lørdag den 8. oktober 2011

4011

state of the week...


Her er et af beviserne på, at det går den rigtige vej. Bæltet købte jeg i sommerferien og siden da er jeg gået et hul ind :-) Dejligt.

Ugen er da også gået helt fint.
Kosten blev strammet op med hensyn til carbs'ene, som jeg er ret opmærksom på, da det er dem, som kan give mig gevinst. Brødet har været skåret stort set helt væk (siden mandag) - dog var der fiskefilet på rugbrød og tunbrød (hjemmebagt franskbrød med tunsalat og æggehvideskum oven på) på menuen i går, da jeg blev inviteret på fiskeaften hos mine forældre, så der fik jeg lige en skive af hver. Mine fiberkiks er der også, men den må jeg nok til at finde et alternativ til, da de vist er udgået - det er i hvert fald ikke længere at finde i min føtex. De var af mærket Minimum og det er vist helt dødt efterhånden. Det er jeg rigtig ked af, for dem var jeg blevet rigtig glad for til alle mine nødde-smørepålæg.
Motionen har kørt helt fint. Dog er det lige blevet til en fridag mere end beregnet pga. min ryg, nakke/skuldre, som ikke helt ville samarbejde. Jeg har kørt 318 minutter cardio i centret, så der er mit mål mere end nået trods den ekstra fridag, som jeg havde i går. Nu går turen til centret inden længe, så den nye uge bliver skudt i gang. Jeg er nemlig bagud på vægt-målet, selv om det igen går den rigtige vej. Jeg er dog rigtig glad for at bæltet er rykket et hul ind. Spejlbilledet og det jeg kan mærke på tøjet er trods alt det bedste.


Vægten sagde -0,7 kilo :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar