torsdag den 18. april 2013

maddagbog vol. VIII: sukkerfri dag 10

morgenmad (kl. 6.30):
proteinpandekager med peanutbutter & banan

frokost (kl. 13.15):
med tomat & avocado

aftensmad (kl. 18.30):
tunsalat & blandet grønt

Det blev min mad i dag... Jeg har ikke været så sulten eller i hvert fald, så lagde morgenmaden en god bund. Der har også været mange gøremål og jeg har sendt mange tanker til kæresten, der måtte under kniven (læs: blindtarmsbetændelse) uden jeg kunne være der. Nu skal han bare blive frisk og komme hjemme til mig. 

Jeg gør mig også en del tanker om mad for tiden... Flere skriver varmt om erfaringer med ketose rundt omkring i LCHF-blogland. Jeg ville rigtig gerne have gang i vægttabet, men jeg er vild med grøntsager og kan ikke lige se mig selv på fedt-diæt. For nogle skulle det være muligt at komme i ketose uden at være på fedt-diæt, så da jeg ikke har oplevet de typiske symptomer på ketose, som fx tørhed i munden, vil jeg gerne have fat i nogle ketose-sticks. Mere om det, når det bliver tid til at sætte flere både i søen, lige nu har jeg fat i den lange ende af sukkerafvænningen.

God aften.

14 kommentarer:

  1. Jeg har det helt ligesom dig - det dér ketose lyder ganske tiltalende, men jeg ville aldrig kunne holde mig så lavt kulhydratsmæssigt og undvære grøntsager i det lange løb, og så synes jeg egentligt generelt ikke, at det lyder som særligt spændende kost. Dét er det vist alligevel ikke værd for mig! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Xenia,
      Nej, det skulle jo gerne være en måde, man kan se sig selv leve på. Ellers bliver projektet for urealistisk. Vi må se, om jeg langsomt rykker mig i den retning eller kan finde en anden måde at sætte skub i vægttabet på.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Ketosestix kan du købe bl.a. hos Med24. De koster ikke noget særligt.

    Hvad med at tage frugt væk måske? Det er jo det, der er lidt glædesløst ved ketose, altså, at alt andet end kød, ovenjordsgrønt og fedt skal væk. Selv der tager det (mig) nogle dage at komme i ketose. Hvilket også er årsagen til at det sker sjældent.

    Det føles rigtig godt, imens det står på, men personligt synes jeg, det kan være sværere at komme tilbage på sporet, hvis man så pludselig har en dag, hvor man spiser mange kulhydrater. Måske er det et tilfælde, jeg ved det ikke. Jeg må indrømme, at jeg er lidt uafklaret omkring det. LCHF var oprindeligt tænkt som en ketogen diæt. Jeg er vist i den liberale ende af den skala ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Det bliver en meget glidende overgang for mig, hvis det er... Frugten er selvfølgelig åbenlys, så det kunne være en start. Sticks'ene vil jeg i hvert fald have anskaffet, så der er noget at måle med - noget konkret.
      Tak for tippet med Med24 ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hej sveske :-) jeg vil nu ikk sige at jeg har givet afkald på mit grønt ved ikk om jeg bare har nemt ved at komme i ketose... Men synes du skal prøve at købe dem og se hvor du ligger henne ;-) knus liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Liv,

      Nej, det vil vise sig, om det er nemt eller svært, når jeg gør en indsats og tager sticks i brug, for symptomerne kan jeg ikke nikke genkendende til...

      Har lagt en forespørgsel på http://www.cliawaived.com/ - var det der du også handlede?
      Men er faldet over disse imellemtiden: http://www.ebay.com/itm/200-KETONE-STICKS-DOCTOR-GP-PRO-KETONE-TEST-STRIPS-/250838098250?pt=UK_Health_Beauty_Mobility_Disability_Medical_ET&hash=item3a671da14a , mon ikke de kan bruges?

      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Lidt off topic, men jeg håber det er ok :-)

    De der proteinpandekager ser virkelig lækre ud på billederne, men hvordan er konsistensen? Bliver de sådan lidt "tunge" og tætte i det som de helt traditionelle amerikanske pandekager man laver (med mel), eller bliver de lette og luftige i det som f.eks. Kesoplätter?

    Grunden til at jeg spørger er, at jeg havde en idé om at spise et par LCHF-pandekager til eftermiddagsmad (jeg cykler 12 km til og fra arbejde, og jeg går sukkerkold hvis jeg ikke får lidt ekstra energi inden turen går hjemad), men jeg blev ret skuffet over, at kesoplätter "ikke rigtig føltes som noget", fordi de er så lette og luftige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette,
      Alle kommentarer er velkommen og stil endelig spørgsmål, jeg deler gerne erfaringer ud ;-)
      Konsistens er tæt og mere tung end kesoplätterne. Nogle synes proteinpandekagerne er for gummiagtige i konsistensen, men jeg kan godt lide dem. Ønsker man, de skal hæve lidt op, kan der måske tilsættes lidt bagepulver.
      De ville være gode som eftermiddags-trænings-snack, synes jeg.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Tak, det vil jeg prøve så. Er der forskel på de forskellige proteinpulvere som findes - jeg tænker på kulhydratindholdet?

      Hvilken køber du?

      Slet
    3. Hej Mette,
      Ja, jeg ville gå efter et Isolate, som er ren protein.
      Vi har typisk Dymatize Iso-100 på hylden derhjemme.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Hej sveske jeg kan ikke åbne dit link ;( jeg købte de her ; http://item.mobileweb.ebay.com/viewitem?itemId=190825584426&index=0&nav=SEARCH&nid=22370432759
    Kan se fragten er gratis pt så de koster kun 59kr for 100 stk det er godt nok billigt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Liv,
      Jeg har nogle i ordre, så må vi se, hvornår de dukker op...
      God dag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Hej Sveske
    Ville bare lige sige at jeg ikke har glemt det med e-bogen, men jeg kan desværre ikke maile den.. den er self beskyttet så man ikke kan give den gratis videre. Jeg må kompensere ved at lægge nogle af opskrifterne på bloggen.Mange hilsener Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Det er helt fint, jeg kigger forbi bloggen.
      KH
      - frk. sveske

      Slet