fredag den 5. december 2014

luftige tortilla wraps (gluten- og laktosefri)


Et af de nemme måltider til aftensmad hos os er wraps med fyld a la tøm køleskabet. Forud for denne uge er det virkelig længe siden, jeg har lavet wraps. Til gengæld har jeg smittet en del af familien, særligt de kvindelige medlemmer, med de grønne wraps, så vi har fået det flere gange ude. Her er kæresten heldig, at der ofte er valgmuligheder, så han kan få den traditionelle wrap og spare lidt på alt det grønne.

For at gøre det nemt for mig selv lavede jeg forleden en portion tortilla wraps, som er både gluten- og laktosefrie og som samtidig kunne accepteres af kæresten. Det er win win.

Jeg blev inspireret af Katrine Tuborghs opskrift.  Her har jeg udeladt diverse krydderier og finthakkede grøntsager, men kan det accepteres af dit publikum, så kan der nemt tilsættes begge dele, for at give wrappen mere smag og bid.

luftige wraps

(gluten- og laktosefri)

(5-6 stk.)

5 æg
½ dl danskvand
½ dl mandel- eller kokosmel (det fiberrige)
salt
kokosolie eller smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Blend alle ingredienserne til en ensartet og luftig dej.
2) Smelt en god klat fedtstof på en mellemstor pande.
3) Hæld ca. 1 dl dej på panden og fordel til en stor wrap.
4) Bag wrappen gylden på begge sider - den kan vendes, når oversiden har sat sig.





Velbekomme!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

2 kommentarer:

  1. Hej Frk. Sveske.
    Jeg skrev en kommentar for et par dage siden, men kan ikke rigtig se den nogen steder, så jeg prøver lige igen :) - Håber det er okay. Jeg hedder Nadia og blogger på lifebynan.bloggersdelight.dk. Det er en blog jeg oprettede tilbage i september fordi jeg havde lyst til at dele ud af alt den dejlige mad jeg spiser :) I det nye år vil jeg gerne lave en række indlæg om "mine forbilleder" og jeg vil høre om du har lyst til at være en af dem? Jeg har fulgt din blog siden jeg startede med at spise LCHF/lowcarb for snart to år siden og du har været en kæmpe inspirationskilde. Hvis du har lyst til at være med kan du sende en mail til nnadia@live.dk og så vil jeg sende dig en række spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på :) Håber virkelig du vil være med!! :) - Hav en dejlig dag.

    SvarSlet