fredag den 15. juli 2011
sund start på en fridag
Jeg har fri i dag, men stod alligvel tidligt op og startede dagen i dem her på spinningcyklen i fitnesscentret. Det er ved at være år siden, jeg sidst har siddet på sådan en. Det var en okay time (dog kun med 4 deltagere), men shit min kondi er blevet dårlig over de sidste 3 måneder, hvor jeg virkelig ikke har været særlig aktiv. Hmm... Ris til egen røv, siger jeg bare. Mit dårlige knæ kom dog lige frem til sidst, men jeg vil helt sikkert på cyklen igen. De kører med SUUNTO puls-system på spinningtimerne i mit center. Jeg fik lov til at låne et pulsbånd dernede i dag. Det er smart man kan se sin puls på skærmen og så får man efterfølgende en mail med ens pulskurve og data fra timen - smart smart. Jeg er dog ikke superstemt for SUUNTO, da det indtil videre kun kan bruges på spinningtimerne. Jeg ønsker mig jo et Polar pulsur, som jeg ved, jeg kan bruge over det hele og med den model, jeg har kig på (FT80), kan data også overføres til pc.
Nu vil jeg en tur ned i byen og ordne lidt ærinder. Senere står den på en Tysklandstur med familien, så jeg skal igen have tjekket mit lager af mandler, nødder, danskvand, max og light ;-P
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar