mandag den 17. oktober 2011

endnu et heldigt asen... (= mig)

(billeder er lånt hos aarstiderne.com)

Her en almindelig kedelig mandag på jobbet er jeg lige blevet ringet op af en sød pige, som bare ville fortælle mig, at jeg i en konkurrence i Netto har vundet 1 års forbrug af MonsterFrugtKassen fra aarstiderne! Juhu!!! Nice! :-D
Aarstiderne egen beskrivelse af kassen lyder således:

MonsterFrugtKassen
Monster meget frugt og kolonial. Passer til 3-5 personer.
  • 5-6 slags økologisk frugt fra Danmark og udlandet
  • 3-4 forskellige kolonialvarer
  • frugten kan du spise direkte fra kassen - fri for sprøjtegift og voksbehandlinger
  • kolonialvarerne kan være juice eller saft, tørret frugt eller nødder, kiks eller chokolade
  • nogle gange et morgenmadsprodukt som f.eks. müsli eller knækbrød.

Jeg er meget begejstret for, at den ikke udelukkende indeholder frisk frugt - da jeg ikke spiser ret meget frugt og jo er græsenke det meste af tiden... Det er faktisk mest bær (som jeg er tæt på afhængig af om morgenen), så nødder og andre spændende kolonialvarer er meget velkomne. Jeg vil modtage kassen en gang om måneden de næste 12 måneder. Nu vil jeg vente spændt på at modtage den første kasse. Er dog lidt nervøs for, om den vil være der, når jeg vender hjem fra arbejde den pågældende dag, da jeg bor i en blok, hvor alle går lige forbi hoveddøren og nogle måske ville finde det fristende at tage den med sig. Det må komme an på en prøve ellers må jeg se, om jeg ikke kan få den leveret på anden adresse.

Er der nogle af jer derude, som har erfaring med Aarstiderne? som måske også bor i lejlighed?



NB! Det er ved at blive en helt god 'vane' at blive ringet op med den slags nyheder ;-) Nu må jeg hellere se at få spillet Lotto :-)

6 kommentarer:

  1. Wuhu, tillykke - det er vel nok en herlig ting at få leveret hver uge i et år :-)

    Jeg får fra Aarstiderne hver uge, men jeg bor i en lukket opgang. Mit bliver leveret om natten, så det står der som regel når jeg åbner døren om morgenen. Håber det løser sig :-)

    SvarSlet
  2. Hej Malou,

    Mange tak - det var dagens skønne overraskelse, selv om det godt nok 'kun' er én gang om måneden ;-)

    Ja, det kan jeg da håbe min også bliver, så jeg kan få den i sikkerhed fra nysgerrige sjæle...

    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. Hvor er du heldig. Og hvor er jeg misundelig...

    SvarSlet
  4. Hej Sequence,

    Jeg kan kun sige, det belønner sig tilsyneladende at være vedholdende med at deltage i diverse konkurrencer ;-)

    Glæder mig rigtig meget til at modtage den første kasse :-D

    - frk. sveske

    SvarSlet
  5. Neeeeeej, hvor er du heldig. Bare det var mig. Jeg plejer ellers altid at gå uden om den slags konkurrencer, for jeg har den holdning, at det vinder jeg alligevel ikke. Men det kunne da være jeg skulle revurdere den holdning lidt:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  6. Hej Anne,

    Ja, spring ud i det, det koster sjældent ret meget at deltage... men det skal så lige siges, jeg har været standhaftig lææænge inden der kom bid.

    - frk. sveske

    SvarSlet