lørdag den 8. oktober 2011

veggie rolls og helse-shopping...

Ingredienserne i lørdagens forkælelses-frokost...

Den åbne tortillas = flotte farver

Og de lækre veggie rolls lige til at spise - Velbekomme!

veggie rolls
(1 pers.)

1 fuldkornstortillas
4 falafel kugler (evt. fra nutana - den nemme løsning, som jeg benyttede mig af)
½-1 avocado (evt. rørt til guacamole)
1 håndfuld frisk babyspinat
5-6 snacktomater

fremgangsmåde:
1) Falafelkuglerne varmes efter angivelsen på pakken.
2) Varm tortillaen med de sidste 2-3 min.
3) Kom fyldet på den lune tortillas og rul sammen.

Efter to træningsfrie dage startede jeg weekenden med en tur til fitnesscentret. Dejligt at blive rørt. Kan godt mærke, min krop er lidt mærket oven på massagen i går, men ryg og nakke har det generelt bedre, så det er dejligt.

Inden det blev frokosttid ville jeg en tur i Tiger, da batteriet i køkkenuret er dødt, men jeg var dog ikke heldig. Blev dog fristet til en tur i den lokale helsekostbutik, hvor jeg ikke kom helt tomhændet fra...


Det blev til:
  • Babyfigner fra Urtekram (har planer om, de skal i en salatopskrift med røde bønner, som jeg har på min 'to try'-liste)
  • Helseklidbrød med rug (jeg må prøve at finde en erstatning for mine fiberkiks - et godt bud - bare dyre!)
  • Cavalier choko-nøddecreme (en fast del af mit forråd, som jeg ikke kan eller vil undvære)
  • 2 x Cavalier Dark chokoladebar (bare lidt forkælelse, som er perfekt erstatning for den traditionelle, som er fyldt med sukker)
  • Carvalier 99 kcal- chokoladebar med hasselnød (mere forkælelse med et kcal-antal, som er til at overkue)
På turen fik jeg desuden støttet det gode formål - det er jo Lyserød Lørdag :-)

4 kommentarer:

  1. De ser godt nok lækre ud de ruller der! :-)
    - Chris

    SvarSlet
  2. Mums, hvor ser de lækre ud...! Hvordan lavede du guacamolen? Jeg synes tit det er svært at få den til at smage af nok, uden at den smager for meget af hvidløg :)

    SvarSlet
  3. Hej Mie,
    De er virkelig lækre, men jeg må indrømme, at jeg typisk bruger et drys færdig guacamolemix fra Santa Marias Tex Mex-serie. Synes det er bøvlet at stå med hvidløg, citron etc. for at lave guacamole af en ½ avocado. Der nupper jeg lige den nemme version.
    - frk. sveske

    SvarSlet
  4. Det bliver også altid min løsning, det er altså bare godt - og nemt :)

    SvarSlet