
      Det kan du roligt gøre, det er altså en god 'fed' kombination.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Min mand bliver ved med at købe champignon og fløde og hinter for vildt at han gerne vil have det til sine morgenæg. Jeg må snart give mig...

    Og skidegodt gået, Sveske, med sejren over chokoladeskabet. Jeg husker tydeligt følelsen på arbejdspladsen, når vi afskedigede folk. Og vi er jo nogen, som bærer den slags rundt med os. Og spiser chokolade, fordi det er tungt at bære. Flot at du valgte en anden vej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Det hint må du snart tage alvorligt og lav lige en portion til dig selv - det smager virkelig skønt ;-)
      Ja, det var en sejr på en meget følelsesladet og udmattende dag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Super lækker omelet, lækkert styret udenom comfort food, stor sejr!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Det var en sejr!
      Men tror nu snart, jeg skal afprøve din ketogen chokolade, som en erstatning.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Sejt gået - og træls med fyringsrunden. Selvom det er værst for dem det går ud over, så er det bestemt heller ikke altid sjovt for dem der er tilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi,
      Det er altid en træls situation, men dagen i dag må blive bedre.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Ja det er ihverfald den første chokolade der IKKE har givet mig vild arm (lyst til at bunde) :0)

      Slet
  6. Hold op hvor ville jeg ønske, at jeg kunne spise æg, fløde, smør, ost og champignon - for så skulle opskriften helt sikkert afprøves. Det må dog vente lidt endnu. Men jeg kommer stærkt igen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Det forstår jeg godt.
      Jeg er godt nok ikke god til at udelukke noget fra min kost, selv om jeg måske godt ved, at min krop har det bedre uden.
      Det er sejt gået hos dig og du bliver helt sikkert belønnet i den anden ende.
      KH
      - frk. sveske

      Slet