søndag den 22. januar 2012

reflektioner inspireret af andrea bak

(Beklager billedets kvalitet)

Tak, Tine!
Da jeg i novembermåned skrev mine reflektioner over Tina Reals indlæg om 'Happy Weight', anbefalede Tine bogen 'Slut fred min din krop' af Andrea Bak. Jeg sprang ikke lige ud og købte bogen (gør jeg faktisk aldrig), men bestilte den i stedet hjem på biblioteket (og skrev den på ønskesedlen), som ikke havde den på hylderne. Bogen er nu læst i løbet af en lille uge og det er helt sikkert en, jeg skal have anskaffet mit til 'eje'.

I løbet af bogens første 20-30 sider beskriver Andrea, hvordan hun har fået det forhold til mad, som hun lagde ud med og jeg kunne se skræmmende mange ligheder til mig selv. 'Binge Eating Disorder'?? Det kræver en professionels diagnose, men ligheder er der i hvert fald.

Bogen prikker i det hele taget til rigtig mange karaktertræk, som jeg kan nikke genkendende til blandet andet behovet for kontrol. Jeg har altid følt, at det jeg kunne kontrollere var, hvad jeg spiste, men det gik altid kun i perioder (jeg kan sige mig helt fri for anorektiske træk, jeg elsker mad og elsker at spise). Hvilket også har bevirket, at min vægt har ligget i en yoyo-kurve mellem 60 og 85 kilo stort set siden jeg blev teenager, men mest udpræget, da jeg flyttede hjemmefra omkring 20-års alderen.

Jeg har som jeg skrev i november forsøgt at lade vægt være vægt og ikke veje mig konstant - men men selv om min vægt har ligget ret stabilt omkring de 66 kilo nogle måneder så frygter jeg at ryge op i 70'erne (og måske endda 80'erne, som så mange gange før) og kan derfor ikke holde mig fra at træde op på vægten indimellem. Der er stadig meget at arbejde med og da Andrea præsenterede sit mål (at løbe en marathon), tænkte jeg 'wow, det kommer jeg aldrig til' og straks gik tankerne på, hvad 'mit mål' så skulle være. Tanken frustrerede mig, ligesom det til tider skan frustrere mig at træne 'bare' for at holde mig sund. (Her skal der lige indsparkes den fodnote, at jeg er meget systemtisk og perfektionistisk som person). Lettelsen og smilet bredte sig straks, da Andrea kom frem til pointen, om at slutte frem med din krop. Titlen fortalte det fra starten, men efter jeg i mange år, har forsøgt mig med diverse kure og læst diverse 'Sådan bliver du slank på X uger' var min hjerne allerede i gang med at lægge strategier for, hvordan jeg selv skulle 'gå i Andreas fodspor'.
MEN det er slet ikke pointen. 'Elsk dig selv og slut frem med din krop'. Nyd at være sund - og lev sundt, fordi du nyder det. Tanken om, at 'intet er forbudt' og 'alt eller intet-tankegangen' har jeg arbejdet meget med og gør det fortsat. Det har været en stor hjælp for mig at såvidt muligt gøre op med dem, men jeg kan ikke sige mig fri for 'overspisningsboblen'. Jeg ved også, at jeg altid vil være en af dem, som skal tænke over, hvad jeg spiser, hvis jeg ikke vil veje 80 kilo. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til min krop - for den skal nok fortælle, hvad den har behov for -og det er sjældent tomme kulhydrater, masser af sukker og lignende, hvis de sunde kostvaner er grundlagt.

Fremover vil jeg gerne arbejde videre med:
  • mit behov for kontrol
  • finde den eller de motionsformer, som gør mig glad (det er den bedste motivationsfaktor)
  • opgive 'alt eller intet-tankegangen' (som stadig stikker sit ansigt frem indimellem)
  • at rose mig selv (mindre bebrejdelse jf. perfektionismen, hvor det aldrig er godt nok)
  • (måske, der dukker flere op, når reflektionerne lige har bundfældet sig)
Jeg er vild med de citater, Andrea har brugt for hvert kapitel, og vil slutte dette personlige indlæg med et, som jeg særligt har bemærket:

'I don't hate you because you're fat.
You're fat because I hate you'
(- citat Mean Girls)

P.S. Lad mig endelig høre fra dig, hvis du også har læst bogen eller dette indlæg måske har fået dig til at reflektere. Skriv endelig - det har været lidt en overvindelse at få de her tanker ned på skrift, men jeg er glad for at dele det med jer, da det er stor del af min vej mod et sundere 'jeg'.

5 kommentarer:

  1. Uh, det er et vigtigt og et modigt indlæg, du har skrevet der, Sveske. Tak for det. Hvor mange problemer ville ikke være løst, hvis vi lærte at slutte fred med vores krop? Jeg synes, det bliver nemmere med alderen. Faktisk syntes jeg, at det blev nemmere, efter jeg fik børn. Jeg kunne ikke blive gravid ad naturens vej og brugte mange år på at være vred på min krop over, at den ikke ville give mig det barn, jeg ønskede mig så højt. I dag er jeg mindre kritisk (men dog ikke ukritisk). Men jeg er taknemmelig for, at min krop bar og nærede to, sunde børn, og så ryger de andre ting altså lidt ned af listen. I dag lever jeg meget med en tanke om, at livet er for kort til at jagte tre kilo - eller 5 eller hvor mange kilo, det nu er, de fleste kvinder gerne vil tabe, hvis du spurgte dem ad. Af samme grund er jeg også stoppet med at veje mig. Det er ikke tallet på vægten, der skal diktere, om jeg har en god eller en dårlig dag.

    Behovet for kontrol kunne jeg også godt lære at slappe lidt af med. Det vil jeg gerne arbejde på også. Alt-eller-intet tankegangen er for mig et bedre valg end alt-med-måde. Så den giver jeg formentlig aldrig helt slip på. Men alle har det nok ikke som mig på det punkt.

    Engang skrev jeg om at vende tankerne positivt ift. mad. Altså at droppe tankerne om, at noget mad er forbudt, men i stedet fokusere på alle de lækre ting, man kan spise. Det har hjulpet mig meget at gribe det an på den måde. Måske har ud læst det. Ellers er det her: http://www.madbanditten.dk/2011/11/02/nar-mad-bliver-forbudt/

    Kh. Jane

    SvarSlet
  2. Det er et modigt indlæg og det er det der gør at jeg læser din blog. Din ærlighed er inspirerende.
    Jeg har også læst Andreas bog. Jeg kan relatere til hendes forhold til mad, det der med at ignorere den indre mavefornemmelse og hendes alt-eller-intet mentalitet.
    Jeg har gennem de sidste par år slet ikke vejet mig og dermed prøver jeg at "mærke efter" hvordan jeg har det og se på hvordan tøjet sidder på mig.
    Det er tydeligt (hvis man er ærlig overfor sig selv) at mærke efter om man har taget på eller ej.
    Jeg vil også gerne "have lov" til at spise ALT og så må jeg træne lidt mere hvis det kræver det. Det må være ærgeligt at se tilbage på sit liv og ikke kan se andet end slankekur efter slankekur. For mig er mad en stor del af min livskvalitet og derfor skal jeg ikke begrænse mig sådan at det er surt at leve. MEN men alt med måde....så jeg prøver at tænke over hvor jeg kan spare rent kaloriemæssigt, så der er plads til lidt mere sjov i fx. weekenden eller til en fest. Så kan jeg også finde på at løbe en ekstra lang tur eller tage en times spinning, hvis jeg ved at jeg skal "synde".
    Nå, det var lidt om mine tanker...jeg kunne blive ved og ved :-) Tak for et godt indlæg....

    SvarSlet
  3. Hej Jane & The Joy of coffee,

    Selv tak og tak, for I har lige bekræftet mig i, at det var vigtigt at skrive netop det indlæg. Jeg er så glad for, at jeg begyndte at blogge, for det giver mig et rum til netop sådanne reflektioner. Det varmer mig helt vildt, at I læser med og også giver jeres besyv med.

    Livet er nemlig alt for kort og godt til at jagte 'de fem kilo' eller 'forbyde' sig selv et stykke chokolade. Jeg har lovet mig selv aldrig mere at gå på kur og det med at droppe vægten arbejder jeg helt klart videre på. Det tal skal ikke bestemme mit humør - hvilket det allerede har gjort i alt for mange år. Mad er dejligt, smager godt og fortjener at blive nydt. Derfor er der også masser af lækker og sund mad her på bloggen.

    Mange tak for jeres tanker og input.
    - frk. sveske

    SvarSlet
  4. Tusind tak for et dejligt og ærligt indlæg. Jeg er i samme proces, desværre ikke nær så langt som du, men det kommer:-)!

    SvarSlet
  5. Hej Trine,
    Tak.
    Jeg kan kun anbefale dig at læse bogen, hvis ikke allerede har.
    Tro på din sunde fornuft, opgiv 'alt eller intet' og der er ikke noget, der er 'forbudt', så kommer det helt sikkert!
    Rigtig god mandag.
    - frk. sveske

    SvarSlet