søndag den 23. oktober 2011
årets første julepynt...
... blev købt i går. Ja, det er tidligt, men det var der bare og fristede. Kæresten og jeg var i Odense for at ose og nyde en gang café-frokost.
Kalenderlyset fra normann copenhagen var faktisk det eneste, jeg fik købt med hjem (arh, der var også lige de obligatoriske hårelastikker fra H&M). Det var lidt dyrt (99,95 kr.), men jeg måtte bare have det. Jeg har et eller andet med stjerner pt. Derfor fik jeg også købt 2 stjerner i metal (15 kr./stk.) i den lokale føtex, som vi har planer om, skal hænge i vinduerne i stuen. Vi har ikke ret meget julepynt, så det er ret sikkert ikke det sidste, jeg kommer til at købe denne sæson - som vel egentlig ikke rigtig er startet endnu.
Kæresten fandt et par lækre vinterstøvler. Jeg har efterhånden opgivet at finde nogle til mig, så det må blive en vinter i sneakers... Ih! Jeg er vist bare vanskelig, men det skal helst være noget jeg kan gå i og bruge både ude i sneen og inde på jobbet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar