state of the week...
Endnu en uge er gået og jeg er langt fra tilfreds med mig selv, man resultatet er som fortjent. Jeg har nok givet lidt op i denne uge...
Kosten har jeg i hvert fald ikke noget positivt at sige om. Jeg har været en tur i sukker- og carbs-spiralen og det giver væske i kroppen, som jeg må kæmpe med at smide i løbet af den kommende uge.
Motionen har været på programmet cirka hveranden dag, så det er blevet til 230 minutter cardio - målet er nået, men jeg har haft flere fridage end sædvanligt. Det skal der bestemt også være plads til. Jeg har været ret og er til dels stadig ret plaget af smerter i skulder/nakke - grundet mit arbejde. Jeg var til fys igen i torsdags og der tog hun lige toppen af min energi, så torsdag eftermiddag blev tilbragt på sofaen i stedet for i træningscentret. Hun har givet mig to styrketræningsøvelser, som skal på programmet i centret. Det er på tide, jeg får noget mere styrke, så nu lægger jeg ud med de to og så kan vi bygge videre. Styrketræning siger mig ikke rigtig noget og det er helst ikke noget, som skal tage mere end 20 minutter af min træning. Jeg vil gerne min cardio.
Ja, som fortjent +1,4 kilo på vægten. Det er skidt og jeg vil stoppe undskyldningerne her og blot meddele, at jeg igen tager kampen op! Om lidt venter der en gang træning med selskab af min lillebror ;-)
God lørdag til jer derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar