onsdag den 13. marts 2013

maddagbog vol. XII: stabilt blodsukker - tjek


morgenmad (kl. 6.30):
scrambled eggs med kyllingepølse, champignon, porrer & pecorino romano
+ krydret tomatsauce

frokost (kl. 13.00):
kyllingespyd & smuk salat (glemte dog avocado)

post-workout snack (kl. 17.00):
1 stk. proteinbar banan/kokos med peanutbutter og cacao nibs
+ 1 stk proteinkugle med kokos (kom ikke lige med på billedet)

aftensmad (kl. 18.00):
mættende måltidssmoothie med æg - blåbær/ lakrids (opskrift er på vej)

Det var tirsdagens måltider hos mig ;-) Jeg lykkedes med at holde blodsukkeret ret stabilt gennem dagen - så da det blev til en af de lidt sødere snack efter træning var det mest fordi, jeg havde lyst til peanutbutter og desuden havde besluttet mig for, at aftensmaden ville blive en flydende variant.
Morgenmaden blev inspireret af Anne, som havde delt sin morgenmad på instragram for nylig. Det var særdeles mættende portion og ikke sidste gang, at jeg bruger den som variation til min ellers foretrukne søde morgenmad - kanelomeletten.
Frokosten blev endnu en omgang skønne rester - jeg er vild med rester og jeg elsker min madpakke - det er faktisk et af de måltider, jeg prioriterer at gøre lækkert. Det er måltidet som giver en pause fra arbejdsdagen og energi til eftermiddagen, hvor jeg oftest er i fitnesscentret.
Aftensmaden blev som sagt en flydende variant, men ikke desto mindre yderst mættende. Jeg deler opskriften herinde snarest - for det var virkelig en lækker smoothie.
Det går rimeligt med at minimere måde mælkeprodukter, sødemidler og nødder. Jeg tror faktisk ikke, jeg har haft mælkeprodukter (ud over lidt af det tilladte smør) ind over en lille uges tid nu. Kokosmælk er virkelig blevet min ven - og ostecravings klares med pecorino romano og manchego (læs: mums!). Sødemidlerne har jeg holdt til weekenden og begrænset meget. Angående nødderne, så ryger de på toppen af diverse salater, men i samme 'familie' er der jo nøddecremerne og særligt peanutbutter, som er en fælde for mig (læs: nævner ikke noget om, at jeg kan spise den med ske direkte af glasset).

God aften.

2 kommentarer:

  1. Haha! Jeg syntes nok, at din morgenmad lød mig noget bekendt! Din version ser nu også ganske lækker ud! :D
    - Fedt at du er begyndt at få styr på det blodsukker. Jeg har virkelig også haft mine op- og nedture, men nu er jeg så småt ved at have styr på det. Røg dog i chokoladefælden (dog 86 %) i går, men det snakker vi ikke højt om! xD
    P.s. Jeg spiser også peanutbutter med ske, hvis jeg kan komme af sted med det. Og eftersom jeg bor alene, så kan jeg godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Ja, idéen til den morgen var tyvstjålet fra dig ;-)
      Det er heller ikke alle dage, der er lige gode, men tirsdag var det bare rigtig godt og jeg øver mig. Jeg havde også lige et møde med de hjemmelavede lækkerier incl. chokolade i aftes, men 'PYT'.
      Dejligt, jeg ikke er den eneste, som har det for vane (en vane, jeg dog gerne vil slippe med tiden...)
      God dag!
      KH
      - frk. sveske

      Slet