torsdag den 10. juli 2014

choco chiagrød | morgenmads-chia-trifli



Første gang jeg smagte chiagrød var jeg ikke overbevist, men her efter Whole30 er chiagrøden virkelig vokset på mig. Især i variationen med raw cacao. Desuden, så foretrækker jeg grøden med de kværnede chiafrø, da den derved får en fastere konsistens. Det føles lidt som at spise dessert til morgenmad uden at den er sød. Jeg søder den nemlig ikke - kun med den lækre frugt som topping - eller i lag, som en skøn morgenmads-chia-trifli ;)

choco chiagrød
(1 port.)

1½ spsk kværnede chiafrø
1-2 tsk raw cacaopulver
et drys vanillepulver (kan udelades)
er nip salt

topping
banan
jordbær
cacaonibs

fremgangsmåde:
1) Aftenen før: Rør alle ingredienserne godt sammen i et glas med tætsluttende låg.
2) Sæt låget på og sæt grøden på køl.
3) Næste morgen: Rør grøden godt igennem - tilsæt evt. ekstra kokosmælk, hvis konsistensen er blevet for tyk.
4) Top med lækre toppings og servér eller...
5) Morgenmads-chia-trifli: Læg grøden i lag i er rent glas med banan, jordbær og cacaonibs.



Velbekomme!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar