Pr. pers.: ca. 250 kcal
I dag uden pasta, da jeg skulle spise salaten som tilbehør til rester fra i går - og 2 x pasta, det er lige i overkanten ;-) Den kan sagtens spises uden, men originalen er med pasta, derfor det navn til opskriften, som er fra 'Spis maven flad - sådan gør du' af Charlotte Hartvig & Majbritt Engell. I får den da også lige her:
fladmavepastasalat
(4 pers.)
1 bk. ananaskirsebær
300 g grønne bønner (evt. fra frost)
300 g snackærter
1 rød peberfrugt
evt. 100 g fuldkornspasta
200 g hytteost
1 tsk. karry
1 tsk. tørret timian
1 tsk. salt
½ tsk. peber
2 spsk. avocado-/ macadamia- eller olivenolie
3 hårdkogte æg
30 g hakkede mandler
fremgangsmåde:
1) Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
2) Skær bønner, snackærter og ananaskirsebær i halve og peberfrugten i tern.
3) Bland hytteost, karry, timian, salt, peber og olie til en dressing og vend den i grøntsager og pasta.
4) Drys med æg og mandler.
5) Servér.
Uhmm, hvor ser det lækkert ud!! Det tror jeg da nok lige skal prøves :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Birthe,
SvarSletDen er rigtig lækker og lige efter fladmave-principperne ;-) Hehe. Masser af fiber, sunde olier og proteiner.
Det er en god mættende salat og ananaskirsebærerne giver den et rigtig frisk tvist.
-frk. sveske