torsdag den 27. oktober 2011
tomatsuppe a la frk. sveske
Som lovet vil jeg nu dele min superlækre og -nemme opskift på tomatsuppe med jer. Jeg gad slet ikke lave mad i onsdags, da kæresten og jeg var lidt sent hjemme fra en shoppetur, men da suppen er så nem, blev den alligevel bikset sammen.
tomatsuppe a la frk. sveske
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
3 gulerødder
1 rød peberfrugt
5-6 tomater
2 ds. hakkede tomater
boullion (jeg bruger 1-2 tern fra Knorr)
cayennepeber
paprika
salt
peber
fremgangsmåde:
1) Skær alle grøntsagerne i mindre stykker (de skal ikke snittes, da suppen blendes til sidst)
2) Svits løg og hvidløg i olien til løgene er klare.
3) Tilsæt de øvrige grøntsager og svits yderligere et par minutter.
4) Hæld vand på, så det dækker grøntsagerne og lad det koge op.
5) Tilsæt de to dåser hakkede tomater og krydderier.
6) Lad suppen simre under låg i 30-60 min.
7) Blend suppen jævn med en stavblender og smag til.
8) Varm suppen igennem og servér.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar