Pr. stk á 50 g: 97 kcal - 12 % protein, 67 % kulhydrat og 21 % fedt
Jeg besluttede allerede til morgen, at jeg ville lave en gang bananmuffins i dag, da jeg faldt over en opskift i min oprydning + jeg havde et par bananer liggende, som skulle bruges eller fryses, da de var blevet alt for modne til at spise efter min mening.
Det endte dog med at blive den sundere variant fra Lises blog, frem for den opskrift, jeg havde fundet til morgen. Den prøver jeg en anden god gang.
bananmuffins med fuldkorn
(10 stk.)
200 g banan
55 g skyr 0,2 %
1 æg
125 g fuldkornshvedemel (den jeg havde er ret grov, derfor får kagerne et meget grynet udseende)
15 g kokosmel
15 g mørk chokolade uden tilsat sukker
20 g hvidt sukker
½ tsk. vanillepulver
½ tsk. natron (havde jeg ikke, så brugte bagepulver, måske derfor de ikke er hævet som Lises)
lidt salt
1) Mos bananerne og pisk med æg, skyr og sukker
2) Tilsæt mel, kokos, chokolade, vanille og natron
3) Hæld dejen i små muffinsforme og bag dem ved 180 grader i ca. 20 min.
De smager godt, men der skal eksperimenteres med opskiften, for ville gerne have de hævede noget mere og fik en mere svampet og luftig konsistens. Mere chokolade ville heller ikke gøre noget til for min søde tand og sukkeret kunne så måske udelades helt. Jeg har allerede skåret ned med 10 g i forhold til Lises opskrift.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar